Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Dies Domini

IntraText CT - Text

  • KAPITEL I DIES DOMINI - HERRENS DAG FEJRINGEN AF SKABERENS VÆRK
    • 10
Previous - Next

Click here to hide the links to concordance

10. Som kommende fra Guds hånd er universet præget af hans godhed. Det er en smuk verden, der med rette bevæger os til beundring og glæde, men som også kræver dyrkning og udvikling. Ved "fuldendelsen" af Guds gerning er verden rede til menneskelig aktivitet. " den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført" (1. Mos.2,2). Med dette antropomorfe billede af Guds "arbejde" giver Biblen os ikke blot et glimt af det hemmelighedsfulde forhold mellem Skaberen og den skabte verden, men belyser også menneskers opgave i relation til kosmos. Guds "arbejde" er sin vis et eksempel for mennesket, der er kaldet til ikke blot at bebo kosmos, men også til at "bygge" det og således blive Guds "medarbejder". Som jeg skrev i min rundskrivelse Laborem Exercens udgør de første kapitler af 1. Mosebog i en vis forstand "det første arbejdets evangelium".10 Dette er en sandhed, som Det andet Vatikankoncil også fremhævede: "Mennesket er jo skabt i Guds billede og har fået til opgave at underlægge sig jorden og alt, hvad den omfatter, samt at herske over den med retfærd og hellighed med det forsæt at anerkende Gud som al tings Skaber, samt føre sig selv og hele universet tilbage til Ham, for at Gud derved kan herliggøres over hele jorden".11

Det opmuntrende fremskridt af videnskab, teknologi og kultur i deres forskellige former - en endnu hurtigere og i dag endda overvældende udvikling - er den historiske konsekvens af det hverv, hvorved Gud betror mand og kvinde opgaven med og ansvaret for at opfylde jorden og - under overholdelse af Guds lov - at underlægge sig den gennem deres arbejde.

 




10 JOHANNES PAUL II, Rundskrivelse Laborem Exercens (14. september 1981) Menneskets Arbejde nr. 25: Niels Steensens Forlag, København 1982.



11 Den pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden, Gaudium et Spes, 34.






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License