Chapter, Paragraph
1 0,1 | afslut-ningen af dette år kan vi med fornyet jubel gentage
2 0,2 | uundgåelige svagheder. Men vi kan ikke lade være med at takke
3 0,3 | bidrag, således at Kirken kan stråle endnu me-re klart
4 I,8 | enestående begivenhed. Hvem kan bedømme de nådens vidundere,
5 I,9 | er overbevisende, og de kan da acceptere hans budskab,
6 I,10 | pilgrimme ~10. Naturligvis kan jeg ikke gå i detaljer med
7 I,12 | ene kirke endnu klarere kan vise sit mysterium som et »
8 I,13 | hellige land ~13. Og hvordan kan jeg lade være med at mindes
9 I,13 | tilbage på den sindsstemning, kan jeg ikke lade være med at
10 I,15 | har udrettet i dette år kan ikke retfærdiggøre, at vi
11 II,17 | at Hieronymus så kraftigt kan erklære: »Ukendskab til
12 II,19 | handlinger og hans ord. Man kan aldrig virkeligt nå Jesus
13 II,20 | gøre det klart, at vi ikke kan nå til den fulde betragtning
14 II,23 | og gennem ham virkeligt kan blive et Guds barn.12 ~
15 II,25 | i mysteriet, som vi ikke kan andet end kaste os tilbedende
16 II,25 | Hele paradoksets brutalitet kan høres i Jesu tilsyneladende
17 II,26 | og glæder sig helt i ham, kan til fulde forstå, hvad det
18 II,27 | hvordan glæde og lidelse kan være til stede samtidigt
19 II,27 | af, hvad jeg selv føler, kan jeg forstå noget af det«.14
20 II,28 | betragtning af Kristi ansigt kan ikke standse ved billedet
21 III,29 | efterligne, så vi i ham kan leve Treenighedens liv og
22 III,29 | pastoral plans specifikke træk kan identificeres - mål og metoder,
23 III,31 | 31. Ved første blik kan det synes næsten ørkesløst
24 III,31 | nye årtusinds begyndelse. Kan hellighed nogen sinde »planlæg-ges«?
25 III,32 | vi ved alle, at bøn ikke kan tages for given. Vi må alle
26 III,33 | dybder, forholdet med Kristus kan føre. Kirkens store mystiske
27 III,33 | Den viser, hvordan bøn kan udvikle sig. Som en ægte
28 III,34 | at almindelige kristne kan lade sig nøje med en overfladisk
29 III,36 | dag,22 hvor den effek-tivt kan spille sin rolle som enhedens
30 III,38 | glemme, at »uden Kristus kan vi intet gøre« (sml. Joh
31 III,40 | Kor 9,16). Denne lidenskab kan ikke undlade at vække en
32 III,40 | Kirken, og denne mission kan ikke overlades til en gruppe »
33 III,40 | vir-kelig har mødt Kristus, kan ikke beholde ham for sig
34 III,40 | givet os i hænde, så vi kan få et rigt udbytte. ~
35 IV,42 | 42. »Deraf kan alle vide, at I er mine
36 IV,42 | er for præcise, til at vi kan reducere deres betydning.
37 IV,42 | og hvis vi har tro, der kan »flytte bjerge«, men ikke
38 IV,44 | beskytte fællesskabet. Hvordan kan vi for det første glemme
39 IV,46 | ordinerede præsteembede, kan andre embeder, hvadenten
40 IV,47 | Ef 5,32). På dette punkt kan Kirken ikke give efter for
41 IV,47 | udbredte og endda militante de kan være. Tværtimod er det nødvendigt
42 IV,48 | store hellighedens økumeni, kan ikke undgå, med Guds hjælp,
43 IV,49 | pligttroskab det kristne fællesskab kan gå i sin kærlighed til de
44 IV,49 | nødt til at huske, at ingen kan udelukkes fra vor kærlighed,
45 IV,50 | menneskelig værdighed. Hvordan kan det være muligt, at der
46 IV,50 | Fattigdommens scenario kan udvides ubegrænset, hvis
47 IV,51 | udfordringer ~51. Og hvordan kan vi forblive ligegyldige
48 IV,54 | det er ikke enhver, der kan se dette lys. Det er vor
49 IV,54 | Men det er en opgave, vi kan udføre, hvis vi vender os
50 IV,56 | 56. Dialog kan imidlertid ikke være baseret
51 IV,56 | Dominus Iesus fremhævede, kan dette ikke være genstand
52 IV,56 | til at forkynde. Kirken kan derfor ikke opgive sin missionsgerning
53 IV,56 | In-terreligiøs dialog »kan ikke simpelt hen erstatte
54 IV,57 | sikkert kompas, hvormed vi kan orientere os i det århundrede,
55 Slut,58| kristnes begej-string: Vi kan regne med den samme kraft
|