Chapter, Paragraph
1 0,1 | Med usædvanlig energi gik så mange af dens medlemmer,
2 0,1 | medlemmer, Guds folk her i Rom så vel som i Jerusalem og de
3 0,2 | 11.17 osv.) gennem dette så indholdsrige år. ~
4 I,4 | opnået øjeblikke, der var så fulde af intensitet, så
5 I,4 | så fulde af intensitet, så vi fornemmede det, som om
6 I,4 | pro-feti på sig selv, er så levende som nogen sinde: »
7 I,6 | har besluttet at minde om så mange af dens børns former
8 I,6 | Peterskirken, hvor jeg, idet jeg så op på den korsfæstede Kristus,
9 I,8 | uafbrudte strøm af pilgrimme, så jeg dem som en slags konkret
10 I,9 | fra antallet er det, der så ofte har bevæget mig, intensiteten
11 I,9 | Peterspladsen. Derefter så jeg dem myldre gennem byen,
12 I,9 | selv eller for dem, der så dem, vil det være let at
13 I,10 | Regina Caeli. I deres øjne så jeg lidelse, men også anger
14 I,10 | underholdnings-verdenen, som udøver så mægtig en indflydelse på
15 I,11 | blandt os, hvordan skulle så hans realpræsens andet end
16 I,13 | disse steder, der stadig er så urolige og igen for nyligt
17 I,14 | alvorlige konsekvenser for så mange menneskers økonomi
18 II,17 | således, at Hieronymus så kraftigt kan erklære: »Ukendskab
19 II,17 | har deres oprindelse fra, så vel som for apostlenes vidnesbyrd (
20 II,17 | Kristus, livets Ord: de så ham med deres øjne, hørte
21 II,19 | Disciplene blev glade, da de så Herren« (Joh 20,20). Det
22 II,19 | denne rabbi, som taler på en så fængslende måde, men de
23 II,20 | bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed,
24 II,22 | rationalisme, der findes i så meget af nutidens kultur,
25 II,22 | er blevet problematisk, så var der i andre historiske
26 II,24 | herliggjorte menneskelighed - så er der ingen tvivl om, at
27 II,24 | Johannes fremhæver dette så meget, at han erklærer,
28 II,27 | som den »mørke nat«. Ikke så sjældent har helgenerne
29 III,29 | kende, elske og efterligne, så vi i ham kan leve Treenighedens
30 III,29 | forkyndelse af evangeliet i så mange forskel-lige milieuer
31 III,30 | Denne hellighedens gave er så at sige »objektiv«, men
32 III,31 | individuel og grup-pehjælp, så vel som de nyere former
33 III,37 | syndsbevidsthedens« krise, der er så tydelig i vore dages kultur.23
34 III,38 | ikke respekteres, er det så noget under, at pastorale
35 III,38 | følelse af frustration? Så deler vi disciplenes erfaring
36 III,40 | plantes og på en sådan måde, så ingen af de specielle værdier,
37 III,40 | Herren har givet os i hænde, så vi kan få et rigt udbytte. ~
38 III,41 | Ved deres eksempel har de så at sige vist os og banet
39 IV,42 | som Thérèse af Lisieux så rigtigt forstod det. Jeg
40 IV,44 | disse tider, der ændrer sig så hurtigt. ~
41 IV,46 | helliggøre menneskene«.33 Lige så vigtigt for fællesskabs-aspektet
42 IV,50 | 50. I vor tid er der så mange behov, som kræver
43 IV,50 | er kommet til udtryk på så mange forskellige måder
44 IV,50 | solidariske med de lidende, så at den hånd, der hjælper,
45 IV,51 | problemer for freden, der så ofte er truet af kata-strofale
46 IV,51 | spøgelse? Eller af foragt for så mange menneskers, især børns,
47 IV,51 | for-stås mindre godt, endda så det ligefrem gør Kirkens
48 IV,52 | men forpligter dem snarere så meget desto mere til at
49 IV,53 | hjælp, der er givet til så mange af vore fattigere
50 IV,53 | erfaring, der har gentaget sig så ofte siden Kirkens første
51 IV,54 | mysterium lunae, der var en så skat-tet del af kirkefædrenes
52 IV,54 | menneskelige svaghed, der så ofte gør os sløve og kaster
53 IV,55 | af de religionskrige, der så ofte har gjort menneskenes
54 IV,56 | fordi nådens mysterium, så uendelig fuldt af muligheder
55 Slut,59| 25). Dette vil være det så meget ønskede resultat af
|