KAPITEL IV

DIES HOMINIS - MENNESKETS DAG

SØNDAGEN: GLÆDENS, HVILENS OG SOLIDARITETENS DAG

Kristi "fulde glæde"

55. "Velsignet være han, der har ophøjet søndagens store dag over alle andre dage. Himlene og jorden, engle og mennesker hengiver sig til glæde".⁹⁹ Denne anråbelse fra den maronitiske liturgi får godt fat på, hvad der altid har karakteriseret søndagen i både Østens og Vestens liturgi. Desuden er det historisk, at - selv inden søndagen blev betragtet som en hviledag, som der absolut ikke var taget hensyn til i den borgerlige kalender - fejrede kristne primært den opstandne Herres ugentlige dag som en glædens dag. "På den første dag i ugen skal I alle glæde jer", fremhæver Didaskalia. ¹⁰⁰ Dette blev også fremhævet af den liturgiske praksis ved hjælp af passende gestus. ¹⁰¹ Idet han giver udtryk for en vidt udbredt erfaring i Kirken, beskriver Augustin glæden ved den ugentlige påske: "Fasten ses der bort fra, og bønner fremsiges stående som et tegn på opstandelsen, og det er også derfor, at der synges Halleluja hver søndag".¹⁰²