Chapter, Paragraph
1 0,1 | vejen, forklarede Skrifterne for dem og åbenbarede sig, "
2 0,2 | kristnes dag, den er vor dag".3 For kristne "er søndagen den
3 0,2 | festdag",4 skabt ikke blot for at markere tidens rækkefølge,
4 0,2 | markere tidens rækkefølge, men for at åbenbare tidens dybeste
5 0,3 | oprindelse på selve dagen for Herrens opstandelse. Derfor
6 0,3 | helligholdelse, dens betydning for kristenliv og menneskeliv.~
7 0,3 | en apostolisk skrivelse for at støtte jeres pastorale
8 0,3 | jeres præster hver søndag for at fejre eukaristien og "
9 0,4 | 4. Indtil for ganske nyligt var det lettere
10 0,4 | svarer ikke kun til behovet for hvile, men også til behovet
11 0,4 | hvile, men også til behovet for fest, som er vor menneskelige
12 0,4 | til at aflægge regnskab for det håb, de har (sml. 1
13 0,5 | troende synes ikke blot sansen for eukaristiens centrale stilling
14 0,5 | afsvækkes, men også sansen for pligten til at takke Herren
15 0,5 | er blevet evangeliseret for længe siden, indebærer manglen
16 0,6 | fundamenter, der ligger til grund for kirkebudet, således at søndagens
17 0,6 | kristne liv kan blive tydelig for alle troende. Ved at gøre
18 0,6 | de kristne komme sammen for at høre Guds ord og tage
19 0,6 | opstandelse og herlighed, og for at sige Gud tak, der har
20 0,7 | ikke! Åbn dørene på vid gab for Kristus!". 9 På samme måde
21 0,7 | søndagen: Vær ikke bange for at give jeres tid til Kristus!
22 0,7 | Ja, lad os åbne vor tid for Kristus, så han kan kaste
23 I,8 | til ved ham" (Joh 1,3)~8. For den kristne er søndagen
24 I,8 | kristne er søndagen frem for alt en påskefest, der er
25 I,8 | Riget til Gud Fader ..., for at Gud kan være alt i alle" (
26 I,8 | som er så karakteristisk for den første pagt, og som
27 I,8 | lydighed (sml. Hebr 4,3-16). For at fatte den fulde betydning
28 I,9 | som mennesker føler over for skabningens storhed og den
29 I,9 | som den eneste Herre over for tilbagevendende fristelser
30 I,9 | genskabelse: verden er god, for så vidt som den forbliver
31 I,10 | er på sin vis et eksempel for mennesket, der er kaldet
32 I,10 | universet tilbage til Ham, for at Gud derved kan herliggøres
33 I,10 | opgaven med og ansvaret for at opfylde jorden og - under
34 I,11 | arbejde" som et eksempel for mennesket, passer det samme
35 I,11 | ligesom Guds dvælen over for, "hvor godt" (1.Mos.1,31)
36 I,11 | det, han havde skabt, var, for at kaste et blik fuldt af
37 I,12 | sig som brudgommen over for bruden (sml. Hos 2,16-24;
38 I,12 | tradition minder om, 12 er vi for at nå til kernen i "shabbatten",
39 I,12 | dag slutter jeg en pagt for Israel med de vilde dyr,
40 I,12 | Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig
41 I,12(12) | For vore jødiske brødre og søstre
42 I,12(12) | spiritualitet sabbatten, som det for eksempel viser sig i tekster
43 I,13 | betragter det blot som en form for et fællesskabs religiøse
44 I,13 | og uudsletteligt udtryk for vort forhold til Gud, som
45 I,13 | med det menneskelige behov for hvile, er det troen alene,
46 I,14 | afsondret fra de andre dage for blandt dem at være "Herrens
47 I,14 | dem at være "Herrens dag".~For helt at fatte, hvad den
48 I,14 | enkelt dags Gud, men Gud for alle menneskehedens dage.~
49 I,14 | må dette forstås inden for pagtens dynamiske dialog -
50 I,15 | vender igen og igen tilbage for at fastslå dette princip
51 I,15 | afgørende element i den form for "hellig arkitektur", som
52 I,15(13) | The Sabbath: Its Meaning for Modern Man (22. udg., 1995)
53 I,16 | at mindes Guds arbejde: "For på seks dage skabte Herren
54 I,17 | blot en eller anden form for afbrydelse af arbejde, men
55 I,17 | vidundere, som Gud har udført.~For så vidt som denne "erindring"
56 I,18 | sabbatten til en festdag, for det var på den dag, Herren
57 I,18 | skabelsen og gennemførte for sit folk ved udfrielsen
58 I,18 | Gregor den Store erklærer: "For os er den sande sabbat vor
59 I,18 | Kristus påskesøndag viste sig for sine disciple og bragte
60 II,19 | Augustin kalder søndagen for "et påskens sakramente".17~
61 II,19 | opstandelse, vi må betragte for til fulde at forstå Herrens
62 II,19(18) | simpelt hen kalder søndag for "opstandelse" (Voskresenie).~
63 II,20 | den opstandne Herre sig for de to disciple fra Emmaus (
64 II,20 | Emmaus (sml. Luk 24,13-35) og for de elleve apostle, som var
65 II,20 | samlede, da Jesus viste sig for dem og gav sig til kende
66 II,20 | dem og gav sig til kende for Thomas ved at vise ham tegnene
67 II,20 | søndag. Dette var dagen for den første forkyndelse og
68 II,20 | døbt; Peter bekendtgjorde for den forsamlede mængde, at
69 II,21 | begyndte at udforme rytmen for Kristi disciples liv (sml.
70 II,21 | troende i Troas var samlede "for at bryde brødet", da Paulus
71 II,21 | at kalde ugens første dag for "Herrens dag" (1,10). Dette
72 II,21 | som Septuaginta benyttede for at oversætte dét, der i
73 II,22 | derfor meget vanskeligt for de kristne at fejre Herrens
74 II,22 | Kristus selv måtte have udlagt for disciplene. I lyset af disse
75 II,23 | være til stede i synagogen for dér at forkynde Jesus Kristus
76 II,23 | fastholde forpligtelsen over for den gamle lov. Ignatius
77 II,23 | gennem Hvilken vi holder for, at det skal vise sig, at
78 II,23 | altid været grupper inden for kristendommen, der overholder
79 II,25(24) | Ritual for barnedåb, nr. 9; sml. Ritual
80 II,25(24) | barnedåb, nr. 9; sml. Ritual for kristen indføring af voksne,
81 II,25(25) | Missale Romanum, ritual for velsignelse og bestænkning
82 II,26 | en komplementær symbolik for Herrens dag, som kirkefædrene
83 II,26 | ottende dag", anbragt inden for den syvfoldige række af
84 II,27 | hvad der var romernes navn for dagen, og som er bibeholdt
85 II,27 | moderne sprog. 29 Dette var for at få de kristne væk fra
86 II,27 | benytter han den tids sprog for at gøre opmærksom på, at
87 II,27 | opkaldt efter solen",30 men for troende havde udtrykket
88 II,27 | morgengry, som skal "lyse for dem, der sidder i mørke
89 II,27 | som "et lys til åbenbaring for hedninger" (Luk.2,32).~ ~
90 II,27(32) | Se for eksempel hymnen i læsningernes
91 II,28 | søndag. 33 Da Jesus viste sig for apostlene påskeaften, blæste
92 II,28 | også det mysterium, der for altid giver liv til Kirken. 34
93 II,29 | dimensioner, betragtes hver for sig, viser søndagen sig
94 II,30 | tider må beskyttes og frem for alt leves i hele sin dybde.
95 II,30 | og pastoralt engagement for at sikre, at ingen af dens
96 II,30 | reformere Kirkens kalender for at få den til at passe til
97 II,30 | imidlertid kun kan gå ind for dem, der bevarer og sikrer
98 III,31 | nærvær midt i sit folk.~For at dette nærvær bliver tilsvarende
99 III,31 | Kristi disciple beder hver for sig og mindes Kristi død
100 III,31 | derfor vigtigt, at de samles for helt at give udtryk for
101 III,31 | for helt at give udtryk for selve Kirkens identitet,
102 III,31 | Herre, som gav sit liv "for at samle Guds spredte børn
103 III,31 | levende at forstå og at vidne for verden om, at de er det
104 III,32 | et særligt intenst udtryk for virkeligheden af Kirkens
105 III,32 | brød, er vi alle ét legeme, for vi har alle del i det ene
106 III,32 | dimension, der er væsentlig for eukaristien, virkeliggøres
107 III,32 | hvor hele menigheden samles for at mindes Herrens opstandelse.
108 III,33 | opstandne Herre viste sig for dem, mens de var samlede (
109 III,33 | Herrens dag" eller søndagen, for at bekende troen på hans
110 III,34 | liturgiske fejring, frem for alt i den samme eukaristi,
111 III,34 | dimension. Den bliver paradigmet for andre eukaristiske fejringer.
112 III,34 | eukaristien åbner menigheden sig for fællesskab med Universalkirken, 45
113 III,34(45)| Sml. KONGREGATIONEN FOR TROSLÆREN, Skrivelse til
114 III,35 | måtte gøres anstrengelser for at sikre "en større sans
115 III,35 | at sikre "en større sans for sognefællesskabet, som især
116 III,35 | fejringen i sognekirken for at "fremme følelsen for
117 III,35 | for at "fremme følelsen for Kirkens fællesskab, der
118 III,35(48)| KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
119 III,36 | er det privilegerede sted for fejringen af sacramentum
120 III,36 | og Helligåndens enhed. 49 For kristne familier er søndagens
121 III,36 | mest iøjnefaldende udtryk for deres identitet og deres "
122 III,36 | af kateketer - skal sørge for, at denne indføring i messen
123 III,36 | søndagsmesser i sogne er det, for så vidt som sogne er "eukaristiske
124 III,36(51)| Sml. KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
125 III,36(51)| SAKRAMENTER, Direktorium for børnemesser (1. november
126 III,36 | Dette giver alle mulighed for i fællesskab at erfare det,
127 III,36(52)| Sml. KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
128 III,36(52)| 555-556; KONGREGATIONEN FOR BISKOPPERNE, Direktorium
129 III,36(52)| BISKOPPERNE, Direktorium for biskoppers pastorale tjeneste
130 III,36 | skal opmuntres til messer for små grupper på søndage:
131 III,36 | specielle behov på området for uddannelse og pastoral omsorg
132 III,36 | pastoral omsorg og med tanke for, hvad der er til gavn for
133 III,36 | for, hvad der er til gavn for enkeltpersoner eller grupper -
134 III,36(54)| Sml. KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
135 III,36(54)| SAKRAMENTER, Instruktion Messer for specielle grupper (15. maj
136 III,37 | en brud, der er smykket for sin brudgom" (Joh.Åb.21,
137 III,38 | som et tegn og redskab for den inderlige forening med
138 III,38 | inderlige forening med Gud og for hele menneskeslægtens enhed".59~
139 III,39 | Koncilet fremhævede også, at "for at de troende i rigere mål
140 III,39 | Ord, skal der åbnes mere for Bibelens skatte".62 Det
141 III,39 | dette er blevet bestemt, for hos de troende mere og mere
142 III,39(63)| 767, 2; Den kanoniske lov for de østlige kirker, kanon
143 III,40 | en ny følelse af ansvar for Ordet, som tillader "den
144 III,40 | bønnens ånd og lydighed over for Kirkens fortolkning, 67
145 III,40 | fortolkning, 67 er det vanskeligt for den liturgiske forkyndelse
146 III,40 | medhjælpere og troende68 - for at forberede søndagens liturgi,
147 III,41 | krav bestandigt gentages. For deres part er Guds folk
148 III,41 | vise deres troskab over for den opgave, der består i
149 III,41 | Kristus allerede har givet for os ved sit "Amen" (sml.
150 III,42 | hele menighedens samles for at fejre "Herrens dag",
151 III,42 | dage, der lige er gået, for at se tilbage på dem i Guds
152 III,42 | kom i en slaves skikkelse for at antage og forløse vor
153 III,42 | blev alting sammenfattet for at blive overgivet til Faderen,
154 III,42 | Riget til Gud Fader ... for at Gud kan være alt i alle" (
155 III,43 | nedadstigende" bevægelse mod os, som for altid forbliver dybt præget
156 III,43 | eukaristien, det højeste udtryk for og fejringen af kenosis
157 III,43 | ofrede sig selv, én gang og for alle, på en blodig måde
158 III,44(72)| KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
159 III,44(73)| sml. også KONGREGATIONEN FOR TROSLÆREN, Skrivelse til
160 III,45 | i deres almindelige liv. For de troende, der har forstået
161 III,45 | der samles hver søndag for at erfare og forkynde den
162 III,45 | Luk.24,30-32), følte behov for straks at vende tilbage
163 III,45 | straks at vende tilbage for at dele glæden over at have
164 III,46 | hyppigt til din forsamling, for det er din lovprisning af
165 III,46 | undskyldning vil de have over for Gud, de, som ikke samles
166 III,46 | ikke samles på Herrens dag for at høre livets ord og ernæres
167 III,46 | guddommelige næring, der varer for bestandigt?". 75 De troende
168 III,46 | forpligtelse, selv når de stod over for farer og blev nægtet religionsfrihed,
169 III,47 | kanoniske ret fra 1917 samlede for første gang denne tradition
170 III,47(82)| 1247; den kanoniske Lov for de Orientalske Kirker, canon
171 III,47 | hvor vital søndagen er for det kristne liv.~
172 III,48 | ligegyldige og uforstående over for evangeliets budskab. Hvis
173 III,48 | er af afgørende betydning for troens liv, at de mødes
174 III,48 | mødes med andre om søndagene for at fejre Herrens påske i
175 III,48 | dag', hvor Kirkens samles for at forny erindringen om
176 III,48(84)| KONGREGATIONEN FOR BISKOPPERNE, Direktorium
177 III,48(84)| BISKOPPERNE, Direktorium for biskoppernes hyrdehverv,
178 III,49 | enhver virkelig mulighed for at følge reglen. Kirkelovens
179 III,49 | sig i denne retning som for eksempel gennem den mulighed
180 III,49 | mulighed der er givet præster for, med den stedlige biskops
181 III,49 | fremover, begyndende ved tiden for søndagens første vesper. 87
182 III,49(86)| Instruktion om respekten for den eukaristiske faste (
183 III,49(87)| 1248; Den kanoniske Lov for de Orientalske Kirker, canon
184 III,49 | på søndage, skal de sørge for at gå til messe, hvor de
185 III,49 | vise en varm velkomst over for besøgende brødre og søstre,
186 III,49(89)| Sml. KONGREGATIONEN FOR BISKOPPERNE, Retningslinier
187 III,49(89)| BISKOPPERNE, Retningslinier for biskoppers pastorale tjeneste
188 III,50 | der gøres anstrengelser for at fejringen får den festlige
189 III,50 | karakter, der passer sig for den dag, der ihukommer Herrens
190 III,50 | måde til at give udtryk for et glad hjerte, ved at fremhæve
191 III,51 | Dette er grundlaget for den skelnen, der er langt
192 III,51 | den opgave, der anstår sig for celebranten, og den, der
193 III,51 | det guddommelige offer for Gud og sig selv med det;
194 III,52 | andre øjeblikke - dem uden for den liturgiske sammenhæng:
195 III,52 | almindelige begivenheder. For eksempel kan forældres og
196 III,52 | når det er muligt, sørge for særlige tider til bøn -
197 III,52 | højtidelige fejring af vesper, for eksempel - eller kateketiske
198 III,52 | måske blevet vanskeligere for mange mennesker, men Kirken
199 III,52 | mest korrekt og kærkomment for Herren. Og trods vanskelighederne
200 III,52 | Kirken føles der et nyt behov for bøn i dens mange former,
201 III,53 | præst har pastoralt ansvar for troende spredt ud over et
202 III,53 | må der derfor gøres alt for at sikre, at messeofferet
203 III,53 | bliver gjort tilgængeligt for de troende, som regelmæssigt
204 III,53(96)| Sml. KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
205 III,53(96)| SAKRAMENTER, Direktorium for søndagsgudstjenester uden
206 III,54 | læsningerne og bønnerne for den dag fra Missalet, så
207 III,54(97)| Canon 1248,2; KONGREGATIONEN FOR TROSLÆREN, Skrivelse Sacerdotium
208 III,54 | Det er klart at denne form for udsendelse ikke i sig selv
209 III,54 | kommunion kan modtages. Men for dem, der ikke kan deltage
210 III,54 | og som derfor er fritaget for forpligtelsen, er radio
211 III,54 | menighedens hilsner og udtryk for solidaritet. Søndagsmessen
212 III,54(98)| Sml. DET PAVELIGE RÅD FOR SOCIAL KOMMUNIKATION, Instruktion
213 IV,55(99) | diakonens proklamation til ære for Herrens dag: sml. den syriske
214 IV,55 | Idet han giver udtryk for en vidt udbredt erfaring
215 IV,55(101)| Tertullian fortæller os for eksempel, at om søndagen
216 IV,57 | beruser sanserne og følelserne for et kort øjeblik, men derpå
217 IV,58 | fastholde "nødvendigheden for de døbte af at fejre søndagens
218 IV,58 | kommer blandt sine disciple for at føre dem alle ind i hans
219 IV,60 | aldrig svigtende ærefrygt for begyndelsens mysterium,
220 IV,60 | der ikke er nogen risiko, for at tiden bliver lukket inde
221 IV,60 | lukket inde om sig selv, for ved at modtage Gud og hans
222 IV,60 | hans kairoi - "tiderne" for hans nåde og hans frelsende
223 IV,60 | sådan at være åben over for evigheden.~
224 IV,61 | forladelse".106 Således vil der for altid være en direkte forbindelse
225 IV,61 | den hvile, som er befalet for at ære den dag, der er viet
226 IV,61 | består tilsyneladende frem for alt og i en vis forstand
227 IV,62 | den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du
228 IV,62 | befrielse, som Gud udvirkede for sit folk.~
229 IV,63 | 63. Kristus kom for at opnå en ny "Exodus",
230 IV,63 | at opnå en ny "Exodus", for at genoprette frihed for
231 IV,63 | for at genoprette frihed for de undertrykte. Han foretog
232 IV,63 | paralleller), bestemt ikke for at krænke Herrens dag, men
233 IV,63 | krænke Herrens dag, men for at åbenbare dens fulde betydning: "
234 IV,63 | betydning: "Sabbatten blev til for menneskets skyld" (Mark.
235 IV,63 | som fremmedgør mennesket for Gud og fremmedgør det for
236 IV,63 | for Gud og fremmedgør det for sig selv og for andre ved
237 IV,63 | fremmedgør det for sig selv og for andre ved konstant gennem
238 IV,64 | uden nogen særlig betydning for Kirken, og som de simpelt
239 IV,64 | forbundet med virkelige ofre. For kristne er det ikke normalt,
240 IV,64 | hviledag, og det er vanskeligt for dem at holde søndagen hellig,
241 IV,65 | cyklus af jordiske opgaver for at forny sin viden om, at
242 IV,65 | Guds værk. Der er en fare for, at den forbløffende magt
243 IV,66 | dage er arbejde meget hårdt for mange mennesker, enten på
244 IV,66 | grund af den vedvarende alt for hyppige uretfærdighed og
245 IV,66 | søndagshvile, 109 tænkte den frem for alt på tjenestefolks og
246 IV,66 | behøvede mere regulering for at lette dets byrder og
247 IV,66 | således gøre det muligt for enhver at holde Herrens
248 IV,66 | stadig en pligt at sørge for, at enhver kan nyde den
249 IV,66 | hvis der ikke er garanti for mindst én af ugens dage,
250 IV,67 | Også naturens skønheder - for ofte ødelagt af ønsket om
251 IV,67 | tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord
252 IV,67 | efter seks arbejdsdage - for manges vedkommende indskrænket
253 IV,67 | naturligt anstrenge sig for, at den borgerlige lovgivning
254 IV,67 | glæde og nødvendige hvile for sjæl og legeme. 112~
255 IV,67(112)| 1247; Den kanoniske Lov for de Orientalske Kirker, canon
256 IV,68 | 68. For at hvilen ikke skal udarte
257 IV,68 | troende blandt de former for kultur og underholdning,
258 IV,69 | give de troende en mulighed for at vie sig til barmhjertigheds-,
259 IV,69 | Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i
260 IV,70 | søndagens forsamling faktisk for de kristne været et broderligt
261 IV,70 | indsamling, der er organiseret for de fattige kirker i Judæa.
262 IV,70 | det troende hjerte vidt for at omfatte alle Kirkens
263 IV,70 | nogen sinde har vi brug for endnu engang at lytte til
264 IV,70 | Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for
265 IV,70 | for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og
266 IV,70 | snavset tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme
267 IV,71 | kommer I ind i kirken, ikke for at give til de fattige,
268 IV,71 | de fattige, men i stedet for at tage".115 Johannes Chrysostomus
269 IV,71 | templet klædt i silke, blot for at negligere ham udenfor,
270 IV,72 | virkeliggørelse og et program for sand broderlighed. Fra søndagsmessen
271 IV,72 | kan ikke være lykkelige "for os selv". De ser sig omkring
272 IV,72 | selv". De ser sig omkring for at finde mennesker, der
273 IV,72 | mennesker, der måske har brug for deres hjælp. Det kan være,
274 IV,72 | rigtigt, at forpligtelsen over for disse mennesker ikke kan
275 IV,72 | forudsætning af en større sans for forpligtelse, hvorfor så
276 IV,73 | søndagen en fremragende skole for kærlighed, retfærdighed
277 IV,73 | i Hans fodspor, som kom "for ar bringe godt budskab til
278 IV,73 | godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for
279 IV,73 | for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde,
280 IV,73 | fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,
281 IV,73 | sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra
282 V | KAPITEL V~DIES DIERUM - DAGEN FOR ALLE DE DAGE~SØNDAG: DEN
283 V,74 | fundamental betydning. Inden for dens dimension blev verden
284 V,74 | blev verden skabt, inden for dens område udfolder den
285 V,74 | Testamentes lys udgør årene for Kristi jordiske liv et virkeligt
286 V,75 | kultur ved at ligge under for myten om evig tilbagevenden
287 V,75 | blev Åndens kildespring for hele menneskeheden. Kristne
288 V,75 | sig" (Rom.8,22), mod målet for dens fulde forløsning. Menneskeheden
289 V,76 | og er af vital betydning for de kristne. Men der var
290 V,76 | årlige fejring af påsken for kristne - efter at være
291 V,76 | fordi Jesus "blev givet hen for vore overtrædelser og blev
292 V,76 | oprejst til retfærdighed for os" (Rom.4,25; sml. 6,3-
293 V,77 | erindrende logik var bestemmende for indretningen af hele det
294 V,77 | forløsningens mysterier, åbner den for de troende sin Herres rigdomme
295 V,77 | antage vor menneskenatur for at give os del i sin guddommelighed.~
296 V,78 | sande ånd, skygger det ikke for, at Kristus er midtpunkt,
297 V,79 | som den naturlige model for forståelsen og fejringen
298 V,79 | festdage, som er så værdifulde for det kristne liv, at Kirken
299 V,79 | at gøre det obligatorisk for de troende at deltage i
300 V,79(125)| 1247; Den kanoniske Lov for de Orientalske Kirker, Canon
301 V,79(126)| latinske kirke festerne for Herrens Fødsel, Herrens
302 V,79(126)| orientalske kirker er festerne for Herrens Fødsel, Herrens
303 V,79(126)| sml. Den kanoniske Lov for de Orientalske Kirker, Canon
304 V,79 | troende ikke nægtes muligheden for at meditere over mysteriet. 128
305 V,79(127)| kanoniske Lov, Canon 1246, 2; for de orientalske kirker. sml.
306 V,79(127)| sml. Den kanoniske lov for de orientalske kirker CNON
307 V,79 | Hyrderne bør også sørge for at opfordre de troende til
308 V,79(128)| Sml. KONGREGATIONEN FOR GUDSTJENESTER OG SAKRAMENTER,
309 V,80 | 80. Der er behov for en særlig pastoral opmærksomhed
310 V,80 | situationer, hvor der er en fare for, at en egns folkelige og
311 V,80 | elementer, der er fremmede for den og kan forvrænge den.
312 V,80 | pastorale initiativer nødvendige for at afklare disse situationer
313 Afsl,81 | kristne liv og en betingelse for at leve det på en god måde.
314 Afsl,81 | særlig virkningsfuldt udtryk for dette er hele menighedens
315 Afsl,81 | hver søndag i lydighed over for den opstandne Herres stemme,
316 Afsl,81 | kalder de troende sammen for at give dem sit ords lys
317 Afsl,82 | moralsk set tvivlsomme former for underholdning. Ganske vist
318 Afsl,83 | enkelte kristnes troskab over for deres tros praktiske krav.
319 Afsl,83 | traditioner, der er passende for kristen kultur. I en så
320 Afsl,84 | Jerusalem, som ikke har "brug for sol eller måne til at skinne
321 Afsl,84 | måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den,
322 Afsl,85 | opstandelsens begivenhed nærværende for enhver ny generation af
323 Afsl,87 | vil der blive gjort meget for at give det netop det særlige
324 Afsl,87 | vedblive med at forme tiden for Kirkens pilgrimsvandring,
325 Afsl,87 | utrætteligt sammen med de troende for at sikre, at denne hellige
|