Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Dies Domini IntraText CT - Text |
|
|
Dagen, hvor Ånden skænkes 28. Søndagen, lysets dag, kunne også kaldes "ildens" dag med henvisning til Helligånden. Kristi lys er tæt forbundet med Helligåndens "ild", og de to billeder tilsammen åbenbarer meningen med den kristne søndag. 33 Da Jesus viste sig for apostlene påskeaften, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt" (Joh.20,22-23). Udgydelsen af Helligånden var den opstandne Herres store gave til hans disciple påskesøndag. Det var igen søndag, da Ånden halvtreds dage efter påske nedsteg i magt som "et kraftigt vindstød" og "ild" (Ap.G.2,2-3) på apostlene, der var sammen med Maria. Pinsen er ikke blot Kirkens grundlæggende begivenhed, men også det mysterium, der for altid giver liv til Kirken. 34 En sådan begivenhed har sit eget stærke liturgiske øjeblik i den årlige fejring, der afslutter "den store søndag",35 men den vedbliver også med at være en del af den dybe betydning af enhver søndag, på grund af dens tætte forbindelse med påskemysteriet. Den "ugentlige påske" bliver på en måde "den ugentlige pinse", når kristne genoplever apostlenes glade møde med den opstandne Herre og modtager hans Ånds livgivende åndedrag.
|
33 Sml. CLEMENS AF ALEXANDRIA, Stromata, 138, 1-2: PG 9, 364. 34 Sml. JOHANNES PAUL II, Rundskrivelse Dominum et Vivificantem (18. maj 1886), Herren og Levendegøreren nr. 22-26: Ansgarstiftelsens Forlag, København 1987. 35 Sml. ATHANASIUS AF ALEXANDRIA, Søndagsbreve 1, 10: PG 26, 1366. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |