43. Denne "opadstigende" bevægelse er indesluttet i enhver eukaristisk fejring og gør den til en glædelig begivenhed, der flyder over af taknemlighed og håb. Men den opstår især ved søndagsmessen på grund af dens særlige forbindelse med ihukommelsen af opstandelsen. På den anden side er denne "eukaristiske" glæde, "som opløfter vore hjerter", resultatet Guds af "nedadstigende" bevægelse mod os, som for altid forbliver dybt præget i det væsentlige sakaramentale element af eukaristien, det højeste udtryk for og fejringen af kenosis mysteriet, den nedstigen, hvormed Kristus "ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors" (Fil.2,8).

Messen gør faktisk korsofferet virkeligt nærværende. Under brødets og vinens skikkelse, hvorover er bedt om udgydelsen af den Ånd, som virker med en absolut enestående kraft i konsekrationens ord, ofrer Kristus sig til Faderen i den samme offerhandling, hvormed han ofrede sig selv på korset. "I dette guddommelige offer, som fuldbyrdes i messen, rummes den samme Kristus, som ofrede sig selv, én gang og for alle, på en blodig måde på korsets alter, og ofres på en ublodig måde".⁷⁰ Kristus forener Kirkens offer med sit eget offer: "I eukaristien bliver Kristi offer også hans legemes lemmers offer. De troendes liv, deres lovprisning, lidelser, bøn og arbejde er forenede med Kristi liv, lovprisning, lidelser, bøn og arbejde og med hans totale offer og får således en ny værdi".⁷¹ Den sandhed, at hele menigheden deltager i Kristi offer, er særlig tydelig i søndagens forsamling, som gør det muligt at bringe den forgangne uge med alle dens menneskelige byrder til alteret.