41. Det bør også huskes, at den liturgiske forkyndelse af Guds Ord, især i den eukaristiske forsamling, ikke så meget er en tid til meditation og katekese som en dialog mellem Gud og hans folk, en dialog, hvori frelsens undere forkyndes, og pagtens krav bestandigt gentages. For deres part er Guds folk draget til at svare på denne kærlighedens dialog ved at takke og lovprise og også ved at vise deres troskab over for den opgave, der består i vedvarende "omvendelse". Søndagens forsamling forpligter os derfor til en indre fornyelse af vore dåbsløfter, som på en måde er medindbefattede i fremsigelsen af trosbekendelsen og er en udtrykkelig del af påskevigiliens liturgi samt hver gang, der fejres dåb under messen. I denne sammenhæng antager forkyndelsen af Ordet i søndagens eukaristiske fejring den højtidelige tone, der findes i Det gamle Testamente ved de lejligheder, hvor pagten blev fornyet, når loven blev forkyndt og Israels forsamling blev kaldet - ligesom folket i ørkenen ved foden af Sinaj (sml. 2.Mos.19,7-8; 24,3; 7) - til at gentage sit "ja", og forny sin beslutning om at være trofast mod Gud og adlyde hans bud. Når Gud taler sit Ord, forventer han vort svar: et svar, som Kristus allerede har givet for os ved sit "Amen" (sml. 2.Kor.1,20-22), og som genlyder i os, så det, vi hører, må engagere os på det dybeste plan. ⁶⁹