87. Kære Brødre og Søstre, jubilæets umiddelbare nærhed opfordrer os til en dybere åndelig og pastoral forpligtelse. Det er faktisk dets egentlige formål. I jubilæumsåret vil der blive gjort meget for at give det netop det særlige præg, som kræves ved afslutningen af det andet årtusind og begyndelsen af det tredje efter Guds Ords menneskevordelse. Men dette år og denne specielle tid vil få en ende, mens vi ser hen til andre jubilæer og andre højtidelige begivenheder. Som den ugentlige "højtidelighed" vil søndagen imidlertid vedblive med at forme tiden for Kirkens pilgrimsvandring, indtil den søndag, der ikke vil kende til nogen afslutning.

Derfor, kære biskopper og præster, opfordrer jeg jer til at arbejde utrætteligt sammen med de troende for at sikre, at denne hellige dags værdi forstås og praktiseres dybere og dybere. Dette vil bære rige frugter i kristne menig-heder og vil ikke kunne undgå at have en positiv indflydelse på det borgerlige samfund som helhed.

Ved at lære Kirken at kende, som hver søndag glad fejrer det mysterium, hvorfra den får sit liv, vil det tredje årtusinds mænd og kvinder lære den opstandne Kristus at kende. Gid Kristi disciple, bestandigt fornyede af den ugentlige erindring om påsken, må blive mere og mere troværdige i deres forkyndelse af Frelsens evangelium og mere effektive til at opbygge en kærlighedens civilisation.

Jeg sender jer alle min velsignelse!

Fra Vatikanet, 31 maj, pinsefesten, i året 1998, det tyvende i mit pontificat.