Chapter, Paragraph
1 0,1 | Søstre!~1. HERRENS DAG - som søndagen blev kaldt fra apostlenes
2 0,1 | ugentlige tidsregning mindes søndagen Kristi opstandelses dag.
3 0,1 | møntes salmistens udbrud på søndagen: "Denne dag har Herren skabt,
4 0,2 | vor dag".3 For kristne "er søndagen den grundlæggende festdag",4
5 0,3 | opstandelse. Derfor kaldes søndagen med rette 'Herrens dag'." 5
6 0,3 | fremhæver grundene til at leve søndagen virkeligt som "Herrens dag",
7 0,4 | traditionelt kristne lande at holde søndagen hellig, fordi det var en
8 0,4 | medfødt. Men desværre: Når søndagen mister sin fundamentale
9 0,4 | parate til at højtideligholde søndagen, i realiteten ude af stand
10 0,4 | forveksling af fejringen af søndagen, der virkeligt skulle være
11 0,4 | en dybere forståelse af søndagen, med det resultat, at de
12 0,5 | der viser, hvor ivrigt søndagen kan fejres, hvad enten det
13 0,7 | 7. Pligten til at holde søndagen hellig, især ved at deltage
14 0,7 | henlede vor opmærksomhed på.~Søndagen er en dag, som er i centrum
15 0,7 | enhver til at genopdage søndagen: Vær ikke bange for at give
16 I,8 | 3)~8. For den kristne er søndagen frem for alt en påskefest,
17 I,8 | fatte den fulde betydning af søndagen, må vi derfor genlæse den
18 I,13 | første pagt forbereder til søndagen i den nye og evige pagt,
19 I,14 | 14. Først og fremmest er søndagen derfor en hviledag, fordi
20 II,19 | dage";16 og Augustin kalder søndagen for "et påskens sakramente".17~
21 II,19 | intime forbindelse mellem søndagen og Herrens opstandelse fremhæves
22 II,23 | med, at de også fejrede søndagen. Imidlertid blev der snart
23 II,23 | dag".22 Denne skelnen af søndagen fra den jødiske sabbat blev
24 II,23 | pligten til at hvile om søndagen blev så stærkt betonet,
25 II,23 | overholder både sabbatten og søndagen som "to dage, der er hinandens
26 II,23(22) | 842. Denne betydning af søndagen som "den første dag" er
27 II,25 | 25. Faktisk er søndagen dagen over alle andre dage,
28 II,25 | det dåbsmæssige aspekt af søndagen, både ved at opfordre til
29 II,26 | kirkefædrene holdt meget af. Søndagen er ikke blot den første
30 II,26 | Basilius forklarer, at søndagen symboliserer den virkelig
31 II,26 | aldrig vil blive gammel; søndagen er den uophørlige forudsigelse
32 II,27 | at kristne opfattelsen af søndagen som "solens dag", hvad der
33 II,27 | østlige liturgier forbereder søndagen. Når Kirken, generation
34 II,28 | hvor Ånden skænkes~28. Søndagen, lysets dag, kunne også
35 II,29 | betragtes hver for sig, viser søndagen sig som den største troens
36 II,30 | troende i enhver region søndagen hellig på en bestemt måde. 36
37 II,30 | sikrer syv-dages-ugen med søndagen".37 På grund af dens mange
38 III,31 | Som opstandelsens dag er søndagen ikke blot en erindring om
39 III,33 | på "Herrens dag" eller søndagen, for at bekende troen på
40 III,35 | fællesskabets fejring om søndagen, enten det så sker omkring
41 III,37 | fremtidige herlighed. Dette gør søndagen til den dag, hvor Kirken,
42 III,38 | Betragtet på denne måde er søndagen ikke kun troens dag, men
43 III,46 | eukaristien er selve midtpunktet i søndagen, er det indlysende, hvorfor
44 III,47 | erindrer os, hvor vital søndagen er for det kristne liv.~
45 III,48 | særlige ansvar, at "sikre, at søndagen værdsættes af alle de troende,
46 III,52 | men pligten til at holde søndagen hellig kan ikke reduceres
47 III,52 | traditionelle måde til at holde søndagen hellig er måske blevet vanskeligere
48 IV | HOMINIS - MENNESKETS DAG~SØNDAGEN: GLÆDENS, HVILENS OG SOLIDARITETENS
49 IV,55 | altid har karakteriseret søndagen i både Østens og Vestens
50 IV,55 | historisk, at - selv inden søndagen blev betragtet som en hviledag,
51 IV,55(101)| fortæller os for eksempel, at om søndagen var det forbudt at knæle,
52 IV,56 | består den kendsgerning, at søndagen som et ugentligt ekko af
53 IV,57 | genopdage den fulde betydning af søndagen, må vi genopdage dette aspekt
54 IV,57 | skaberværk og "nyskabelse", er søndagen på en ganske særlig måde
55 IV,59 | afløsning" af sabbatten er søndagen derfor dens opfyldelse,
56 IV,62 | af den "opfyldelse", som søndagen bringer, vedbliver de bagvedliggende
57 IV,64 | århundreder overholdt kristne søndagen simpelt hen som en dag til
58 IV,64 | festdage ikke falder sammen med søndagen, er det stadigt søndag,
59 IV,64 | er det ikke normalt, at søndagen, dagen til glad fejring,
60 IV,64 | vanskeligt for dem at holde søndagen hellig, hvis de ikke har
61 IV,66 | den kristne opfattelse af søndagen, kan vi ikke lade være med
62 IV,67 | selv og med andre, bliver søndagen et øjeblik, hvor mennesker
63 IV,67 | deres pligt til at holde søndagen hellig. I alle tilfælde
64 IV,69 | En solidaritetsdag~69. Søndagen bør også give de troende
65 IV,72 | hvorpå de lever resten af søndagen. Søndag er en glædens dag;
66 IV,72 | indvandrere, der netop om søndagen stærkere føler deres isolation,
67 IV,73 | søndags-eukaristien, men hele søndagen en fremragende skole for
68 V,75 | mål: Kristi andet komme. Søndagen bebuder den sidste dag,
69 V,75 | visheden. At helligholde søndagen er det vigtige vidnesbyrd,
70 V,78 | tider i overholdelsen af søndagen, som strukturerer året fra
71 V,79 | 79. Søndagen fremstår derfor som den
72 Afsl,81 | forstået i deres helhed, bliver søndagen på en måde en syntese af
73 Afsl,82 | som helligholdelsen af søndagen indebærer, at kristne i
74 Afsl,82 | enestående og særegne ved søndagen, den dag, hvor de er kaldede
75 Afsl,82 | og menneskehedens frelse. Søndagen er en glædens og en hvilens
76 Afsl,83 | levet på denne måde bliver søndagen på en måde de andre dages
77 Afsl,83 | fejrer altid søndag".131 Søndagen er en virkelig skole, et
78 Afsl,83 | lejligheden til at mødes om søndagen med andre troende og udveksle
79 Afsl,84 | 84. Samtidig med at søndagen støtter det kristne liv,
80 Afsl,84 | fællesskabets og glædens dag giver søndagen genlyd i samfundet, idet
81 Afsl,84 | kræfter og motiver til håb. Søndagen er forkyndelsen af, at tiden,
82 Afsl,84 | øjeblikke til evighedens frø. Søndagen er en indbydelse til at
83 Afsl,87 | ugentlige "højtidelighed" vil søndagen imidlertid vedblive med
|