1007-diocl | direk-hilsn | hilst-ojne | okono-synli | synte-zakar
Chapter, Paragraph
501 III,53 | Pavestolens bekendtgørelser og direktiver, som det er betroet bispekonferencerne
502 II,21 | udforme rytmen for Kristi disciples liv (sml. 1 Kor.16,2). "
503 III,51 | der er langt mere end et disciplinært anliggende, mellem den opgave,
504 III,44 | forudsat at de er rigtigt disponerede, og at de, hvis de er bevidste
505 IV,62 | eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som
506 IV,71(115) | Nabuthae, 10, 45: "Audis, dives, quid Dominus Deus dicat?
507 II,27(32) | laetitia / dies prima. / Lux divina caecis irradiat / in qua
508 IV,71 | kalke, mens han er ved at dø af slut? Begynd med at stille
509 III,39 | ved ordets og livets brøds dobbelte bord. Ordets bord giver
510 III,43(70) | TRIDENTINERKONCILET, Session XXII, Doctrine and Canons on the Most Holy
511 I,12(12) | og s. 117). Sangen Leka Dôdi har også en ægteskabelig
512 II,22 | af opstandelsens dag en dogmatisk og symbolsk værdi, som var
513 III,42 | bifald til den eukaristiske doksologi, ser de i tro og håb frem
514 III,46 | religionsfrihed, hvad der kan dokumenteres fra kristendommens første
515 III,36(49) | Sml. CYPRIAN, De Orat. Dom. 23: PL 4, 553; De Cath.
516 II,26(27) | Domine, praestitisti nobis pacem
517 0,2(3) | In Die Dominica Paschae II, 52: CCL 78,
518 III,47(81) | omnes et singuli dies dominici".~
519 IV,58(104) | Apostolisk Skrivelse, Gaudete in Domino (9. maj 1975), II: AAS 67 (
520 III,35 | sker omkring biskoppen i domkirken eller i sognemenigheden,
521 IV,70 | og har opkastet jer til dommere med onde tanker?" (Jak.2,
522 IV,64 | at på "solens dag" skulle dommerne, byens borgere og de forskellige
523 V,76 | katekumener. Gennem dåben dør de fra synd og oprejses
524 0,7 | gentaget: "Frygt ikke! Åbn dørene på vid gab for Kristus!". 9
525 V,79(126) | Himmelfart, Maria Guds Moders Dormitorium og apostlene Peter og Paul,
526 III,41 | deres part er Guds folk draget til at svare på denne kærlighedens
527 I,9 | Biblen opmærksomheden på den dramatiske kontrastmellem menneskets
528 IV,70 | Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter
529 IV,70 | én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke
530 V,75 | er denne livskraft, der driver skabningen frem, "som endnu
531 I,12(12) | folks troende, oh Shabbat Dronning" (sml. Preghiera serale
532 III,52 | Herres fred og glæde vil dukke op i livets almindelige
533 Afsl,85 | enhver af Kirkens dage, dukker uforudsigeligt og gavmildt
534 V,78(124) | Christo qui cuncta novat, dum permanet ipse": CSEL 30,
535 V,78(124) | Omnia praeterunt gloria durat/ in Christo qui cuncta novat,
536 I,11 | Den udtrykker ligesom Guds dvælen over for, "hvor godt" (1.
537 III,38 | identitet som "et sakramente, dvs. som et tegn og redskab
538 IV,66 | ikke lade være med med en dyb følelse af solidaritet at
539 II,30 | for alt leves i hele sin dybde. En af Østens forfattere
540 Afsl,81 | opstår fra det kristne livs dybder. Det er afgørende vigtigt,
541 III,36 | fællesskab at erfare det, som de dybest set deler, hinsides specielle
542 0,4 | betingelser ofte ført til dybtgående ændringer af social adfærd
543 IV,57 | Den er på en vis måde en "dyd", der skal næres.~
544 I,14 | forstås inden for pagtens dynamiske dialog - det vil i virkeligheden
545 IV,61 | den på en måde, ligesom dyrene og mennesket selv, er udstyret
546 Afsl,81 | fulde virkeliggørelse af den dyrkelse, som menneskeheden skylder
547 I,10 | glæde, men som også kræver dyrkning og udvikling. Ved "fuldendelsen"
548 III,36(49) | 23: PL 4, 553; De Cath. Eccl. Unitate, 7: CSEL 3/1, 215.
549 III,47(81) | sub praecepto in universa Ecclesia sunt ... omnes et singuli
550 III,31 | selve Kirkens identitet, Ecclèsia, den forsamling, der er
551 IV,71(115) | Dominus Deus dicat? Et tu ad ecclesiam venis, non ut aliquid largiaris
552 V,79(129) | Caeremoniale Episcoporum, ed. typica 1995, nr. 230.~
553 IV,64(107) | Sml. Konstantins Edikt, 3. juli 321: Codex Theodosianus
554 Afsl,87 | Frelsens evangelium og mere effektive til at opbygge en kærlighedens
555 III,40 | blevet forkyndt, og hvor effektivt Guds folk er vokset i kendskab
556 0,3 | biskop af Rom og Peters efterfølger - fra de besøg til de romerske
557 III,52 | lørdag aften eller søndag eftermiddag kan forberede, henholdlsvis
558 V,75 | 75. Eftersom søndag er den ugentlige
559 III,36(53) | Sml. JOHANNES PAUL II, Eftersynodal apostolisk skrivelse Det
560 II,27 | tidebønnerne32 og gives særlig eftertryk i Pannichida, vigilien hvori
561 0,3 | historiens to tusinde år og blev eftertrykkeligt gentaget af Det andet Vatikankoncil: "
562 Afsl,87 | forpligtelse. Det er faktisk dets egentlige formål. I jubilæumsåret
563 II,23(23) | sml. M. Hayek, Maronite [Eglise], Dictionnaire de spiritualité,
564 III,50 | fordi sang er en særlig egnet måde til at give udtryk
565 V,80 | der er en fare for, at en egns folkelige og kulturelle
566 I,12 | Israel i befrielsen fra Egyptens slaveri (sml. 5 Mos 5,12-
567 IV,71 | kirke uden at dele deres ejendele med de fattige, og som måske
568 IV,56 | søndagen som et ugentligt ekko af det første møde med den
569 I,12(12) | fra Genesis Rabbah som f.eks. X,9 og XI,8 (sml. J. Neusner,
570 0,5 | På den ene side er der eksemplet fra nogle unge kirker, der
571 IV,66 | mennesker, enten på grund af elendige arbejdsforhold eller lang
572 V,80 | disse situationer ved at eliminere alt, hvad der er uforeneligt
573 II,20 | Luk 24,13-35) og for de elleve apostle, som var forsamlede (
574 IV,69 | Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har
575 I,12(12) | oh brud midt blandt det elskede folks troende, oh Shabbat
576 IV,69 | hinanden, ligesom jeg har elsket jer" (Joh.15,10-12).~Derfor
577 III,47 | fremover (som ved Koncilet i Elvira, der ikke taler om en forpligtelse,
578 III,38(57) | Missale Romanum, Embolisme efter Herrens Bøn.~
579 III,34(44) | Dette er embolismens ord, udformet således eller
580 IV,68 | forbrugets slaveri vil være endeligt og komplet. Kort sagt, Herrens
581 III,41 | os, så det, vi hører, må engagere os på det dybeste plan. 69~ ~
582 II,27(29) | Således på engelsk "Sunday" og på tysk "Sonntag".~
583 IV,55 | dage. Himlene og jorden, engle og mennesker hengiver sig
584 V,75 | kaldede til at aflægge, så at enhvert stadium af menneskehedens
585 IV,67 | bånd" ved "en ukrænkelig enigheds og kærligheds lov".111 Mænd
586 III,31 | er ikke frelst kun som enkeltindivider, men som lemmer på det mystiske
587 IV,70(114) | hjælper de forældreløse, enkerne, de syge, de fattige, de
588 IV,72 | er i stand til? Indbyde ensomme mennesker til et måltid,
589 IV,57(103) | AF JESUSBARNET, Derniers entretiens, 5.- 6. juli 1897, i: Oeuvres
590 II,20 | 2,41). Dette var Kirkens epifani, hvor den blev åbenbaret
591 V,79(129) | Sml. Caeremoniale Episcoporum, ed. typica 1995, nr. 230.~
592 I,14 | billedsprog, der er hentet fra erfaringen af ægteskabelig kærlighed.~
593 II,26(28) | 17: CSEL 34, 188: "Ita ergo erit octavus, qui primus,
594 I,16 | er en opfordring til at erindre Guds store og fundamentale
595 V,77 | 77. En lignende erindrende logik var bestemmende for
596 III,47 | forstå hvorfor, hvis vi erindrer os, hvor vital søndagen
597 II,26(28) | CSEL 34, 188: "Ita ergo erit octavus, qui primus, ut
598 IV,61 | der skal hjælpe det til at erkende dets livgivende og befriende
599 II,30 | forskellige borgerlige kalendere erklærede, at "Kirken imidlertid kun
600 II,30(37) | Det andet Vatikankoncils erklæring om revisionen af kalenderen.~
601 III,46 | for at høre livets ord og ernæres af den guddommelige næring,
602 0,7 | spildt tid, men snarere en erobret tid, således at vore indbyrdes
603 I,12 | sml. Hos 2,16-24; Jer 2,2; Es 54,4-8).~Som visse elementer
604 II,26 | Bekendelserne ved at beskrive Eschaton som "stilhedens fred, sabbattens
605 I,9 | var godt" (1 Mos.1,10.12 etc.). Sådan som det inddeler
606 I,13 | dette bud i sammenhæng med etikkens basale struktur, erklærer
607 I,13 | repræsenterer selve det etiske livs søjler, der er indskrevet
608 III,51(93) | Gentium, 10: "in oblationem Eucharistiae concurrunt".~
609 III,44(73) | troendes modtagelse af den eukaristsiske kommunion (14. september
610 II,21 | mirakuløst kaldte den unge Eutykos tilbage til livet (sml.
611 II,19(17) | Sml. In Io. Ev. Tractatus XX, 20, 2: CCL
612 II,20 | 20. I følge evangeliernes fælles vidnesbyrd fandt
613 III,45 | opstandne Herre, kaldede til at evangelisere og aflægge vidnesbyrd i
614 0,5 | og i lande, der er blevet evangeliseret for længe siden, indebærer
615 III,52 | øjeblikke, som må næres ved evangelisering og ledes af ægte pastoral
616 0,2 | Kristus] tilhører tid og evighed", som påskevigiliens udtryksfulde
617 I,12 | forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig
618 III,37(56) | vita nostra, ut desiderando exerceamur": AUGUSTIN, In Prima Joan.
619 IV,69 | ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.
620 III,36(50) | Consortio (22. november 1981), Fællesskabet i Familien, 57; 61; 151,
621 III,35 | Ecclesiae. Det er derfor, at fællesskabs-aspektet af søndagens fejring bør
622 III,35 | ingen så vital eller så fællesskabsdannende som søndagens fejring af
623 IV,70(114) | de syge, de fattige, de fængslede, de fremmede gæster - kort
624 0,4 | Dette sociale og kulturelle fænomen er absolut ikke uden positive
625 V,79 | festdage, selv om de kan falde på skiftende ugedage. 125
626 IV,64 | kalenderens festdage ikke falder sammen med søndagen, er
627 IV,66 | dermed forbundne religiøse, familiære, kulturelle og interpersonale
628 III,36(50) | II, Apostolsk skrivelse Familiaris Consortio (22. november
629 III,52 | den liturgiske sammenhæng: familieliv, sociale forbindelser, hvilestunder -
630 IV,73 | at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at
631 I,12 | ved at befri sine børn fra Faraos undertrykkelse. Ved at benytte
632 III,46 | selv når de stod over for farer og blev nægtet religionsfrihed,
633 III,31 | første døbte troende "holdt fast ved apostlenes lære, ved
634 IV,55 | ved den ugentlige påske: "Fasten ses der bort fra, og bønner
635 0,4 | søndagshvilen betragtet som en fastlagt del af arbejdsplanen. I
636 I,15 | igen og igen tilbage for at fastslå dette princip i den ugentlige
637 V,79 | og også, hvor godt de var fastslået i traditionen, og hvor godt
638 IV,55 | maronitiske liturgi får godt fat på, hvad der altid har karakteriseret
639 0,2 | virkelighed, der helt kun fattes i troens lys og dog er historisk
640 IV,70 | og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj,
641 IV,66 | lang arbejdstid - især i de fattigere dele af verden - og på grund
642 II,27(32) | dies, dierum gloria / dies felix Christi victoria / dies
643 IV,67 | vedkommende indskrænket til fem - søger tid til hvile og
644 II,19 | Innocens I i begyndelsen af det femte århundrede, 15 idet han
645 III,47(80) | forpligtelse til at holde festdagene hellige: DS 2152.~
646 V,76 | og pinsens årlige jødiske fester og var profetisk bebudet
647 III,47(81) | est": Canon 1247, 1: "Dies festi sub praecepto in universa
648 III,47(81) | Canon 1248: "Festis de praecepto diebus Missa
649 V,76 | af dem i almindelighed en festlig atmosfære, der bryder den
650 IV,58 | forsømme dette møde, dette festmåltid, som Kristus forbereder
651 II,29 | apostlen Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder,
652 IV,70 | dragt og med en guldring på fingeren, og der så også kommer en
653 III,48 | undertiden er decideret fjendtlige og til andre tider - faktisk
654 IV,64 | dag heroisk, således var fjernede. De kunne nu uden hindring
655 IV,71 | prædiken. Ambrosius brugte flammende ord til de rige, som mente,
656 IV,64 | Hviledagen~64. I flere århundreder overholdt kristne
657 IV,73 | indfiltrede. Langt fra at være en flugt er den kristne søndag en "
658 Afsl,84 | at forvandle dette livs flygtige øjeblikke til evighedens
659 V,79 | Kristi Legemes og Blods fest flyttes til en søndag i overensstemmelse
660 Afsl,86 | Maria at stå ved korsets fod og skænke Faderen Kristi
661 III,41 | ligesom folket i ørkenen ved foden af Sinaj (sml. 2.Mos.19,
662 II,25 | hvori alt kristent liv fødes. 25~ ~
663 0,6 | Ved at gøre dette går vi i fodsporene af Kirkens ældgamle tradition,
664 V,74 | Du er min søn, jeg har født dig i dag" (Ps.2,7). Det
665 I,8 | var det da, at "sabbatten" fødtes, som er så karakteristisk
666 IV,57 | som beruser sanserne og følelserne for et kort øjeblik, men
667 III,52 | I mange dele af Kirken føles der et nyt behov for bøn
668 III,49 | faktisk med Første Vesper. 88 Følgelig er den liturgi, der undertiden
669 III,54 | værdifuld hjælp, især hvis de følges op af særlige medhjælpere
670 III,51 | frembære det til Gud i hele folkets navn. 91 Dette er grundlaget
671 II,30 | søndagspligten, og med en mors følsomhed betragter Kirken ethvert
672 III,47 | af det indre behov, der føltes så stærkt af de første århundreders
673 III,36 | tjeneste" som "huskirke",50 når forældre deltager med deres børn
674 IV,70(114) | forsædet, og han hjælper de forældreløse, enkerne, de syge, de fattige,
675 III,36 | henseende er det først af alle forældrene, der - hjulpet i dette af
676 III,52 | begivenheder. For eksempel kan forældres og børns afslappede samvær
677 V,78 | åndelige forpligtelse dybt forankret i Kristus, i hvem troende
678 II,24 | skabelse. Kristen tankegang forbandt spontant opstandelsen, der
679 0,1 | til sin, genspejler den forbavselse, som overvældede de kvinder,
680 0,2 | 1 Kor 15,14). Det er en forbavsende virkelighed, der helt kun
681 Afsl,85 | år, som i den umiddelbare forberedelse til jubilæet er viet til
682 V,76 | mysterium. Forudgået af en forberedende faste og fejret i løbet
683 III,50 | i de troendes liv må den forberedes med speciel omhu. På måder,
684 III,40 | forkyndte Guds Ord være godt forberedt i de troendes sjæle ved
685 IV,62 | jødiske sabbats skikke er forbi, fordi de er overgået af
686 III,52 | sammenhæng: familieliv, sociale forbindelser, hvilestunder - på en sådan
687 IV,57 | utilfredsstillet og måske endda forbitret. Kristent set er glæde meget
688 IV,66 | arbejdsløse og tvungne til at forblive inaktive også på arbejdsdage.~
689 IV,65 | Der er en fare for, at den forbløffende magt over skabningen, som
690 IV,66(109) | til det niende århundrede forbød mange konciler "opera ruralia".
691 IV,68 | jord", hvor befrielse fra forbrugets slaveri vil være endeligt
692 IV,66(109) | ruralia". Denne lovgivning om forbudte aktiviteter, understøttet
693 IV,66 | kræver sammen med de dermed forbundne religiøse, familiære, kulturelle
694 III,36 | eller grupper - især de fordele som sådanne undtagelser
695 Afsl,82 | kultur, som har accepteret fordelene ved hvile og fritid, men
696 III,47(80) | modsatte forslag, der blev fordømt af Innocens i 1679, angående
697 V,75 | som på en måde allerede er foregrebet i Kristi herlighed i opstandelsens
698 I,18 | frelseshistoriens klimaks og foregribelsen af verdens eskatologiske
699 0,5 | Under dette perspektiv forekommer situationen noget blandet.
700 0,7 | af denne dag, som den her foreliggende skrivelse vil henlede vor
701 III,43 | lidelser, bøn og arbejde er forenede med Kristi liv, lovprisning,
702 I,13 | Skønt budet naturligt kan forenes med det menneskelige behov
703 III,38 | redskab for den inderlige forening med Gud og for hele menneskeslægtens
704 III,36 | forskellige grupper, bevægelser, foreninger og selv mindre religiøse
705 I,14 | virkelighed uden undtagelse må føres tilbage til Gud. Tid og
706 II,23 | holde hvile på den af loven foreskrevne måde. Apostlene og især
707 III,47(82) | overensstemmelse med deres egen kirkes foreskrifter eller retmæssige sædvaner
708 III,47(82) | Orientalske Kirker, canon 881, 1, foreskriver at, "de troende kristne
709 II,25 | opstandelse",24 og ved at foreslå bestænkning med vievand
710 III,51 | de steder, hvor liturgien foreslår og anbefaler det. 90 Naturligvis
711 III,50 | melodierne, så at det, der i dag foreslås som nyt og kreativt, kommer
712 0,3 | romerske sogne, som jeg har foretaget regelmæssigt i forskellige
713 IV,63 | for de undertrykte. Han foretog mange helbredelser på sabbatten (
714 V,76 | højtidelighedernes højtidelighed" - den foretrukne dag til indføring af katekumener.
715 I,8 | Ifølge den præstelige forfatter til den første bibelske
716 II,30 | sin dybde. En af Østens forfattere fortæller i begyndelsen
717 III,46 | forsamlingerne under Diocletians forfølgelse blev forbudt med den største
718 III,43 | det muligt at bringe den forgangne uge med alle dens menneskelige
719 V,78 | Paulinus af Nola synger: "alt forgår, men helgenernes ære varer
720 III,40 | søndagens liturgi, idet de på forhånd overvejer det Guds Ord,
721 IV,58 | virkelige grundlag i den forherligede Kristus, den fuldkomne afbildning
722 IV,69 | er verdens lys, og at de forherliger Faderen i andre menneskers
723 III,54 | anden alvorlig grund er forhindret i at deltage, så godt de
724 III,49 | medmindre der er en alvorlig forhindring, har hyrder den tilsvarende
725 I,15 | er par excellence dette forholds dag, når mænd og kvinder
726 I,8 | Egypten, da de kom ind i det forjættede land (sml. 2 Mos 33,14;
727 IV,67 | skabt er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det
728 IV,64 | Det ville derfor være forkert at betragte denne lovgivning
729 0,1 | følge med dem på vejen, forklarede Skrifterne for dem og åbenbarede
730 V,78 | anledning af deres årsdage. "forkynder Kirken påskemysteriet, som
731 III,40 | tilegnelses plan må påhøret af det forkyndte Guds Ord være godt forberedt
732 III,46 | liturgiske forsamling. "Forlad alt på Herrens dag", fremhæver
733 II,28 | dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de
734 IV,61 | han kunne give synderens forladelse".106 Således vil der for
735 II,28 | sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er
736 IV,71 | vis måde tidsmæssigt kan forlænge miraklet med mangfoldiggørelsen
737 IV,70 | smålig "gave" mentalitet, forlanger Paulus derimod en krævende
738 IV,65 | giver til mennesket, kan forlede det til at glemme, at Gud
739 III,44 | alteret og gå først hen og forlig dig med din broder, så kan
740 III,42 | skikkelse for at antage og forløse vor menneskelige tilstand,
741 I,18 | er den sande sabbat vor forløsers, vor Herre Jesu Kristi person".14
742 V,78 | det demonstrerer kraften i forløsningen, der er udvirket af ham.
743 III,31 | verden om, at de er det forløste folk "af alle stammer og
744 Afsl,87 | er faktisk dets egentlige formål. I jubilæumsåret vil der
745 III,47 | regel skete dette i form af formaninger, men undertiden måtte Kirken
746 I,9 | skabningens godhed, helt formet at Guds mægtige og barmhjertige
747 I,16 | sabbatten, er i 2. Mosebog formuleret på en særlig måde: "Husk
748 I,17 | sabbatsdagen" (5 Mos 5,15).~Denne formulering kompletterer den, vi allerede
749 IV,70 | jeres forsamling iført en fornem dragt og med en guldring
750 IV,70 | øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger, 'Vær så
751 III,45 | eukaristien, får en dybere fornemmelse af det ansvar, der er betroet
752 IV,57 | forveksles med overfladiske fornemmelser af tilfredsstillelse og
753 IV,57 | af tilfredsstillelse og fornøjelse, som beruser sanserne og
754 III,36 | retningslinie vil afhænge af de fornuftige afgørelser, som træffes
755 II,29 | bliver en begivenhed, der fornyes "den dag i dag" i enhver
756 III,41 | lejligheder, hvor pagten blev fornyet, når loven blev forkyndt
757 IV,61 | og i en vis forstand i at forøge tiden selv, ved i mænd og
758 IV,65 | naturvidenskab og teknologi har forøget den magt så utroligt, som
759 IV,71 | opfyldte deres religiøse forpligtelser ved at gå i kirke uden at
760 III,47 | at "på søndage og andre forpligtende helligdage er de troende
761 III,49 | søndagsmesse, hvor celebranten er forpligtet til at prædike og fremsige
762 Afsl,86 | menighed. Uden på nogen måde at forringe Kristi og hans Ånds centrale
763 I,10 | retfærd og hellighed med det forsæt at anerkende Gud som al
764 III,36 | Kirken som et folk, der er forsamlet "ved" og "i" Faderens, Sønnens
765 III,46 | omegnen på ét sted. 76 Da forsamlingerne under Diocletians forfølgelse
766 II,20 | børn - trods alle deres forskelle - var samlede til en enhed.~ ~
767 III,34 | søndagens eukaristi ikke forskellig fra den eukaristi, der fejres
768 III,47 | betragtet som nødvendigt at give forskrifter, har Kirken ikke ophørt
769 III,47(80) | Sml. det modsatte forslag, der blev fordømt af Innocens
770 III,37 | idet den modtager en forsmag på den nye himmels og den
771 IV,58 | Hvordan skulle de kunne forsømme dette møde, dette festmåltid,
772 I,8 | Kristus, der opstår som "førstegrøden af dem, der er sovet hen" (
773 V,80 | kulturelle traditioner kan forstyrre fejringen på søndage eller
774 0,4 | socio-økonomiske betingelser ofte ført til dybtgående ændringer
775 V,77 | Herres rigdomme af kraft og fortjeneste, således at disse til hver
776 III,40 | lydighed over for Kirkens fortolkning, 67 er det vanskeligt for
777 IV,63 | overdrevne og legalistiske fortolkninger og udvider den virkelige
778 III,54 | søndagsmessen langt borte, fortrinsvis ved at hjælp af læsningerne
779 Afsl,85 | søstre i et og samme legemes fortrolige forhold; den tager imod
780 I,16 | lovprisning og taksigelse, fortroligt som et barn og venligt som
781 0,3 | betragter denne skrivelse som en fortsættelse af den livlige meningsudveksling,
782 I,16 | Og den inspirerede tekst fortsætter med at give grunden hertil
783 II,23 | Apostlene og især Paulus fortsatte til at begynde med at være
784 V,76 | opstandne Kristi mysterium. Forudgået af en forberedende faste
785 IV,72 | søndagsgestus. Men under forudsætning af en større sans for forpligtelse,
786 IV,66 | gudstjeneste. Naturligvis forudsætter denne arbejdernes ret til
787 III,44 | deltager i eukaristien, forudsat at de er rigtigt disponerede,
788 II,26 | søndagen er den uophørlige forudsigelse om liv uden ophør, som fornyer
789 I,8 | pagt, og som på en måde forudsiger den nye og endelige pagts
790 0,2 | opstandne Herre. Det er en forunderlig begivenhed, som ikke blot
791 Afsl,84 | der er givet os til at forvandle dette livs flygtige øjeblikke
792 IV,57 | rødder. Denne glæde må aldrig forveksles med overfladiske fornemmelser
793 0,4 | imidlertid undgå enhver forveksling af fejringen af søndagen,
794 II,23 | ånden disciple af ham og forventede ham som deres lærer".21
795 III,41 | Når Gud taler sit Ord, forventer han vort svar: et svar,
796 III,38 | lever den kristne menighed i forventning "om det salige håb og vor
797 III,37 | der ikke er nogen ende på. Forventningen om Kristi komme er indskrevet
798 Afsl,84 | Med dette håbefulde og forventningsfulde håb ledsager og støtter
799 V,80 | fremmede for den og kan forvrænge den. I sådanne tilfælde
800 III,44(73) | katolske kirkes biskopper om fraskilte og gengifte troendes modtagelse
801 III,33 | hilsen, rig på den messianske fredsgave, der er vundet ved hans
802 III,44 | behovene hos alle i menigheden. Fredshilsnen - i det romerske rituale
803 III,38 | om det salige håb og vor Frelser Jesu Kristi komme".57 Fornyede
804 V,74 | dens område udfolder den frelseshistorie sig, der når sit højdepunkt
805 IV,59 | systematiske udfoldelse af frelseshistorien, der når sit højdepunkt
806 I,18 | omfatter verdens oprindelse, frelseshistoriens klimaks og foregribelsen
807 I,12 | mellem skabelsesordnen og frelsesordnen. Dette er fremhævet i Det
808 V,78 | er knyttet til sin søns frelsesværk ved et uløseligt bånd".122
809 III,31 | modtaget dåbens nåde, er ikke frelst kun som enkeltindivider,
810 III,51 | sig selv med det; både ved frembærelsen og ved den hellige kommunion
811 III,51 | der er en rollefordeling, frembærer de dog "det guddommelige
812 III,40 | forkyndelse af Guds Ord alene at frembringe det resultat, vi gerne vil
813 0,1 | af den første skabelse og frembruddet af "den nye skabning" (sml.
814 III,50 | for et glad hjerte, ved at fremhæve det højtidelige ved fejringen
815 0,6 | og de spørgsmål, som de fremkalder, synes det mere nødvendigt
816 0,3 | Koncilet har dette vigtige tema fremkaldt ikke blot mange indlæg fra
817 II,24 | stor betydning. Specielt fremkom den unikke forbindelse mellem
818 II,26 | transcendent position, som fremmaner ikke blot tidens begyndelse,
819 I,14 | 14. Først og fremmest er søndagen derfor en hviledag,
820 IV,73 | søndags-eukaristien, men hele søndagen en fremragende skole for kærlighed, retfærdighed
821 III,49 | forpligtet til at prædike og fremsige de troendes bønner.~Desuden
822 III,41 | måde er medindbefattede i fremsigelsen af trosbekendelsen og er
823 IV,55 | der bort fra, og bønner fremsiges stående som et tegn på opstandelsen,
824 V,79 | 79. Søndagen fremstår derfor som den naturlige
825 I,11 | første side i 1. Mosebog fremstiller Guds "arbejde" som et eksempel
826 II,30 | vedblive med at forme dens fremtid? Vore dages stress kan gøre
827 III,39 | brød gives som et pant på fremtidig herlighed. Det andet Vatikankoncil
828 III,37 | styrke om hans "genkomsts" fremtidige herlighed. Dette gør søndagen
829 Afsl,84 | illusioners grav, men en altid ny fremtids vugge, en lejlighed, der
830 IV,60 | da Guds evige Ord ved en fri kærligheds beslutning skabte
831 0,4 | der sædvanligvis holdes på fridage. Dette sociale og kulturelle
832 IV,73 | til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde,
833 I,9 | der er blevet udstyret med frihedens enestående gave og risiko.
834 I,9 | over for tilbagevendende fristelser til at guddommeliggøre verden
835 Afsl,82 | at kristne i dag må møde fristelserne fra en kultur, som har accepteret
836 IV,70(114) | ønsker at give en gave, skal frit give, hvad han selv synes,
837 IV,69 | Joh.15,10-12).~Derfor fritager søndagens eukaristi ikke
838 III,54 | eukaristien, og som derfor er fritaget for forpligtelsen, er radio
839 IV,72 | benytte et par timer til frivilligt arbejde og solidaritets-handlinger:
840 Afsl,84 | øjeblikke til evighedens frø. Søndagen er en indbydelse
841 II,19 | opstandelse, den første frugt af alle de andre dage";16
842 III,31 | genlyde i Kirken som den frugtbare hemmelighed i dens liv og
843 I,11 | kaste et blik fuldt af glad fryd på det. Dette er et "kontemplativt"
844 I,11 | frem mod bedrifter, men fryder sig over skønheden af, hvad
845 Afsl,86 | barmhjertighed, mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter
846 IV,71 | negligere ham udenfor, hvor han fryser og er nøgen. Han, som sagde: '
847 I,12 | de vilde dyr, med himlens fugle og med jordens krybdyr.
848 I,18 | opstandelse, skønt den definitive fuldbyrdelse deraf ikke vil ske før parusien,
849 0,1 | Kristi sejr over synd og død, fuldbyrdelsen i ham af den første skabelse
850 III,43 | guddommelige offer, som fuldbyrdes i messen, rummes den samme
851 III,52 | forberede, henholdlsvis fuldende eukaristiens gave i folks
852 I,18 | mysterium generhverves, fuldkommengøres og åbenbares meningen med
853 IV,70 | den broderlige agapè, der fulgte efter "Herrens Nadver": "
854 V,74 | kristendommen tilkommer der tiden en fundamental betydning. Inden for dens
855 0,6 | generhverve de dybe læremæssige fundamenter, der ligger til grund for
856 I,11 | inaktiv Gud, men fremhæver fylden af, hvad der er blevet udrettet.
857 Afsl,85 | den tager imod vor tro, fylder vore hjerter med kærlighed
858 V,77 | komme i berøring med dem og fyldes med frelsens nåde.". 121~
859 III,42 | hvori den Kirke, der er fyldt af Ånden, vender sig til
860 I,8 | omfatter hele tidens forløb, fyldte Guds fuldt tilfredse blik,
861 0,7 | ikke! Åbn dørene på vid gab for Kristus!". 9 På samme
862 IV,67 | indfanget af den vidunderlige og gådefulde harmoni, der med Ambrosius'
863 III,45 | Rom.12,1). De føler sig i gæld til deres brødre og søstre
864 IV,62 | De ti Bud - med at være gældende, skønt de nødvendigvis må
865 IV,70(114) | de fængslede, de fremmede gæster - kort sagt, han hjælper
866 III,42 | begivenhederne i de dage, der lige er gået, for at se tilbage på dem
867 II,26 | tid, som aldrig vil blive gammel; søndagen er den uophørlige
868 II,22 | Testamente og var knyttet til den gammeltestamentlige åbenbaring. Dette fremhæves
869 0,5 | eukaristi ikke altid kan garanteres i enhver menighed.~
870 IV,66 | opfylde, hvis der ikke er garanti for mindst én af ugens dage,
871 IV,58(104) | Apostolisk Skrivelse, Gaudete in Domino (9. maj 1975),
872 Afsl,85 | dukker uforudsigeligt og gavmildt frem med sit væld af gaver.
873 III,39 | grunde til det. 63 Disse gavnlige bestemmelser blev trofast
874 0,3 | I - med støtte fra jeres gejstlighed - har udviklet enten individuelt
875 Afsl,86 | idet de af hende lærer at gemme og grunde over det i deres
876 III,36 | begrænsede undtagelser fra denne generelle retningslinie vil afhænge
877 0,6 | nødvendigt end nogensinde at generhverve de dybe læremæssige fundamenter,
878 I,18 | lyset af dette mysterium generhverves, fuldkommengøres og åbenbares
879 IV,60 | bibelske teologi om "sabbatten" genfindes fuldstændigt uden at gå
880 0,6 | at sige Gud tak, der har genfødt dem til et levende håb ved
881 III,44(73) | biskopper om fraskilte og gengifte troendes modtagelse af den
882 I,9 | Skabelseshistoriens poetiske stil gengiver udmærket den ærefrygt, som
883 III,45 | Emmaus, der, da de havde genkendt den opstandne Kristus "ved
884 III,33 | derefter sad til bords med. De genkendte ham, da han tog "brødet,
885 III,37 | endnu større styrke om hans "genkomsts" fremtidige herlighed. Dette
886 I,8 | af søndagen, må vi derfor genlæse den storslåede beretning
887 I,8 | 9; Jos 21,44; Sl 95,11), genlæses i Det nye Testamente i lyset
888 III,31 | løfte ophører aldrig med at genlyde i Kirken som den frugtbare
889 III,41 | 2.Kor.1,20-22), og som genlyder i os, så det, vi hører,
890 I,18 | udrettede i skabelsen og gennemførte for sit folk ved udfrielsen
891 II,19 | troende til at overveje og gennemleve påskens begivenhed, den
892 III,40 | deri, kan blive stærkere gennemtrængt deraf. Det er klart, at
893 III,52 | Helligånden. Der er også en genopdagelse af gamle religiøse skikke
894 0,7 | dag" som en altid ny gave. Genopdagelsen af denne dag er en nåde,
895 IV,67 | imod det selv - kan blive genopdaget og nydt helt og fuldt. Som
896 0,1 | opfordring til på en måde at genopleve den erfaring, som de to
897 IV,63 | opnå en ny "Exodus", for at genoprette frihed for de undertrykte.
898 IV,63 | af den bibelske sabbat, genopretter Jesus som "herre også over
899 II,29 | og hans evangelium i en genopvakt viden om deres dåbsløfter.
900 I,9 | det og af dets endelige genskabelse: verden er god, for så vidt
901 0,1 | påskeliturgien gør til sin, genspejler den forbavselse, som overvældede
902 III,41 | 19,7-8; 24,3; 7) - til at gentage sit "ja", og forny sin beslutning
903 III,41 | pagtens krav bestandigt gentages. For deres part er Guds
904 III,40 | frembringe det resultat, vi gerne vil opnå. Her ligger værdien
905 0,4(7) | bispekonferences pastorale brev "Il giorno del Signore" (15. juli 1984),
906 IV,62 | teologi og spiritualitet: "Giv agt på sabbatsdagen og hold
907 I,15 | levende om "fornyelse" og "given slip", udtrykker afbrydelsen
908 IV,64 | ikke arbejde. 107 Kristne glædede sig over, at de hindringer,
909 III,43 | fejring og gør den til en glædelig begivenhed, der flyder over
910 IV,57 | velegnede til at lære at glædes og genopdage glædens sande
911 IV,55(100) | Derfor holder vi også glædesfest på den ottende dag, på hvilken
912 IV,69 | det "nye bud" med denne glædesgave: "Hvis I holder mine bud,
913 I,10 | giver Biblen os ikke blot et glimt af det hemmelighedsfulde
914 III,46 | accepterede heller døden end at gå glip af søndagens eukaristi.
915 Afsl,86 | forbøn giver særlig kraft og glød til den bøn, der stiger
916 III,52 | de troende søndagshvilens gode til at besøge en helligdom,
917 0,3 | denne betydning, da han godkendte den nye almindelige romerske
918 I,11 | kærlighedspagt. Dette er, hvad Gud gradvist vil udføre ved at tilbyde
919 II,22 | evangeliet udbredtes, og den græske og den romerske kalenders
920 Afsl,84 | ikke er vore illusioners grav, men en altid ny fremtids
921 III,47 | undertiden måtte Kirken gribe til specifikke kanoniske
922 I,16 | tekst fortsætter med at give grunden hertil ved, som den gør,
923 0,3 | søndagens betydning og fremhæver grundene til at leve søndagen virkeligt
924 I,11 | den kreative handlen, der grundlægger verden, uden ophør, og Gud
925 IV,58 | og finder deres virkelige grundlag i den forherligede Kristus,
926 I,8 | sovet hen" (1.Kor.15,20), grundlagde den nye skabelse og påbegyndte
927 III,51 | folkets navn. 91 Dette er grundlaget for den skelnen, der er
928 V,76 | begivenheder, hvorpå Kirkens liv er grundlagt, tæt knyttet til påskens
929 III,35(46) | Tale til den tredje gruppe af biskopper fra USA (17.
930 III,44(74) | 25, 1 til Decentius af Gubbio: PL 20, 553.~
931 I,9 | tilbagevendende fristelser til at guddommeliggøre verden selv. Samtidig er
932 V,77 | for at give os del i sin guddommelighed.~
933 IV,70 | en fornem dragt og med en guldring på fingeren, og der så også
934 IV,70 | dér eller sætte dig her på gulvet', er I så ikke i modstrid
935 II,21 | specielt af Plinius den Yngre, guvernør i Bithynien, i hans rapport
936 IV,71 | eukaristiske bord er overlæsset med gyldne kalke, mens han er ved at
937 Afsl,84 | 1.Kor.16,22). Med dette håbefulde og forventningsfulde håb
938 I,18(14) | nostrum Iesum Christum Dominum habemus": Epist. 13: CCL 140A, 992.~
939 III,38 | dag, men også det kristne håbs dag. At deltage i "Herrens
940 III,37(56) | Haec est vita nostra, ut desiderando
941 II,19 | den hellige søndag, der er hædret ved Herrens opstandelse,
942 II,29 | finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og
943 0,2 | Det er derfor rigtigt at hævde med en homili fra det fjerde
944 I,15 | dag, når mænd og kvinder hæver deres sang til Gud og bliver
945 IV,55 | også derfor, at der synges Halleluja hver søndag".102~
946 IV,66(109) | Koncilet i Laodicea (anden halvdel af det fjerde århundrede):
947 III,47 | først, da den mødte nogles halvhjertethed og ligegyldighed, at Kirkens
948 IV,64 | borgere og de forskellige handelsforbund ikke arbejde. 107 Kristne
949 III,54 | som på grund af sygdom, handicap eller en anden alvorlig
950 I,11 | Af natur er den kreative handlen, der grundlægger verden,
951 III,51 | opgave i den liturgiske handling"94 og finder deri lys og
952 IV,60 | hans nåde og hans frelsende handlinger - vedbliver tiden som sådan
953 III,44 | respekterer den liturgiske handlings natur. Alt dette vil blive
954 IV,66 | vore dage er arbejde meget hårdt for mange mennesker, enten
955 I,16 | Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,
956 II,23(23) | påskevigiliens mysterium" (sml. M. Hayek, Maronite [Eglise], Dictionnaire
957 IV,63 | undertrykte. Han foretog mange helbredelser på sabbatten (sml. Matt.
958 V,79(126) | apostlene Peter og Paul og Alle Helgen: sml. Den kanoniske Lov,
959 IV,57 | varig og trøstende, og som helgenerne bevidner, kan den vedvare
960 III,52 | søndagshvilens gode til at besøge en helligdom, hvor de - måske sammen
961 IV,67 | imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn" (
962 I,16 | velsignet sabbatsdagen og helliget den" (2 Mos 20,11). Inden
963 I,14 | er "velsignet" af Gud og "helliggjort" af ham, afsondret fra de
964 I,14 | menneskehedens dage.~Hvis Gud derfor "helliggør" den syvende dag med en
965 I,10 | over den med retfærd og hellighed med det forsæt at anerkende
966 II,23 | 13,27). Nogle menigheder helligholdt sabbatten samtidig med,
967 Afsl,86 | stiger op fra Kirken til Den helligste Treenighed.~
968 III,48 | i den første begyndelses heltemodige tider, møder mange, der
969 II,19 | hver søndag anastàsimos hemèra, opstandelsens dag, 18 og
970 0,1(1) | Sml. Joh.Åb.1,10: "Kyriakè hèméra"; sml. også Didakè 14,1,
971 I,9 | universets elementer og åbenbarer hemmeligheden i en virkelig forståelse
972 III,31 | Kristi død og opstandelse hemmeligt i deres indre, i deres hjerter.
973 Afsl,86 | Jomfru Maria, idet de af hende lærer at gemme og grunde
974 IV,55 | jorden, engle og mennesker hengiver sig til glæde".99 Denne
975 III,52 | eftermiddag kan forberede, henholdlsvis fuldende eukaristiens gave
976 0,7 | foreliggende skrivelse vil henlede vor opmærksomhed på.~Søndagen
977 I,9 | skabelsesberetningerne, henleder Biblen opmærksomheden på
978 III,44 | betroede Kristus med denne hensigt dette offer til Kirken,
979 III,36 | partikularkirkernes hyrder under hensyntagen til specielle behov på området
980 I,14 | i et billedsprog, der er hentet fra erfaringen af ægteskabelig
981 I,11 | hvile på den syvende dag hentyder ikke til en inaktiv Gud,
982 III,33 | sidste Nadver med en klar hentydning til "brødets brydelse",
983 II,19(18) | Hentydningen til opstandelsen er særlig
984 0,3 | samtidigt ønsker jeg at henvende mig til alle jer, Kristi
985 IV,70 | siger Paulus, idet han henviser til den indsamling, der
986 III,37 | drager gennem tiden, vil henvisningen til Kristi opstandelse og
987 III,45 | daglige liv. I betragtning heraf bør bønnen efter kommunionen
988 II,23 | holder sabbat, men holder Herens dag, den dag, på hvilken
989 IV,58 | kærlighed? Gid vor deltagelse heri må være i høj grad værdig
990 I,10 | Ham, for at Gud derved kan herliggøres over hele jorden".11~Det
991 II,27 | bestandige afspejling af hans herligheds åbenbaring. Søndagens tema
992 V,80 | traditioner - og analogt hermed kulturelle initiativer af
993 IV,58 | nyhed. Dette er højdepunktet hernede af kærlighedspagten mellem
994 IV,64 | helligholdelsen af Herrens dag heroisk, således var fjernede. De
995 III,46 | man aldrig glemme den ægte heroisme hos præster og troende,
996 I,10 | hvad den omfatter, samt at herske over den med retfærd og
997 I,15(13) | Sml. A.J Heschel, The Sabbath: Its Meaning
998 II,19(16) | Homiliae in Hexaemeron II, 8: SC 26, 184.~
999 III,33 | generation af kristne Kristi hilsen, rig på den messianske fredsgave,
1000 III,54 | bringer dem hele menighedens hilsner og udtryk for solidaritet.
|