40. Når vi betragter søndagens eukaristi mere end tredive år efter Koncilet, er vi nødt til at påskønne, hvor godt Guds Ord er blevet forkyndt, og hvor effektivt Guds folk er vokset i kendskab og kærlighed til Den hellige Skrift. ⁶⁵ Der er to aspekter af dette - fejringen og den personlige tilegnelse, - og de er meget tæt forbundet. Hvad fejringen angår, må den kendsgerning, at Koncilet gjorde det muligt at forkynde Guds ord på den deltagende menigheds sprog, vække en ny følelse af ansvar for Ordet, som tillader "den hellige teksts særlige karakter" at træde frem "endda i den måde, hvorpå den læses eller synges".⁶⁶ På den personlige tilegnelses plan må påhøret af det forkyndte Guds Ord være godt forberedt i de troendes sjæle ved et passende kendskab til Skriften og, hvordet er pastoralt muligt, ved specielle initiativer bestemt til at uddybe forståelsen af de bibelske læsninger, især dem, der benyttes på søn- og helligdage. Hvis kristne enkeltpersoner eller familier ikke regelmæssigt drager nyt liv fra læsningen af de hellige tekster i en bønnens ånd og lydighed over for Kirkens fortolkning, ⁶⁷ er det vanskeligt for den liturgiske forkyndelse af Guds Ord alene at frembringe det resultat, vi gerne vil opnå. Her ligger værdien af de initiativer i sognemenigheder, som i ugens løb samler dem, der tager del i eukaristien - præst, medhjælpere og troende⁶⁸ - for at forberede søndagens liturgi, idet de på forhånd overvejer det Guds Ord, der vil blive forkyndt. Den form, der søges her, er, at hele fejringen - bønner, sang, lytten og ikke blot prædiken - på en eller anden måde skal udtrykke søndagens liturgiske tema, så at alle, der tager del deri, kan blive stærkere gennemtrængt deraf. Det er klart, at meget afhænger af dem, der udøver Ordets tjeneste. Det er deres pligt at forberede overvejelsen af Herrens ord og studere den hellige tekst, så de derpå kan udtrykke dens indhold trofast og anvende den på menneskers anliggender og på deres daglige liv.