Chapter, Paragraph
1 0,2 | den menneskelige historie, men som befinder sig i centrum
2 0,2 | ikke blot én gang om året, men hver søndag at vise hver
3 0,2 | markere tidens rækkefølge, men for at åbenbare tidens dybeste
4 0,3 | kære brødre i bispeembedet, men også forskellige pastorale
5 0,3 | på dette vitale område. Men samtidigt ønsker jeg at
6 0,4 | kun til behovet for hvile, men også til behovet for fest,
7 0,4 | menneskelige natur medfødt. Men desværre: Når søndagen mister
8 0,5 | centrale stilling at afsvækkes, men også sansen for pligten
9 0,7 | praktisere troens krav fuldt ud, men også så vi kan svare på
10 0,7 | Kristus, er aldrig spildt tid, men snarere en erobret tid,
11 I,8 | tidens fylde" (Gal 4,4); men det er også sandt, at i
12 I,9 | om livløse ting og dyr, men om mennesker, der er blevet
13 I,10 | til beundring og glæde, men som også kræver dyrkning
14 I,10 | Skaberen og den skabte verden, men belyser også menneskers
15 I,10 | ikke blot at bebo kosmos, men også til at "bygge" det
16 I,11 | ikke til en inaktiv Gud, men fremhæver fylden af, hvad
17 I,11 | rettet frem mod bedrifter, men fryder sig over skønheden
18 I,11 | Gud kaster på alle ting, men på en særlig måde på mennesket,
19 I,12 | dage (sml. 2 Mos 20,8-11), men også med den frelse, som
20 I,13 | bestemmelser i snæver forstand, men i Dekalogen, de "Ti Bud",
21 I,13 | fællesskabs religiøse disciplin, men som et definerende og uudsletteligt
22 I,14 | blot en enkelt dags Gud, men Gud for alle menneskehedens
23 I,15 | Skaberen og taksigelse til ham. Men menneskets forhold til Gud
24 I,16 | med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede
25 I,16 | ikke blot som Gud hvilede, men til at hvile i Herren ved
26 I,17 | for afbrydelse af arbejde, men fejringen af de vidundere,
27 II,19 | gør vi ikke kun til påske, men også hver uge"; således
28 II,23 | ikke mere holder sabbat, men holder Herens dag, den dag,
29 II,26 | blot tidens begyndelse, men også dens afslutning i "
30 II,27 | opkaldt efter solen",30 men for troende havde udtrykket
31 II,28 | grundlæggende begivenhed, men også det mysterium, der
32 II,28 | afslutter "den store søndag",35 men den vedbliver også med at
33 II,29 | side, og vær ikke vantro, men troende" (Joh.20,27). Ja,
34 III,31 | kun som enkeltindivider, men som lemmer på det mystiske
35 III,32 | virkeligheden af Kirkens liv, men også i en vis forstand dens "
36 III,32 | enhver eukaristiske fejring. Men den udtrykkes især på den
37 III,34 | bøn, er tegnet på dette.~Men på grund af dens specielle
38 III,36 | nødvendige præstebetjening, men at Kirkens fællesskabs liv
39 III,37 | enhver eukaristisk fejring. Men sammen med sin specielle
40 III,38 | søndagen ikke kun troens dag, men også det kristne håbs dag.
41 III,38 | kristne menigheds behov, men også til hele menneskehedens;
42 III,43 | af taknemlighed og håb. Men den opstår især ved søndagsmessen
43 III,47 | dette i form af formaninger, men undertiden måtte Kirken
44 III,47 | taler om en forpligtelse, men om straffe efter tre udeblivelser) 78
45 III,51 | således, ikke uden forskel, men hver på sin måde, deres
46 III,52 | eukaristien er søndagens centrum, men pligten til at holde søndagen
47 III,52 | til at lytte til hinanden, men også til at være fælles
48 III,52 | vanskeligere for mange mennesker, men Kirken viser sin tro til
49 III,54 | kommunion kan modtages. Men for dem, der ikke kan deltage
50 IV,56 | generation: "I skal sørge, men jeres sorg skal blive til
51 IV,57 | ikke kun én af ugens dage. Men på grund af dens betydning
52 IV,57 | følelserne for et kort øjeblik, men derpå efterlader hjertet
53 IV,60 | kronologisk regelmæssighed, men også, kan man sige, en teologisk
54 IV,61 | hvile. Han skabte himlene, men jeg læser ikke, at han fandt
55 IV,61 | der er lagt på mennesket, men snarere en støtte, der skal
56 IV,62 | gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat
57 IV,63 | for at krænke Herrens dag, men for at åbenbare dens fulde
58 IV,64 | eukaristiske forsamling. Men dette er forbundet med virkelige
59 IV,66 | overholdelse af søndagspligten, men snarere fordi det behøvede
60 IV,68 | Guds absolutte ophøjethed, men også ophøjetheden og værdigheden
61 IV,69 | fra kærlighedens pligter, men tilskynder dem tværtimod
62 IV,70 | omfatte alle Kirkens aspekter. Men det fulde omfang af de apostoliske
63 IV,70 | menighedens egne medlemmer, men også i samfundet som helhed. 114
64 IV,70 | god, her sidder du godt', men siger til den fattige, '
65 IV,71 | at give til de fattige, men i stedet for at tage".115
66 IV,72 | lejlighedsvis søndagsgestus. Men under forudsætning af en
67 IV,73 | blot søndags-eukaristien, men hele søndagen en fremragende
68 V,74 | Jomfru Marias moderskød, men først i opstandelsen er
69 V,75 | tider. Ikke blot Kirken, men selve kosmos og historien
70 V,75 | opfattelse af denne proces, men kristne har nøglen og visheden.
71 V,76 | betydning for de kristne. Men der var en anden rytme,
72 V,78 | at Kristus er midtpunkt, men anerkender det tværtimod,
73 V,78 | Nola synger: "alt forgår, men helgenernes ære varer ved
74 V,80 | helligdage - ikke lider skade, men snarere får gavn deraf. 130~ ~
75 Afsl,81| en konkret forpligtelse. Men alligevel bør helligholdelsen
76 Afsl,82| fordelene ved hvile og fritid, men som ofte benytter dem overfladisk
77 Afsl,82| den ugentlige hviledag; men samtidig er de klart bevidste
78 Afsl,84| er vore illusioners grav, men en altid ny fremtids vugge,
79 Afsl,85| frem med sit væld af gaver. Men det er i søndagens forsamling
80 Afsl,87| Guds Ords menneskevordelse. Men dette år og denne specielle
|