33. Ved søndagens messe genoplever kristne særligt intenst apostlenes erfaring påskeaften, da den opstandne Herre viste sig for dem, mens de var samlede (sml. Joh.20,19). På en vis måde var Guds folk til alle tider nærværende i den lille kerne af disciple, Kirkens første frugter. Gennem deres vidnesbyrd hører enhver generation af kristne Kristi hilsen, rig på den messianske fredsgave, der er vundet ved hans blod og skænket med hans død: "Fred være med jer". Kristi tilbagevenden blandt dem "otte dage efter" (Joh.20,26) kan betragtes som en radikal præfiguration af den kristne menigheds sædvane med at samles hver syvende dag, på "Herrens dag" eller søndagen, for at bekende troen på hans opstandelse og modtage den velsignelse, som han havde lovet: "Salige er de, som ikke har set og dog tror" (Joh.20.29). Denne forbindelse med den opstandne Herres tilsynekomst og eukaristien er antydet i Lukasevangeliet i historien om de to disciple fra Emmaus, som Kristus slog følge med og fik til at forstå Skrifterne og derefter sad til bords med. De genkendte ham, da han tog "brødet, velsignede og brød det og gav dem det" (Luk.24,30). Jesu gestus er hans gestus fra Den sidste Nadver med en klar hentydning til "brødets brydelse", som eukaristien kaldtes af den første generation af kristne.