Chapter, Paragraph
1 0,1 | af dens nære forbindelse med selve kernen i det kristne
2 0,1 | mindes verdens første dag og med aktivt håb ser frem til "
3 0,1 | gjort nyt (sml. Åb.21,5).~Med rette møntes salmistens
4 0,1 | den opstandne slog følge med dem på vejen, forklarede
5 0,2 | derfor rigtigt at hævde med en homili fra det fjerde
6 0,2 | betydningen af denne ugedag med den samme dybe bevægelse,
7 0,3 | Derfor kaldes søndagen med rette 'Herrens dag'." 5
8 0,3 | opfordrer dem også til med ny inderlighed at genopdage
9 0,3 | menneskeliv.~Jeg bemærker med glæde, at i årene efter
10 0,3 | pastorale strategier, som I - med støtte fra jeres gejstlighed -
11 0,3 | menigheder, hvori I samles med jeres præster hver søndag
12 0,3 | er lykkelig ved at have med de troende, når jeg sammen
13 0,3 | troende, når jeg sammen med jer overvejer søndagens
14 0,4 | søndagens karakter. Skikken med "weekend" er blevet mere
15 0,4 | hjemmet og ofte er forbundet med deltagelse i kulturelle,
16 0,4 | holde Herrens dag hellig på, med "weekenden", blot forstået
17 0,4 | i fuld overensstemmelse med troens gave, altid rede
18 0,4 | forståelse af søndagen, med det resultat, at de selv
19 0,5 | til at bede til ham sammen med andre i Kirkens fællesskab.~
20 I,8 | fortæller os om Guds plan med verdens skabelse. Det er
21 I,8 | pagts hellige dag. Temaet med "Guds hvile" (sml.1 Mos
22 I,9 | der er blevet udstyret med frihedens enestående gave
23 I,10 | Det er en smuk verden, der med rette bevæger os til beundring
24 I,10 | syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført,
25 I,10 | havde udført" (1. Mos.2,2). Med dette antropomorfe billede
26 I,10 | samt at herske over den med retfærd og hellighed med
27 I,10 | med retfærd og hellighed med det forsæt at anerkende
28 I,10 | betror mand og kvinde opgaven med og ansvaret for at opfylde
29 I,11 | syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført" (
30 I,11 | en antropomorfisme ladet med en rigdom af betydning.~
31 I,11 | som Gud ønsker at indgå med den skabning, der er skabt
32 I,11 | frelsende pagt, der sluttedes med og fuldendtes i Kristus.
33 I,12 | budet om "shabbat" ikke blot med Guds hemmelighedsfulde "
34 I,12 | 2 Mos 20,8-11), men også med den frelse, som han skænker
35 I,12 | slutter jeg en pagt for Israel med de vilde dyr, med himlens
36 I,12 | Israel med de vilde dyr, med himlens fugle og med jordens
37 I,12 | dyr, med himlens fugle og med jordens krybdyr. Bue, sværd
38 I,12 | trygt. Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover
39 I,12 | evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed,
40 I,12 | barmhjertighed. Jeg forlover mig med dig i troskab, og du skal
41 I,13 | er anbragt i sammenhæng med kultiske bestemmelser i
42 I,13 | anbringe dette bud i sammenhæng med etikkens basale struktur,
43 I,13 | budet naturligt kan forenes med det menneskelige behov for
44 I,14 | skabelsesberetninger mener med at holde sabbatten "hellig",
45 I,14 | helliggør" den syvende dag med en speciel velsignelse og
46 I,14 | mystikeres vidnesbyrd ikke tøver med at beskrive i et billedsprog,
47 I,16 | inspirerede tekst fortsætter med at give grunden hertil ved,
48 I,16 | himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men
49 I,17 | Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm.
50 I,17 | afslører de to meningen med "Herrens dag" i en enkelt
51 I,18 | påskemysteriet, at menneskeheden og med den hele skabningen, som "
52 I,18 | frihed, hvor den kan råbe med Kristus: "Abba, fader!" (
53 I,18 | fuldkommengøres og åbenbares meningen med Det gamle Testamentes bud
54 II,19 | og endnu mere i mysteriet med Guds bibelske "hvile", er
55 II,21 | brødet", da Paulus tog afsked med dem og mirakuløst kaldte
56 II,21 | rapport om den kristne skik "med at samles på en bestemt
57 II,22 | festdage faldt ikke sammen med den kristne søndag. Det
58 II,22(20) | Sml. sammesteds. Med henvisning til Plinius'
59 II,23 | fortsatte til at begynde med at være til stede i synagogen
60 II,23 | helligholdt sabbatten samtidig med, at de også fejrede søndagen.
61 II,23(23) | sabbat og søndag, begyndende med "påskevigiliens mysterium" (
62 II,24 | sammenligning af den kristne søndag med Det gamle Testamentes sabbat
63 II,24 | den første dag i ugen" med den første dag i den kosmiske
64 II,25 | I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev
65 II,25 | blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft,
66 II,25 | ved at foreslå bestænkning med vievand ved messens begyndelse
67 II,25(25) | velsignelse og bestænkning med vie vand.~
68 II,26(26) | s. 217; JUSTIN, Dialog med Trypho 24; 138: PG 6, 528,
69 II,28 | også kaldes "ildens" dag med henvisning til Helligånden.
70 II,28 | Kristi lys er tæt forbundet med Helligåndens "ild", og de
71 II,28 | tilsammen åbenbarer meningen med den kristne søndag. 33 Da
72 II,28 | apostlene, der var sammen med Maria. Pinsen er ikke blot
73 II,28 | men den vedbliver også med at være en del af den dybe
74 II,28 | af dens tætte forbindelse med påskemysteriet. Den "ugentlige
75 II,28 | genoplever apostlenes glade møde med den opstandne Herre og modtager
76 II,29 | hellige tegn", og bekender med apostlen Thomas: "Min Herre
77 II,30 | at den ikke vil vedblive med at forme dens fremtid? Vore
78 II,30 | opfylde søndagspligten, og med en mors følsomhed betragter
79 II,30 | fejringen af Herrens dag fører med sig. Det var i denne ånd,
80 II,30 | og sikrer syv-dages-ugen med søndagen".37 På grund af
81 III,31 | nærvær~31. "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens
82 III,31 | Kristi løfte ophører aldrig med at genlyde i Kirken som
83 III,32 | af den vitale forbindelse med Herrens legemes og blods
84 III,33 | ved hans blod og skænket med hans død: "Fred være med
85 III,33 | med hans død: "Fred være med jer". Kristi tilbagevenden
86 III,33 | kristne menigheds sædvane med at samles hver syvende dag,
87 III,33 | 20.29). Denne forbindelse med den opstandne Herres tilsynekomst
88 III,33 | som Kristus slog følge med og fik til at forstå Skrifterne
89 III,33 | og derefter sad til bords med. De genkendte ham, da han
90 III,33 | gestus fra Den sidste Nadver med en klar hentydning til "
91 III,34 | bispedømmes menighed samles i bøn med sin hyrde: "Kirken manifesterer
92 III,34 | altertjenere".43 Denne forbindelse med biskoppen og med hele Kirken
93 III,34 | forbindelse med biskoppen og med hele Kirken er indesluttet
94 III,34 | udtrykker søndagens eukaristi med større vægt dens iboende
95 III,34 | menigheden sig for fællesskab med Universalkirken, 45 idet
96 III,34 | i alle de troendes enhed med paven og de forskellige
97 III,35 | og kapeller, koordineres med fejringen i sognekirken
98 III,36 | når forældre deltager med deres børn ved det ene ordets
99 III,36 | børnemesser, i overensstemmelse med de liturgiske normer, 51
100 III,36 | uddannelse og pastoral omsorg og med tanke for, hvad der er til
101 III,37 | eukaristisk fejring. Men sammen med sin specielle erindring
102 III,37 | herlighed minder Herrens dag med endnu større styrke om hans "
103 III,38 | for den inderlige forening med Gud og for hele menneskeslægtens
104 III,39 | eukaristien er så tæt forbundet med hinanden, at de udgør én
105 III,42 | Faderen, idet den bliver ét med Kristus og taler i hele
106 III,42 | takke ham "gennem Kristus, med Kristus og i Kristus, i
107 III,42 | Ef.1,10). Når Guds folk med deres "Amen" giver deres
108 III,43 | dens særlige forbindelse med ihukommelsen af opstandelsen.
109 III,43 | udgydelsen af den Ånd, som virker med en absolut enestående kraft
110 III,43 | Kristus forener Kirkens offer med sit eget offer: "I eukaristien
111 III,43 | bøn og arbejde er forenede med Kristi liv, lovprisning,
112 III,43 | lidelser, bøn og arbejde og med hans totale offer og får
113 III,43 | bringe den forgangne uge med alle dens menneskelige byrder
114 III,44 | Faktisk "betroede Kristus med denne hensigt dette offer
115 III,44 | nadver er altid fællesskab med Kristus, som ofrer sig selv
116 III,44 | huske på, at fællesskab med Kristus er inderligt forbundet
117 III,44 | Kristus er inderligt forbundet med fællesskab med vore brødre
118 III,44 | forbundet med fællesskab med vore brødre og søstre. Søndagens
119 III,44 | burde demonstrere samtidigt med, at den respekterer den
120 III,44 | delingen af det ene brød - med bevidsthed om Kristi krævende
121 III,44 | først hen og forlig dig med din broder, så kan du komme
122 III,45 | Kristi disciple sig til med den opstandne Herres og
123 III,45 | deres dagligdags omgivelser med forpligtelsen til at gøre
124 III,45 | over at have mødt Herren med deres brødre og søstre (
125 III,46 | århundreder ikke er ophørt med at minde de troende om nødvendigheden
126 III,46 | troende har i almindelighed med personlig overbevisning
127 III,46 | Justin stolt den kristne skik med søndagens forsamling, der
128 III,46 | forfølgelse blev forbudt med den største strenghed, var
129 III,46 | eukaristi. Dette var tilfældet med martyrerne fra Abitinia
130 III,46 | fejrede Herrens nadver sammen med mine brødre og søstre, fordi
131 III,47 | har Kirken ikke ophørt med at bekræfte denne samvittighedspligt,
132 III,47(82)| helligdage, i overensstemmelse med deres egen kirkes foreskrifter
133 III,47(83)| Nr. 2181: "De, der med fuldt overlæg svigter i
134 III,48 | leve i overensstemmelse med deres tros krav, vanskelige
135 III,48 | overvundne, må de kunne regne med det kristne fællesskabs
136 III,48 | troens liv, at de mødes med andre om søndagene for at
137 III,49 | der er givet præster for, med den stedlige biskops godkendelse,
138 III,49 | begynder helligdage faktisk med Første Vesper. 88 Følgelig
139 III,49 | berige den lokale menighed med deres personlige vidnesbyrd.
140 III,50 | En glad fejring med sang~50. Givet søndagsmessens
141 III,50 | troendes liv må den forberedes med speciel omhu. På måder,
142 III,50 | Man må være omhyggelig med hensyn til kvaliteten både
143 III,51 | modtaget i dåben, er de "med til at frembære eukaristien".93
144 III,51(92)| spørgsmål i forbindelse med troende lægfolks samarbejde
145 III,51 | offer for Gud og sig selv med det; både ved frembærelsen
146 III,52 | ikke er villig til at nøjes med minimalisme og middelmådighed
147 III,52 | hvor de - måske sammen med hele familien - kan tilbringe
148 III,53 | Der er stadig problemet med sogne, der ikke har en præst
149 III,53 | har en præst til at hjælpe med at fejre søndagens eukaristi.
150 III,53 | nødsituationer også opstå i lande med en lang kristen tradition,
151 III,53 | præst, 95 i overensstemmelse med Pavestolens bekendtgørelser
152 III,53(96)| spørgsmål i forbindelse med troende lægfolks samarbejde
153 III,54 | godt de kan, forene sig med fejringen af søndagsmessen
154 III,54 | det muligt at forene sig med den eukaristiske fejring,
155 IV,56 | Kirkens disciplin kan skifte med tiderne, består den kendsgerning,
156 IV,56 | ekko af det første møde med den opstandne Herre usvigelig
157 IV,57 | glæde må aldrig forveksles med overfladiske fornemmelser
158 IV,58 | sluttede sin opfordring med at bede om, at Kirken på
159 IV,58 | fejre søndagens eukaristi med glæde. Hvordan skulle de
160 IV,59 | allerede har sagt - forbinder med skaberværket (sml. 1.Mos.
161 IV,59 | 2,1-3; 2.Mos.20,8-11) og med udfrielsen fra Egypten (
162 IV,60 | fuldstændigt uden at gå på akkord med søndagens kristne karakter.
163 IV,60 | Skaberværket blev beseglet med velsignelsen og indvielsen
164 IV,61 | mennesket selv, er udstyret med en slags "frugtbarhed" (
165 IV,62 | højtideligt i De ti Bud - med at være gældende, skønt
166 IV,62 | Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm.
167 IV,62 | helligholdelse tæt forbundet med den befrielse, som Gud udvirkede
168 IV,64 | ophørte koncilerne ikke med at holde på ordningen med
169 IV,64 | med at holde på ordningen med hensyn til søndagshvilen.
170 IV,64 | festdage ikke falder sammen med søndagen, er det stadigt
171 IV,64 | Men dette er forbundet med virkelige ofre. For kristne
172 IV,66 | når det sammenlignedes med overholdelse af søndagspligten,
173 IV,66 | værdighed kræver sammen med de dermed forbundne religiøse,
174 IV,66 | søndagen, kan vi ikke lade være med med en dyb følelse af solidaritet
175 IV,66 | kan vi ikke lade være med med en dyb følelse af solidaritet
176 IV,67 | mennesker, vi lever sammen med. Også naturens skønheder -
177 IV,67 | hvor mennesket lever i fred med Gud, med sig selv og med
178 IV,67 | mennesket lever i fred med Gud, med sig selv og med andre, bliver
179 IV,67 | med Gud, med sig selv og med andre, bliver søndagen et
180 IV,67 | og gådefulde harmoni, der med Ambrosius' ord forener de
181 IV,67 | når man tager imod det med tak; for det helliges ved
182 IV,67 | behov, der er i fuld harmoni med den vision, som evangeliets
183 IV,67 | der er i overensstemmelse med deres personlige og deres
184 IV,67 | aktiviteter, der er uforenelige med helligholdelsen af Herrens
185 IV,67 | helligholdelsen af Herrens dag med dens karakteristiske glæde
186 IV,68 | mest i overensstemmelse med et liv, der leves i lydighed
187 IV,69 | forbinder det "nye bud" med denne glædesgave: "Hvis
188 IV,70 | krævende kultur, hvor man deler med hinanden, og som bør praktiseres
189 IV,70 | iført en fornem dragt og med en guldring på fingeren,
190 IV,70 | er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet
191 IV,70 | opkastet jer til dommere med onde tanker?" (Jak.2,2-4).~
192 IV,71 | uden at dele deres ejendele med de fattige, og som måske
193 IV,71 | eukaristiske bord er overlæsset med gyldne kalke, mens han er
194 IV,71 | ved at dø af slut? Begynd med at stille hans sult, og
195 IV,71 | hans sult, og så kan du med det, der er tilovers, også
196 IV,71 | tidsmæssigt kan forlænge miraklet med mangfoldiggørelsen af brødene. 117~
197 IV,71(117)| deltagelsen i eukaristien med uddeling af mad til de fattige,
198 IV,72 | troendes liv, begyndende med at inspirere dem til selve
199 IV,72 | til mere intenst at dele med andre ved at opmuntre til
200 V | DER ÅBENBARER MENINGEN MED TIDEN~
201 V,75 | Det har intet tilfælles med de kosmiske perioder, ifølge
202 V,76 | i det liturgiske år~76. Med dens ugentlige tilbagevenden
203 V,76 | tilbagevenden af datoer og årstider med erindringen om tidligere
204 V,77 | troende kan komme i berøring med dem og fyldes med frelsens
205 V,77 | berøring med dem og fyldes med frelsens nåde.". 121~Efter
206 V,78 | kredsløb, ærer den også med særlig kærlighed den salige
207 V,78 | og er forherliget sammen med Kristus".123 Når helgenernes
208 V,79 | søndag i overensstemmelse med liturgiske normer, således
209 V,80 | den ægte kristne tros ånd med elementer, der er fremmede
210 V,80 | hvad der er uforeneligt med det kristne evangelium.
211 V,80 | gå op i en højere enhed med troens krav. Det påhviler
212 Afsl,81 | Kirkens regler vedbliver med at være en konkret forpligtelse.
213 Afsl,81 | menigheds liv, hvis de ikke med regelmæssighed tager del
214 Afsl,81 | den kan ikke sammenlignes med nogen anden religiøs erfaring.
215 Afsl,82 | 82. Det er med denne stærke trosoverbevisning
216 Afsl,82 | stærke trosoverbevisning og med bevidsthed om den arv af
217 Afsl,82 | anderledes end andre mennesker med hensyn til at nyde den ugentlige
218 Afsl,83 | uerstattelig pædagogik, især med sociale vilkår, der nu mere
219 Afsl,83 | længere let kan holde kontakt med hinanden og mangler støtten
220 Afsl,83 | til at mødes om søndagen med andre troende og udveksle
221 Afsl,84 | 84. Samtidig med at søndagen støtter det
222 Afsl,84 | Herre!" (1.Kor.16,22). Med dette håbefulde og forventningsfulde
223 Afsl,85 | indre gave, som forener os med den opstandne Herre og med
224 Afsl,85 | med den opstandne Herre og med vore brødre og søstre i
225 Afsl,85 | tro, fylder vore hjerter med kærlighed og fornyer vort
226 Afsl,85 | uforudsigeligt og gavmildt frem med sit væld af gaver. Men det
227 Afsl,85 | en særlig måde og sammen med den rækker ud efter Kristus
228 Afsl,86 | Luk.2,19). De lærer sammen med Maria at stå ved korsets
229 Afsl,86 | ofre deres egne liv. Sammen med Maria oplever de opstandelsens
230 Afsl,87 | søndagen imidlertid vedblive med at forme tiden for Kirkens
231 Afsl,87 | arbejde utrætteligt sammen med de troende for at sikre,
|