Ugens første dag

21. Det var derfor, at "den første dag efter sabbatten", ugens første dag, fra den apostoliske tid begyndte at udforme rytmen for Kristi disciples liv (sml. 1 Kor.16,2). "Den første dag efter sabbatten" var også den dag, hvor de troende i Troas var samlede "for at bryde brødet", da Paulus tog afsked med dem og mirakuløst kaldte den unge Eutykos tilbage til livet (sml. ApG 20,7-12). Johannes Åbenbaringen vidner om den skik at kalde ugens første dag for "Herrens dag" (1,10). Dette ville fra nu af være noget karakteristisk, som adskilte kristne fra den omgivende verden. Så tidligt som i begyndelsen af det andet århundrede blev det omtalt specielt af Plinius den Yngre, guvernør i Bithynien, i hans rapport om den kristne skik "med at samles på en bestemt dag før solopgang og sammen synge en hymne til Kristus som til en gud".¹⁹ Og når kristne talte om "Herrens dag", gjorde de det, idet de tillagde denne betegnelse hele betydningen af påskeforkyndelsen: "Jesus Kristus er Herre" (Fil 2,11; sml. Ap G.2,36; 1 Kor 12,3). Således fik Kristus den samme titel, som Septuaginta benyttede for at oversætte dét, der i Det gamle Testamentes åbenbaring var Guds unævnelige navn: YHWH.