72. Eukaristien er en virkeliggørelse og et program for sand broderlighed. Fra søndagsmessen flyder der en strøm af kærlighed, der er bestemt til at brede sig ind i hele de troendes liv, begyndende med at inspirere dem til selve den måde, hvorpå de lever resten af søndagen. Søndag er en glædens dag; kristne burde tilkendegive ved deres virkelige adfærd, at vi kan ikke være lykkelige "for os selv". De ser sig omkring for at finde mennesker, der måske har brug for deres hjælp. Det kan være, at der i deres nabolag blandt dem, de kender, er syge mennesker, ældre mennesker, børn eller indvandrere, der netop om søndagen stærkere føler deres isolation, behov og lidelser. Det er ganske vist rigtigt, at forpligtelsen over for disse mennesker ikke kan indskrænkes til en lejlighedsvis søndagsgestus. Men under forudsætning af en større sans for forpligtelse, hvorfor så ikke gøre Herrens dag til en tid til mere intenst at dele med andre ved at opmuntre til al den opfindsomhed, som kristen kærlighed er i stand til? Indbyde ensomme mennesker til et måltid, besøge de syge, skaffe mad til nødlidende familier, benytte et par timer til frivilligt arbejde og solidaritets-handlinger: dette ville bestemt være måder til at bringe den Kristi kærlighed, der er modtaget ved det eukaristiske bord, ind i menneskers liv.