70.
Lige siden apostlenes tider, har søndagens forsamling faktisk for
de kristne været et broderligt fællesskab ned de meget fattige.
"Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og
lægge så meget til side, som han har råd til"
(1.Kor.16,2), siger Paulus, idet han henviser til den indsamling, der er
organiseret for de fattige kirker i Judæa. I søndagens eukaristi
åbnes det troende hjerte vidt for at omfatte alle Kirkens aspekter. Men
det fulde omfang af de apostoliske påbud er nødt til at
accepteres: langt fra at prøve på at skabe en smålig
"gave" mentalitet, forlanger Paulus derimod en krævende kultur,
hvor man deler med hinanden, og som bør praktiseres ikke blot blandt
menighedens egne medlemmer, men også i samfundet som helhed. 114
Mere end nogen sinde har vi brug for endnu engang at lytte til Paulus'
alvorlige advarsel, rettet til menigheden i Korinth, som var skyldige i at have
ydmyget de fattige i den broderlige agapè, der fulgte efter
"Herrens Nadver": "Når I kommer sammen, er det ikke
Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen
mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke
spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over
dem, der ingenting har?" (1.Kor.11,20-22). Jakob er lige så
overbevisende i, hvad han skriver: "Hvis der kommer en mand ind i jeres
forsamling iført en fornem dragt og med en guldring på fingeren,
og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I
kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger,
'Vær så god, her sidder du godt', men siger til den fattige, 'Du
kan stå dér eller sætte dig her på gulvet', er I
så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde
tanker?" (Jak.2,2-4).
|