Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Dies Domini

IntraText CT - Text

  • KAPITEL IV DIES HOMINIS - MENNESKETS DAG SØNDAGEN: GLÆDENS, HVILENS OG SOLIDARITETENS DAG
    • 66
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

66. Endelig må det ikke glemmes, at selv i vore dage er arbejde meget hårdt for mange mennesker, enten på grund af elendige arbejdsforhold eller lang arbejdstid - især i de fattigere dele af verden - og på grund af den vedvarende alt for hyppige uretfærdighed og menneskets udnyttelse af mennesket i økonomisk mere udviklede samfund. Når Kirken gennem århundrederne har givet love om søndagshvile, 109 tænkte den frem for alt på tjenestefolks og arbejderes arbejde, bestemt ikke, fordi dette arbejde var mindre værdigt, når det sammenlignedes med overholdelse af søndagspligten, men snarere fordi det behøvede mere regulering for at lette dets byrder og således gøre det muligt for enhver at holde Herrens dag hellig. Hvad dette angår, talte min forgænger Pave Leo XIII i sin rundskrivelse Rerum Novarum om søndagshvilen som en arbejders ret, som staten måtte garantere. 110

I vor egen historiske sammenhæng er det stadig en pligt at sørge for, at enhver kan nyde den frihed, hvile og adspredelse, som menneskelig værdighed kræver sammen med de dermed forbundne religiøse, familiære, kulturelle og interpersonale behov, som er vanskelige at opfylde, hvis der ikke er garanti for mindst én af ugens dage, hvor mennesker både kan hvile og fejre gudstjeneste. Naturligvis forudsætter denne arbejdernes ret til hvile deres ret til arbejde, og når vi overvejer spørgsmålet om den kristne opfattelse af søndagen, kan vi ikke lade være med med en dyb følelse af solidaritet at mindes talløse mænds og kvinders lidelse, fordi de er arbejdsløse og tvungne til at forblive inaktive også på arbejdsdage.




109 Den ældste af den slags tekster er can. 29 fra Koncilet i Laodicea (anden halvdel af det fjerde århundrede): Mansi, II, 569-570). Fra det sjette til det niende århundrede forbød mange konciler "opera ruralia". Denne lovgivning om forbudte aktiviteter, understøttet af borgerlige love, blev mere og mere detaljerede.



110 Sml. Rundskrivelse Rerum Novarum (15.maj 1891): Pavestolen og Arbejderspørgsmålet, nr. 32, s. 33-34. København, Sankt Ansgars Forlag 1942.






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License