Chapter, Paragraph
1 0,1 | opmærksomhed i Kirkens historie på grund af dens nære forbindelse
2 0,1 | møntes salmistens udbrud på søndagen: "Denne dag har
3 0,1 | lad os juble og glæde os på den" (Sl 118,24). Denne
4 0,1 | Det er en opfordring til på en måde at genopleve den
5 0,1 | opstandne slog følge med dem på vejen, forklarede Skrifterne
6 0,2 | modtaget den nåde at tro på den opstandne Kristus, kan
7 0,3 | der har sin oprindelse på selve dagen for Herrens
8 0,3 | individuelt eller i fællesskab. På tærsklen til Det store Jubelår
9 0,3 | pastorale anstrengelser på dette vitale område. Men
10 0,4 | der sædvanligvis holdes på fridage. Dette sociale og
11 0,4 | holde Herrens dag hellig på, med "weekenden", blot forstået
12 0,4 | de har (sml. 1 Pet 3,15). På denne måde vil de blive
13 0,5 | situationen noget blandet. På den ene side er der eksemplet
14 0,5 | er i andre dele af verden på grund af de allerede nævnte
15 0,5 | siden, indebærer manglen på præster, at fejringen af
16 0,6 | Vatikankoncil i dets lære om, at "på denne dag bør de kristne
17 0,7 | henlede vor opmærksomhed på.~Søndagen er en dag, som
18 0,7 | Frygt ikke! Åbn dørene på vid gab for Kristus!". 9
19 0,7 | vid gab for Kristus!". 9 På samme måde ville jeg i dag
20 0,7 | men også så vi kan svare på de dybeste menneskelige
21 0,7 | liv må blive menneskeligt på en dybere måde.~
22 I,8 | alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det
23 I,8 | den første pagt, og som på en måde forudsiger den nye
24 I,8 | holde ud i Kristi eksempel på sønlig lydighed (sml. Hebr
25 I,9 | dette omkvæd et positivt lys på ethvert af universets elementer
26 I,9 | henleder Biblen opmærksomheden på den dramatiske kontrastmellem
27 I,10 | menneskelig aktivitet. "På den syvende dag var Gud
28 I,10 | arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede
29 I,10 | kosmos. Guds "arbejde" er på sin vis et eksempel for
30 I,11 | mennesket, passer det samme på Guds "hvile": "På den syvende
31 I,11 | samme på Guds "hvile": "På den syvende dag var Gud
32 I,11 | Den guddommelige hvile på den syvende dag hentyder
33 I,11 | blik fuldt af glad fryd på det. Dette er et "kontemplativt"
34 I,11 | et blik, som Gud kaster på alle ting, men på en særlig
35 I,11 | kaster på alle ting, men på en særlig måde på mennesket,
36 I,11 | ting, men på en særlig måde på mennesket, kronen på skabningen.
37 I,11 | måde på mennesket, kronen på skabningen. Det er et blik,
38 I,12 | 15). Den Gud, der hviler på den syvende dag, er den
39 I,12 | denne vidunderlige passage: "På den dag slutter jeg en pagt
40 I,16 | i 2. Mosebog formuleret på en særlig måde: "Husk sabbatsdagen
41 I,16 | mindes Guds arbejde: "For på seks dage skabte Herren
42 I,16 | alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede
43 I,16 | mennesket er kaldet til at hvile på. Hvile får derved en hellig
44 I,17 | hvor budet bygger mindre på skabelsesværket end på det
45 I,17 | mindre på skabelsesværket end på det befrielsesværk, som
46 I,17 | antager menneskelig hvile på Herrens dag sin fulde betydning.
47 I,18 | Fordi det tredje bud beror på erindringen om Guds frelsende
48 I,18 | en festdag, for det var på den dag, Herren opstod fra
49 I,18 | at den glæde, hvormed Gud på menneskehedens første sabbat
50 I,18 | den herlighed, som stråler på den opstandne Kristi ansigt (
51 II,19 | påske~19. "Vi fejrer søndag på grund af vor Herre Jesu
52 II,19(18) | opstandelsen er særlig tydelig på russisk, der simpelt hen
53 II,20 | Kristi opstandelse sted på "den første dag i ugen" -
54 II,20 | ved at vise ham tegnene på sin lidelse. Pinsedag -
55 II,20 | ApG.1,4-5) - faldt også på en søndag. Dette var dagen
56 II,21 | kristne skik "med at samles på en bestemt dag før solopgang
57 II,22 | kristne at fejre Herrens dag på en bestemt dag hver uge.
58 II,22 | normen, fordi den byggede på Det nye Testamente og var
59 II,23 | århundreders katekese lagde vægt på, når de søgte at vise søndagens
60 II,23 | jødiske sabbat. Det var på sabbatten, at det jødiske
61 II,23 | synagogen og skulle holde hvile på den af loven foreskrevne
62 II,23 | holder Herens dag, den dag, på hvilken vort liv opstod
63 II,23 | lærer".21 Augustin bemærker på sin side: "Derfor har Herren
64 II,23 | Herren også sat sit segl på denne dag, som er den tredje
65 II,23(22) | tirsdag feria tertia osv. På portugisisk nævnes dagene
66 II,23(22) | portugisisk nævnes dagene på samme måde.~
67 II,23(23) | liturgi lægger også vægt på forbindelsen mellem sabbat
68 II,24 | opstandelsen, der fandt sted på "den første dag i ugen"
69 II,24 | opstandelsen som begyndelsen på en ny skabelse, hvis første
70 II,25 | sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste
71 II,25 | som ved påskevigilien - på den ugedag, "hvor Kirken
72 II,26 | Den ottende dag: billede på evigheden~26. Som kontrast
73 II,26 | ugens syvende dag tanken hen på en komplementær symbolik
74 II,26 | kristnes håb og opmuntrer dem på deres vej. 26 Idet han ser
75 II,27 | sprog for at gøre opmærksom på, at kristne samles "på den
76 II,27 | opmærksom på, at kristne samles "på den dag, der er opkaldt
77 II,27(29) | Således på engelsk "Sunday" og på tysk "
78 II,27(29) | Således på engelsk "Sunday" og på tysk "Sonntag".~
79 II,27 | efter generation, samles på denne dag, gør den Zakarias'
80 II,27 | undren til sin, da han så på Kristus og i ham så det
81 II,27(32) | udtryk findes i tidebønnerne på forskellige moderne sprog.~
82 II,28 | vindstød" og "ild" (Ap.G.2,2-3) på apostlene, der var sammen
83 II,28 | betydning af enhver søndag, på grund af dens tætte forbindelse
84 II,28 | ugentlige påske" bliver på en måde "den ugentlige pinse",
85 II,29 | til den dag, hvor de døbte på en særlig måde fornyer deres
86 II,30 | enhver region søndagen hellig på en bestemt måde. 36 Det,
87 II,30 | syv-dages-ugen med søndagen".37 På grund af dens mange betydninger
88 II,30 | fejringen af den kristne søndag på tærsklen til det tredje
89 III,31 | enkeltindivider, men som lemmer på det mystiske legeme, idet
90 III,31 | Lukas giver os et eksempel på i Apostlenes Gerninger,
91 III,32 | ene brød" (1.Kor.10,17). På grund af den vitale forbindelse
92 III,32 | Men den udtrykkes især på den dag, hvor hele menigheden
93 III,33 | samlede (sml. Joh.20,19). På en vis måde var Guds folk
94 III,33 | kristne Kristi hilsen, rig på den messianske fredsgave,
95 III,33 | samles hver syvende dag, på "Herrens dag" eller søndagen,
96 III,33 | søndagen, for at bekende troen på hans opstandelse og modtage
97 III,34 | den eukaristi, der fejres på andre dage, og den kan heller
98 III,34 | forsædet, og uafhængigt af på hvilken ugedag, den fejres.
99 III,34 | eukaristiske bøn, er tegnet på dette.~Men på grund af dens
100 III,34 | er tegnet på dette.~Men på grund af dens specielle
101 III,34 | tilstedeværelse, og fordi den fejres "på den dag, da Kristus besejrede
102 III,34(44)| udformet således eller på lignende måde i de forskellige
103 III,35 | fejring bør betones særligt på det pastorale plan. Som
104 III,35 | eukaristi".46 Opmærksom på dette mindede Det andet
105 III,35 | de eukaristiske fejringer på søn- og helligdage, der
106 III,35 | der næres og udtrykkes på en særlig måde ved fællesskabets
107 III,36 | til messer for små grupper på søndage: det drejer sig
108 III,36 | hensyntagen til specielle behov på området for uddannelse og
109 III,37 | som der ikke er nogen ende på. Forventningen om Kristi
110 III,37 | sin identitet som "brud", på en vis måde tager forskud
111 III,37 | en vis måde tager forskud på det himmelske Jerusalems
112 III,37 | eukaristien og lærer dem at vente på den "himmelske brudgom",
113 III,37 | den modtager en forsmag på den nye himmels og den nye
114 III,38 | Håbets dag~38. Betragtet på denne måde er søndagen ikke
115 III,38 | nadver" er at tage forskud på den eskatologiske fejring
116 III,39 | livets brød gives som et pant på fremtidig herlighed. Det
117 III,39 | bestemte derpå, at i messer på søndage og befalede helligdage,
118 III,39 | tilbud om bibelske læsninger på søn- og helligdage - skrev: "
119 III,40 | muligt at forkynde Guds ord på den deltagende menigheds
120 III,40 | den læses eller synges".66 På den personlige tilegnelses
121 III,40 | især dem, der benyttes på søn- og helligdage. Hvis
122 III,40 | søndagens liturgi, idet de på forhånd overvejer det Guds
123 III,40 | og ikke blot prædiken - på en eller anden måde skal
124 III,40 | indhold trofast og anvende den på menneskers anliggender og
125 III,40 | menneskers anliggender og på deres daglige liv.~
126 III,41 | folk draget til at svare på denne kærlighedens dialog
127 III,41 | af vore dåbsløfter, som på en måde er medindbefattede
128 III,41 | vi hører, må engagere os på det dybeste plan. 69~ ~
129 III,42 | eukaristien tydeligere end på andre dage at være den store "
130 III,42 | gået, for at se tilbage på dem i Guds lys og takke
131 III,43 | opstår især ved søndagsmessen på grund af dens særlige forbindelse
132 III,43 | ihukommelsen af opstandelsen. På den anden side er denne "
133 III,43 | indtil døden, ja, døden på et kors" (Fil.2,8).~Messen
134 III,43 | hvormed han ofrede sig selv på korset. "I dette guddommelige
135 III,43 | selv, én gang og for alle, på en blodig måde på korsets
136 III,43 | alle, på en blodig måde på korsets alter, og ofres
137 III,43 | korsets alter, og ofres på en ublodig måde".70 Kristus
138 III,44 | af fællesskab træder frem på en særlig måde, når den
139 III,44 | det drejer sig om messe på søn- og helligdage.~Det
140 III,44 | også vigtigt altid at huske på, at fællesskab med Kristus
141 III,44 | bønnens tone, opmærksom på behovene hos alle i menigheden.
142 III,45 | til deres brødre og søstre på grund af, hvad de har modtaget
143 III,46 | forsamling. "Forlad alt på Herrens dag", fremhæver
144 III,46 | Gud, de, som ikke samles på Herrens dag for at høre
145 III,46 | både fra byen og omegnen på ét sted. 76 Da forsamlingerne
146 III,47 | dette, idet den siger, at "på søndage og andre forpligtende
147 III,47(82)| den guddommelige liturgi på søn- og helligdage, i overensstemmelse
148 III,49 | fejre mere end én messe på søn- og helligdage, 85 gennem
149 III,49 | de er væk fra deres hjem på søndage, skal de sørge for
150 III,49 | besøgende brødre og søstre, især på steder, der tiltrækker mange
151 III,50 | forberedes med speciel omhu. På måder, der er dikteret af
152 III,50 | at være særlig opmærksom på de sange, der benyttes af
153 III,51 | opmuntre, at de engagerer sig på de steder, hvor liturgien
154 III,51 | troende være sig bevidst, at på grund af det almindelige
155 III,51 | ikke uden forskel, men hver på sin måde, deres egen opgave
156 III,52 | forbindelser, hvilestunder - på en sådan måde, så den opstandne
157 III,52 | minimalisme og middelmådighed på troens plan. Kirken ønsker
158 III,53 | ordets og eukaristiens brød. På det pastorale plan må der
159 III,53 | organisere en forsamling på et centralt sted, der kan
160 III,54 | Endelig bør de troende, som på grund af sygdom, handicap
161 III,54 | og søstre, der er samlet på ét sted, hvor den eukaristiske
162 IV,55 | maronitiske liturgi får godt fat på, hvad der altid har karakteriseret
163 IV,55 | dag som en glædens dag. "På den første dag i ugen skal
164 IV,55(100)| holder vi også glædesfest på den ottende dag, på hvilken
165 IV,55(100)| glædesfest på den ottende dag, på hvilken også Jesus opstod
166 IV,55 | fremsiges stående som et tegn på opstandelsen, og det er
167 IV,57 | kun én af ugens dage. Men på grund af dens betydning
168 IV,57 | nyskabelse", er søndagen på en ganske særlig måde glædens
169 IV,57 | lidelsens mørke nat. 103 Den er på en vis måde en "dyd", der
170 IV,58 | uudtømmelige glæde, der på én gang er guddommelig og
171 IV,58 | med at bede om, at Kirken på Herrens dag skulle vidne
172 IV,58 | Gud og hans folk: tegnet på og kilden til kristen glæde,
173 IV,58 | til kristen glæde, et trin på vejen til den evige fest".105
174 IV,59 | den kristne søndag viser på en særlig måde, hvordan
175 IV,59 | gamle Testamentes sabbat. På Herrens dag, som Det gamle
176 IV,60 | fuldstændigt uden at gå på akkord med søndagens kristne
177 IV,61 | ikke en byrde, der er lagt på mennesket, men snarere en
178 IV,61 | afhængighed af Skaberen, og på samme tid dets kald til
179 IV,61 | hvilket, kan vi sige, den på en måde, ligesom dyrene
180 IV,62 | spiritualitet: "Giv agt på sabbatsdagen og hold den
181 IV,63 | foretog mange helbredelser på sabbatten (sml. Matt.12,
182 IV,64 | ugentlige rytme og bestemte, at på "solens dag" skulle dommerne,
183 IV,64 | koncilerne ikke med at holde på ordningen med hensyn til
184 IV,66 | for mange mennesker, enten på grund af elendige arbejdsforhold
185 IV,66 | fattigere dele af verden - og på grund af den vedvarende
186 IV,66 | tænkte den frem for alt på tjenestefolks og arbejderes
187 IV,66 | at forblive inaktive også på arbejdsdage.~
188 IV,67 | øjeblik, hvor mennesker på ny kan betragte naturens
189 IV,67 | til at opfylde dette behov på en måde, der er i overensstemmelse
190 IV,67 | arrangere deres søndagshvile på en måde, der tillader dem
191 IV,68 | og kedsomhed, må den byde på åndelig berigelse, større
192 IV,68 | økonomiske livs krav, og på en vis måde tager forskud
193 IV,68 | en vis måde tager forskud på den "nye himmel" og den "
194 IV,70 | accepteres: langt fra at prøve på at skabe en smålig "gave"
195 IV,70 | dragt og med en guldring på fingeren, og der så også
196 IV,70 | dér eller sætte dig her på gulvet', er I så ikke i
197 IV,71 | rige til de meget fattige - på en vis måde tidsmæssigt
198 IV,71(117)| uddeling af mad til de fattige, på en vis måde reproducerer
199 IV,73 | 73. Levet på denne måde bliver ikke blot
200 V,74 | Paulus ordene fra Salme 2 på Kristi opstandelse: "Du
201 V,74 | opstandelse og befinder sig på denne måde i 'tidens fylde'".119~
202 V,75 | dag, parusiens dag, som på en måde allerede er foregrebet
203 V,75 | ikke er nødvendigt at vente på en anden frelsens tid, fordi,
204 V,77 | Herrens genkomst. Idet Kirken på denne måde gentager forløsningens
205 V,77 | at disse til hver en tid på en måde bliver nærværende,
206 V,78 | 78. På samme måde "mens den hellige
207 V,78 | uløseligt bånd".122 Ved på samme måde i den årlige
208 V,79 | tage sig tid til at hvile på disse festdage, selv om
209 V,79 | festdage, selv om de kan falde på skiftende ugedage. 125 Deres
210 V,79 | borgerlige lovgivning. 126~På grund af særlige omstændigheder
211 V,79 | troende til at gå til messe på andre vigtige festdage,
212 V,80 | kan forstyrre fejringen på søndage eller andre liturgiske
213 V,80 | liturgiske fejring - specielt på søn- og helligdage - ikke
214 Afsl,81 | helhed, bliver søndagen på en måde en syntese af det
215 Afsl,81 | betingelse for at leve det på en god måde. Det er derfor
216 Afsl,81 | ligger Kirkens så stærkt på sinde, og hvorfor den i
217 Afsl,83 | 83. Forstået og levet på denne måde bliver søndagen
218 Afsl,83 | denne måde bliver søndagen på en måde de andre dages sjæl,
219 Afsl,83 | kristendom, som er sat på prøve, fordi Kristi spredte
220 Afsl,85 | Kirken lytter til Ånden på en særlig måde og sammen
221 Afsl,86 | den kristne menighed. Uden på nogen måde at forringe Kristi
222 Afsl,86 | være særligt nærværende på den dag, som både er Dies
223 Afsl,87 | have en positiv indflydelse på det borgerlige samfund som
|