Sabbattens opfyldelse

59. Dette aspekt af den kristne søndag viser på en særlig måde, hvordan den er en opfyldelse af Det gamle Testamentes sabbat. På Herrens dag, som Det gamle Testamente - som vi allerede har sagt - forbinder med skaberværket (sml. 1.Mos.2,1-3; 2.Mos.20,8-11) og med udfrielsen fra Egypten (sml. 5.Mos.5,12-15), er den kristne kaldet til at forkynde den nye skabelse og den nye pagt, der er kommet i stand i Kristi påskemysterium. Langt fra at blive forladt bliver fejringen af skabelsen dybere i et kristocentrisk perspektiv, idet den ses i lyset af Guds plan: "at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske" (Ef.1,10). Erindringen om befrielsen ved udgangen fra Egypten får også sin fulde betydning, når den bliver til en erindring om den universelle forløsning, der fuldendtes af Kristus i hans død og opstandelse. Mere end en "afløsning" af sabbatten er søndagen derfor dens opfyldelse, og i en vis forstand dens udvidelse og fulde udtryk i den systematiske udfoldelse af frelseshistorien, der når sit højdepunkt i Kristus.