Troens dag

29. Når disse forskellige dimensioner, betragtes hver for sig, viser søndagen sig som den største troens dag. Det er den dag, hvor - ved Helligåndens kraft, som er Kirkens levende "erindring" (sml. Joh.14,26) - den første tilsynekomst af den opstandne Herre bliver en begivenhed, der fornyes "den dag i dag" i enhver af Kristi disciple. Når de er samlede i hans nærvær i søndagens forsamling, føler troende sig selv kaldede ligesom apostlen Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende" (Joh.20,27). Ja, søndag er troens dag. Dette understreges af den kendsgerning, at søndagens eukaristiske liturgi ligesom ved andre store højtider indbefatter bekendelsen af troen. Om den reciteres eller synges, så melder trosbekendelsen om søndagens dåbs- og påskekarakter, idet den gør den til den dag, hvor de døbte på en særlig måde fornyer deres troskab mod Kristus og hans evangelium i en genopvakt viden om deres dåbsløfter. Idet han eller hun lytter til Herrens ord og modtager hans legeme, betragter den døbte den opstandne Kristus, der er nærværende i de "hellige tegn", og bekender med apostlen Thomas: "Min Herre og min Gud!" (Joh.20,28).