22. I disse tidlige kristne tider var denne ugerytme ikke i almindelighed en del af livet i de områder, hvor evangeliet udbredtes, og den græske og den romerske kalenders festdage faldt ikke sammen med den kristne søndag. Det var derfor meget vanskeligt for de kristne at fejre Herrens dag på en bestemt dag hver uge. Dette forklarer, hvorfor de kristne måtte mødes inden solopgang. ²⁰ Alligevel blev troskab mod den ugentlige rytme normen, fordi den byggede på Det nye Testamente og var knyttet til den gammeltestamentlige åbenbaring. Dette fremhæves nidkært af apologeterne og kirkefædrene i deres skrifter og prædikener, hvor de, når de taler om påskemysteriet, benytter de samme bibeltekster, som ifølge Lukas' vidnesbyrd (sml. Luk 24,27.44-47) den opstandne Kristus selv måtte have udlagt for disciplene. I lyset af disse tekster fik fejringen af opstandelsens dag en dogmatisk og symbolsk værdi, som var i stand til fuldstændigt at udtrykke det kristne mysterium i hele dets nyhed.