Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Dies Domini IntraText CT - Text |
|
|
70. Lige siden apostlenes tider, har søndagens forsamling faktisk for de kristne været et broderligt fællesskab ned de meget fattige. "Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til" (1.Kor.16,2), siger Paulus, idet han henviser til den indsamling, der er organiseret for de fattige kirker i Judæa. I søndagens eukaristi åbnes det troende hjerte vidt for at omfatte alle Kirkens aspekter. Men det fulde omfang af de apostoliske påbud er nødt til at accepteres: langt fra at prøve på at skabe en smålig "gave" mentalitet, forlanger Paulus derimod en krævende kultur, hvor man deler med hinanden, og som bør praktiseres ikke blot blandt menighedens egne medlemmer, men også i samfundet som helhed. 114 Mere end nogen sinde har vi brug for endnu engang at lytte til Paulus' alvorlige advarsel, rettet til menigheden i Korinth, som var skyldige i at have ydmyget de fattige i den broderlige agapè, der fulgte efter "Herrens Nadver": "Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har?" (1.Kor.11,20-22). Jakob er lige så overbevisende i, hvad han skriver: "Hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med en guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger, 'Vær så god, her sidder du godt', men siger til den fattige, 'Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet', er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker?" (Jak.2,2-4).
|
114 Sml. også JUSTIN; Apologia I, 67, 5: "Hver af dem, der har overflod, og som ønsker at give en gave, skal frit give, hvad han selv synes, og det, der indsamles, gives til ham, der fører forsædet, og han hjælper de forældreløse, enkerne, de syge, de fattige, de fængslede, de fremmede gæster - kort sagt, han hjælper alle, der er i nød": PG 6,430. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |