79. Søndagen fremstår derfor som den naturlige model for forståelsen og fejringen af disse det liturgiske års festdage, som er så værdifulde for det kristne liv, at Kirken har valgt at understrege deres vigtighed ved at gøre det obligatorisk for de troende at deltage i messen og tage sig tid til at hvile på disse festdage, selv om de kan falde på skiftende ugedage. ¹²⁵ Deres antal er blevet ændret fra tid til anden, idet de sociale og økonomiske betingelser er taget i betragtning og også, hvor godt de var fastslået i traditionen, og hvor godt de støttes af den borgerlige lovgivning. ¹²⁶

På grund af særlige omstændigheder i det ene eller det andet land tillader de nuværende kanoniske og liturgiske bestemmelser enhver bispekonference at reducere listen over antallet af påbudte helligdage. Enhver beslutning i så henseende skal have speciel godkendelse fra Pavestolen, ¹²⁷ og i sådanne tilfælde skal fejringen af et af Herrens mysterier såsom Herrens Åbenbaring, Kristi Himmelfart eller Kristi Legemes og Blods fest flyttes til en søndag i overensstemmelse med liturgiske normer, således at de troende ikke nægtes muligheden for at meditere over mysteriet. ¹²⁸ Hyrderne bør også sørge for at opfordre de troende til at gå til messe på andre vigtige festdage, der fejres i ugens løb. ¹²⁹