60. I dette perspektiv kan den bibelske teologi om "sabbatten" genfindes fuldstændigt uden at gå på akkord med søndagens kristne karakter. Det er en teologi, der igen og igen fører os til en aldrig svigtende ærefrygt for begyndelsens mysterium, da Guds evige Ord ved en fri kærligheds beslutning skabte verden af intet. Skaberværket blev beseglet med velsignelsen og indvielsen af den dag, da Gud hvilede "efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte" (1.Mos.2,3). Denne Guds hviledag giver mening til tiden, som i rækkefølgen af uger får ikke blot en kronologisk regelmæssighed, men også, kan man sige, en teologisk resonans. Den konstante tilbagevenden af "shabbatten" sikrer, at der ikke er nogen risiko, for at tiden bliver lukket inde om sig selv, for ved at modtage Gud og hans kairoi - "tiderne" for hans nåde og hans frelsende handlinger - vedbliver tiden som sådan at være åben over for evigheden.