Chapter,  Paragraph

 1  I,7   |         og martyrer. For nogle af dem har jubelåret været det
 2  I,7   |     kirkelige samfund mindedes vi dem den 7. maj 2000 i de talende
 3  I,8   |        strøm af pilgrimme, så jeg dem som en slags konkret billede
 4  I,9   |       hjertelige taknemlighed til dem alle. Men bortset fra antallet
 5  I,9   |         det øjeblik, hvor jeg bød dem velkommen på pladsen ved
 6  I,9   |    Peterspladsen. Derefter så jeg dem myldre gennem byen, lykkelige,
 7  I,9   |    virkeligt venskab. Hverken for dem selv eller for dem, der
 8  I,9   |    Hverken for dem selv eller for dem, der så dem, vil det være
 9  I,9   |        selv eller for dem, der så dem, vil det være let at glemme
10  I,9   |        som er karakteristiske for dem i det nuværende samfund,
11  I,9   |         deres begejstring at bede dem om at foretage et radi-kalt
12  I,9   |          valg og med at forelægge dem en vældig opgave: at blive »
13  I,10  |   jubilæets begivenheder. Hver af dem havde sit særlige præg og
14  I,10  |        sit budskab, ikke blot til dem, der direkte deltog, men
15  I,10  |      direkte deltog, men også til dem, der hørte derom eller del-tog
16  I,10  |      arbejdets verden. Jeg indbød dem til at praktisere en arbejdets
17  I,10  |     jubilæum, hvor jeg fremhævede dem for verden som »familiens
18  I,10  |        Guds oprin-delige plan med dem (sml. Mark 10,6-8; Matt
19  I,10  |        men også anger og håb. For dem var jubilæet på en særlig
20  I,14  |           medlemsstater, især for dem, der har større afgørende
21 II,16  |         en vis forstand at »vise« dem Kristus. Og er det ikke
22 II,17  |          1). Det, vi modtager fra dem, er et troens syn, der bygger
23 II,18  |        Nazaræerens ansigt frem af dem på et solidt historisk grundlag.
24 II,18  |         Maria, Josefs hustru. Fra dem, der havde kendt Jesus gennem
25 II,18  |           gruppe kvinder, som går dem til hånde (jf. Luk 8,2-3),
26 II,19  |           ham, der nu overbeviste dem om den forbløffende sandhed
27 II,19  |          hans nye liv ved at vise dem »sine hænder og sin side« (
28 II,19  |           de spørgsmål, som faldt dem ind, hver gang de følte
29 II,19  |         væsen, som han venter fra dem, der står ham nær: »Men
30 II,25  |    stolede på dig, og du udfriede dem ... Hold dig ikke borte
31 II,27  |     særlige indsigt, som nogle af dem har modtaget fra Helligånden,
32 II,28  |          til evig frelse for alle dem, som adlyder ham« (Heb 5,
33 II,28  |       begivenheder oplever Kirken dem igen, som om de var sket
34 III,30 |           er mit håb, at mange af dem, der har deltaget i jubilæet,
35 III,31 |      betyder samti-digt at spørge dem: »Ønsker I at blive hellige?«
36 III,31 |             Det betyder at stille dem overfor Bjergprædikenens
37 III,31 |           antal kristne og blandt dem mange lægfolk, som opnåede
38 III,32 |      kilderne og finder nyt liv i dem. ~
39 III,34 |  beskaffenhed gør deres indvielse dem mere åbne for erfaringen
40 III,34 |         kristne grup-per, også af dem, der hovedsageligt består
41 III,35 |     ønskede apostlene fred og gav dem Åndens gave (jf. Joh 20,
42 III,36 |         Luk 12,32). Dette stiller dem over for den udfordring,
43 III,36 | eukaristien hver søn-dag er et af dem. Søndagens eukaristi, som
44 III,37 |        mange mennesker, og blandt dem også mange unge mennesker,
45 III,41 |           at udgyde deres blod. I dem gav Guds ord, der var sået
46 IV,43  |          dybe enhed og derfor som dem, »der er en del af mig selv«.
47 IV,43  |       deres behov, til at tilbyde dem dybt og ægte venskab. En
48 IV,45  |           side a priori at forene dem i alt, hvad der er væ-sentligt,
49 IV,45  |         på den anden side at føre dem til overvejet overensstemmelse
50 IV,45  |    troende siger, for i enhver af dem ånder Guds Ånd«.31 Mens
51 IV,46  |       jordiske formål og indrette dem med Gud som mål«;32 de »
52 IV,48  |      kirke, leder disse elementer dem stadigt hen mod fuld enhed.34
53 IV,49  |         specielt i ansigterne hos dem, han selv ønskede at blive
54 IV,49  |           kræver, at Kirken giver dem en fortrinsstil-ling. Dette
55 IV,49  |       gang han reagerede over for dem, der kom til ham med deres
56 IV,52  |           velfærd, men forpligter dem snarere så meget desto mere
57 IV,57  |      kredse, og man bør lægge sig dem på sinde som læreembedets
58 Slut,58|       mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og
59 Slut,58|           er ingen afstand mellem dem, der er for-enede i det
60 Slut,58|        blæse sin livgivende Ånd i dem og sætte dem i gang med
61 Slut,58|     livgivende Ånd i dem og sætte dem i gang med det store vovestykke