15. Alt menneskeligt liv og derfor al menneskelig tid må blive til lovprisning af Skaberen og taksigelse til ham. Men menneskets forhold til Gud kræver også tider til udtrykkelig bøn, hvori forholdet bliver til en intens dialog, der inddrager enhver af personens dimensioner. "Herrens dag" er par excellence dette forholds dag, når mænd og kvinder hæver deres sang til Gud og bliver hele skabningens stemme.

Det er netop derfor, at det også er hviledagen. Sådan som den taler levende om "fornyelse" og "given slip", udtrykker afbrydelsen af en ofte tyngende arbejdsrytme menneskets og kosmos' afhængighed af Gud. Alt tilhører Gud! Herrens dag vender igen og igen tilbage for at fastslå dette princip i den ugentlige tidsregning. "Sabbatten" er derfor blevet udtryksfuldt tolket som et afgørende element i den form for "hellig arkitektur", som kendetegner bibelsk åbenbaring. ¹³ Den minder om, at universet og historien tilhører Gud; og uden en konstant bevidsthed om denne sandhed kan mennesket ikke tjene i verden som Skaberens medarbejder.