En uundværlig dag!

30. Det er derfor klart, hvorfor denne dags særpræg selv i vore egne vanskelige tider må beskyttes og frem for alt leves i hele sin dybde. En af Østens forfattere fortæller i begyndelsen af det tredje århundrede, at allerede dengang holdt de troende i enhver region søndagen hellig på en bestemt måde. ³⁶ Det, der begyndte som en spontan skik, blev senere en juridisk stadfæstet norm. Herrens dag har struktureret Kirkens historie gennem to tusinde år: hvordan kunne vi tro, at den ikke vil vedblive med at forme dens fremtid? Vore dages stress kan gøre det vanskeligere at opfylde søndagspligten, og med en mors følsomhed betragter Kirken ethvert af sine børns forhold. Specielt føler den sig kaldet til et nyt kateketisk og pastoralt engagement for at sikre, at ingen af dens børn i det normale livsforløb berøves den rige udgydelse af nåde, som fejringen af Herrens dag fører med sig. Det var i denne ånd, at Det andet Vatikankoncil i en udtalelse om muligheden af at reformere Kirkens kalender for at få den til at passe til forskellige borgerlige kalendere erklærede, at "Kirken imidlertid kun kan gå ind for dem, der bevarer og sikrer syv-dages-ugen med søndagen".³⁷ På grund af dens mange betydninger og aspekter forbliver fejringen af den kristne søndag på tærsklen til det tredje årtusind et uundværligt element i vor kristne identitet.