Chapter, Paragraph
1 0,1 | salmistens udbrud på søndagen: "Denne dag har Herren skabt, lad
2 0,1 | os på den" (Sl 118,24). Denne opfordring til glæde, som
3 0,2 | at fatte betydningen af denne ugedag med den samme dybe
4 0,3 | fremhævede endnu engang denne betydning, da han godkendte
5 0,3 | har givet anledning til denne apostoliske skrivelse, stammer
6 0,3 | liturgiske år. Jeg betragter denne skrivelse som en fortsættelse
7 0,4 | har (sml. 1 Pet 3,15). På denne måde vil de blive ledet
8 0,6 | 6. I betragtning af denne række af nye situationer
9 0,6 | Vatikankoncil i dets lære om, at "på denne dag bør de kristne komme
10 0,7 | forskellige aspekter af denne dag, som den her foreliggende
11 0,7 | ny gave. Genopdagelsen af denne dag er en nåde, som vi må
12 I,8 | alting skabt" (Kol 1,16). Denne Sønnens aktive nærvær i
13 I,8 | kaldet til at gå ind til denne samme hvile ved at holde
14 I,9 | skabte den. Det er klart, at denne proces ikke direkte drejer
15 I,11 | billede, idet han kalder denne skabning til at indgå en
16 I,12 | udtrykker det således i denne vidunderlige passage: "På
17 I,15 | en konstant bevidsthed om denne sandhed kan mennesket ikke
18 I,17 | sabbatsdagen" (5 Mos 5,15).~Denne formulering kompletterer
19 I,17 | udført.~For så vidt som denne "erindring" er levende,
20 II,19 | gudsdyrkelse.~I lyset af denne konstante og universelle
21 II,21 | de det, idet de tillagde denne betegnelse hele betydningen
22 II,22 | tidlige kristne tider var denne ugerytme ikke i almindelighed
23 II,23 | fra sabbatten~23. Det var denne nyhed, som de første århundreders
24 II,23 | Herren også sat sit segl på denne dag, som er den tredje efter
25 II,23 | og ugens første dag".22 Denne skelnen af søndagen fra
26 II,23(22) | påske oktaven 4: PL 46, 842. Denne betydning af søndagen som "
27 II,24 | skabes (sml. 1.Mos.1,3-5). Denne forbindelse opfordrede til
28 II,27 | Kristus-lysets dag~27. Denne kristocentriske vision belyser
29 II,27 | efter generation, samles på denne dag, gør den Zakarias' undren
30 II,30 | er derfor klart, hvorfor denne dags særpræg selv i vore
31 II,30 | fører med sig. Det var i denne ånd, at Det andet Vatikankoncil
32 III,31 | Kristus (sml. Gal.3,28). Denne enhed bliver synlig, når
33 III,32 | højeste grad i eukaristien. 40~Denne kirkelige dimension, der
34 III,33 | og dog tror" (Joh.20.29). Denne forbindelse med den opstandne
35 III,34 | præster og altertjenere".43 Denne forbindelse med biskoppen
36 III,36 | gør vel i at huske, at i denne henseende er det først af
37 III,36 | kateketer - skal sørge for, at denne indføring i messen gøres
38 III,36 | normer, 51 også hjælpe i denne henseende.~Ved søndagsmesser
39 III,36 | begrænsede undtagelser fra denne generelle retningslinie
40 III,37 | ugentlige tilbagevenden af denne højtidelige erindring hjælpe
41 III,38 | Håbets dag~38. Betragtet på denne måde er søndagen ikke kun
42 III,38 | Fornyede og nærede af denne intense ugentlige rytme
43 III,41 | folk draget til at svare på denne kærlighedens dialog ved
44 III,41 | fejres dåb under messen. I denne sammenhæng antager forkyndelsen
45 III,43 | 43. Denne "opadstigende" bevægelse
46 III,43 | opstandelsen. På den anden side er denne "eukaristiske" glæde, "som
47 III,44 | Faktisk "betroede Kristus med denne hensigt dette offer til
48 III,46 | overbevisning accepteret denne hyrdernes opfordring, og
49 III,46 | tider og situationer, hvor denne pligt ikke er blevet helt
50 III,46 | troende, der har opfyldt denne forpligtelse, selv når de
51 III,47 | ikke ophørt med at bekræfte denne samvittighedspligt, der
52 III,47 | samlede for første gang denne tradition i en universel
53 III,47 | at deltage i messen".82 Denne lovgivning er i almindelighed
54 III,47(83)| fuldt overlæg svigter i denne forpligtelse, begår en alvorlig
55 III,49 | bestemmelser bevæger sig i denne retning som for eksempel
56 III,52 | eukaristiens gave i folks hjerter?~Denne ret traditionelle måde til
57 III,54 | sted. 98 Det er klart at denne form for udsendelse ikke
58 IV,55 | hengiver sig til glæde".99 Denne anråbelse fra den maronitiske
59 IV,57 | sande natur og dybe rødder. Denne glæde må aldrig forveksles
60 IV,58 | til den evige fest".105 Denne tros-vision viser, at den
61 IV,60 | han skabte" (1.Mos.2,3). Denne Guds hviledag giver mening
62 IV,61 | lighed" (sml.1.Mos.-1,26). Denne meget nære forbindelse mellem "
63 IV,61 | skabelsesberetning. Ambrosius siger i denne forbindelse: "Lad os altså
64 IV,61 | sml. 1.Mos.1,22; 28). Denne "frugtbarhed" består tilsyneladende
65 IV,64 | være forkert at betragte denne lovgivning om ugens rytme
66 IV,65 | endnu vigtigere at indse denne afhængighed i vor tid, hvor
67 IV,66(109)| konciler "opera ruralia". Denne lovgivning om forbudte aktiviteter,
68 IV,66 | Naturligvis forudsætter denne arbejdernes ret til hvile
69 IV,69 | forbinder det "nye bud" med denne glædesgave: "Hvis I holder
70 IV,69 | de kristne, skønt ikke af denne verden, alligevel er verdens
71 IV,73 | 73. Levet på denne måde bliver ikke blot søndags-eukaristien,
72 V,74 | Ps.2,7). Det er netop af denne grund, at Kirken i fejringen
73 V,74 | opstandelse og befinder sig på denne måde i 'tidens fylde'".119~
74 V,75 | herliggjorte Kristus. Det er denne livskraft, der driver skabningen
75 V,75 | umiddelbar opfattelse af denne proces, men kristne har
76 V,77 | genkomst. Idet Kirken på denne måde gentager forløsningens
77 Afsl,82 | 82. Det er med denne stærke trosoverbevisning
78 Afsl,83 | 83. Forstået og levet på denne måde bliver søndagen på
79 Afsl,85 | rolle har jeg ønsket, at denne vejledning, hvis mål er
80 Afsl,86 | 86. Jeg betror denne apostoliske skrivelse til
81 Afsl,87 | menneskevordelse. Men dette år og denne specielle tid vil få en
82 Afsl,87 | troende for at sikre, at denne hellige dags værdi forstås
|