Håbets dag

38. Betragtet på denne måde er søndagen ikke kun troens dag, men også det kristne håbs dag. At deltage i "Herrens nadver" er at tage forskud på den eskatologiske fejring af "Lammets bryllupsfest" (Joh.Åb.19,9). Ved at fejre dette minde om Kristus, opstanden og opsteget til himlen, lever den kristne menighed i forventning "om det salige håb og vor Frelser Jesu Kristi komme".⁵⁷ Fornyede og nærede af denne intense ugentlige rytme bliver kristent håb surdej og lys i menneskeligt håb. Det er derfor, at de troendes bøn ikke blot svarer til den enkelte kristne menigheds behov, men også til hele menneskehedens; og Kirken, der samles til den eukaristiske fejring, viser verden, at den gør "de glæder og håb, den sorg og angst, som moderne mennesker, især de fattige og tyngede, føler og oplever"⁵⁸ til sine egne. Ved at frembære søndagens eukaristi kroner Kirken det vidnesbyrd, som dens børn søger at aflægge hver af ugens dage ved at forkynde evangeliet og udøve kærlighed i arbejdslivet og i alle livets mange andre opgaver; således viser den tydeligere sin identitet som "et sakramente, dvs. som et tegn og redskab for den inderlige forening med Gud og for hele menneskeslægtens enhed".⁵⁹