Dagen, hvor Ånden skænkes

28. Søndagen, lysets dag, kunne også kaldes "ildens" dag med henvisning til Helligånden. Kristi lys er tæt forbundet med Helligåndens "ild", og de to billeder tilsammen åbenbarer meningen med den kristne søndag. ³³ Da Jesus viste sig for apostlene påskeaften, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt" (Joh.20,22-23). Udgydelsen af Helligånden var den opstandne Herres store gave til hans disciple påskesøndag. Det var igen søndag, da Ånden halvtreds dage efter påske nedsteg i magt som "et kraftigt vindstød" og "ild" (Ap.G.2,2-3) på apostlene, der var sammen med Maria. Pinsen er ikke blot Kirkens grundlæggende begivenhed, men også det mysterium, der for altid giver liv til Kirken. ³⁴ En sådan begivenhed har sit eget stærke liturgiske øjeblik i den årlige fejring, der afslutter "den store søndag",³⁵ men den vedbliver også med at være en del af den dybe betydning af enhver søndag, på grund af dens tætte forbindelse med påskemysteriet. Den "ugentlige påske" bliver på en måde "den ugentlige pinse", når kristne genoplever apostlenes glade møde med den opstandne Herre og modtager hans Ånds livgivende åndedrag.