84. Samtidig med at søndagen støtter det kristne liv, har den desuden den betydning, at den er et vidnesbyrd og en forkyndelse. Som en bønnens, fællesskabets og glædens dag giver søndagen genlyd i samfundet, idet den udstråler vitale kræfter og motiver til håb. Søndagen er forkyndelsen af, at tiden, hvori han, som er historiens opstandne Herre, tager bolig, ikke er vore illusioners grav, men en altid ny fremtids vugge, en lejlighed, der er givet os til at forvandle dette livs flygtige øjeblikke til evighedens frø. Søndagen er en indbydelse til at se fremad: det er den dag, hvor den kristne menighed råber til Kristus, "Marana tha: Kom, Herre!" (1.Kor.16,22). Med dette håbefulde og forventningsfulde håb ledsager og støtter Kirken menneskeligt håb. Fra søndag til søndag går den, oplyst af Kristus, fremad mod den evige søndag i det himmelske Jerusalem, som ikke har "brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys" (Joh.Åb.21,23).