73. Levet på denne måde bliver ikke blot søndags-eukaristien, men hele søndagen en fremragende skole for kærlighed, retfærdighed og fred. Den opstandne Herres nærvær midt blandt hans folk bliver til en forpligtelse til solidaritet, en uimodståelig kraft til indre fornyelse, en inspiration til at ændre de syndens strukturer, hvori enkeltpersoner, samfund og undertiden hele folkeslag er indfiltrede. Langt fra at være en flugt er den kristne søndag en "profeti", der er indskrevet i tiden selv, en profeti, der forpligter de troende til at følge i Hans fodspor, som kom "for ar bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren" (Luk.4,18). I søndagens ihukommelse af påsken, lærer troende af Kristus og husker hans løfte: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer" (Joh.14,27), de bliver til gengæld fredens bygmestre.