Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Dies Domini

IntraText CT - Text

  • KAPITEL II DIES CHRISTI - KRISTI DAG DEN OPSTANDNE HERRES DAG OG HELLIGÅNDENS GAVE
    • 20
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

20. I følge evangeliernes fælles vidnesbyrd fandt Jesu Kristi opstandelse sted på "den første dag i ugen" - altså den første dag efter sabbatten (Mark 16,2.9; Luk 24,1; Joh 20,1). Samme dag viste den opstandne Herre sig for de to disciple fra Emmaus (sml. Luk 24,13-35) og for de elleve apostle, som var forsamlede (sml. Luk 24,36; Joh 20,19). En uge senere var - som Johannesevangeliet fortæller (sml. 20,26) - disciplene atter samlede, da Jesus viste sig for dem og gav sig til kende for Thomas ved at vise ham tegnene på sin lidelse. Pinsedag - den første dag i den ottende uge efter den jødiske påske (sml. ApG 2,1), da det løfte, Jesus havde givet apostlene efter opstandelsen, blev opfyldt ved udgydelsen af Helligånden (sml. Luk 24,49; ApG.1,4-5) - faldt også på en søndag. Dette var dagen for den første forkyndelse og dagen, da de første blev døbt; Peter bekendtgjorde for den forsamlede mængde, at Kristus var opstået, og "de som tog imod hans ord, blev døbt" (ApG 2,41). Dette var Kirkens epifani, hvor den blev åbenbaret som det folk, hvor Guds adspredte børn - trods alle deres forskelle - var samlede til en enhed.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License