17. Forbindelsen mellem sabbatshvilen og temaetmed at "mindes" Guds undere findes også i 5. Mosebog (5,12-15), hvor budet bygger mindre på skabelsesværket end på det befrielsesværk, som Gud udfører i udfrielsen fra Egypten: "Husk, at du selv har været træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen" (5 Mos 5,15).

Denne formulering kompletterer den, vi allerede har set; og taget under ét afslører de to meningen med "Herrens dag" i en enkelt teologisk vision, som sammenfatter skabelse og frelse. Derfor er det væsentligste ikke blot en eller anden form for afbrydelse af arbejde, men fejringen af de vidundere, som Gud har udført.

For så vidt som denne "erindring" er levende, fuld af taksigelse til og lovprisning af Gud, antager menneskelig hvile på Herrens dag sin fulde betydning. Det er da, at man kommer ind i dybderne af Guds "hvile" og kan opleve en sitren af Skaberens glæde, da han efter skabelsen så, "hvor godt det var" (1 Mos 1,31), alt dét, som han havde skabt.