62. Det er derfor kristnes pligt at huske, at skønt den jødiske sabbats skikke er forbi, fordi de er overgået af den "opfyldelse", som søndagen bringer, vedbliver de bagvedliggende grunde til at overholde "Herrens dag" - som de er indskrevet højtideligt i De ti Bud - med at være gældende, skønt de nødvendigvis må nyfortolkes i lyset af søndagens teologi og spiritualitet: "Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller din datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile, ligesom du selv. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen" (5.Mos.5,12-15). Her er sabbattens helligholdelse tæt forbundet med den befrielse, som Gud udvirkede for sit folk.