Chapter,  Paragraph

 1  I,12 |       pa-triarker og lederne af andre kristne trossamfund. Jeg mindes
 2  I,13 |             som elskes af både jøder, kristne og muslimer. ~
 3 III,29|              en ny driv-kraft til det kristne liv; ja, vi bør gøre det
 4 III,30|               som skal forme hele det kristne liv: »For dette er Guds
 5 III,30|              ikke kun vedkommer visse kristne: »Samtlige kristne uanset
 6 III,30|              visse kristne: »Samtlige kristne uanset deres stand eller
 7 III,30|               stilling kaldes til det kristne livs fylde og kærlighedens
 8 III,31|             helgenkåre et stort antal kristne og blandt dem mange lægfolk,
 9 III,31|          standard for det almindelige kristne liv: hele det kirkelige
10 III,31|              kirkelige fællesskabs og kristne familiers liv må føre i
11 III,32|        hovedindholdet og sjælen i det kristne liv, og betingelsen for
12 III,33|      udstrækning er til stede i gamle kristne lande, giver deres egne
13 III,33|           kære brødre og søstre, vore kristne fællesskaber må blive ægte
14 III,34|                                   34. Kristne, der som gave har modtaget
15 III,34|               at mene, at almindelige kristne kan lade sig nøje med en
16 III,34|           ikke blot være middelmådige kristne, men »kristne udsat for
17 III,34|            middelmådige kristne, men »kristne udsat for fare«. De ville
18 III,34|       erfaring, der er gjort af mange kristne grup-per, også af dem, der
19 III,35|      udvikling i den måde, hvorpå den kristne menighed fejrer sakramenterne,
20 III,35|                 I to tusind år er den kristne tid blevet målt ud fra mindet
21 III,35|     oprindelige kendsgerning, som den kristne tro bygger på (jf. 1 Kor
22 III,36|           selv i lande, der har været kristne i mange århundreder. I mange
23 III,36|       århundreder. I mange områder er kristne ved at blive en »lille hjord« (
24 III,36|        eukaristi, som hver uge samler kristne som Guds familie omkring
25 III,37|               daglige undervisning af kristne menigheder overbe-visende
26 III,38|            væsentlig grundregel i det kristne livssyn: nådens forrang.
27 III,40|             dimension, som må leves i kristne menigheders og gruppers
28 III,40|       forskellige kulturer, hvori det kristne budskab skal plantes og
29 III,41|     forbindel-se med de første af den kristne tidsalders århundreder.
30 IV,43 |         overalt hvor mennesket og den kristne bliver formet, overalt hvor
31 IV,46 |              er tæt forbundet med det kristne fællesskabs evne til at
32 IV,46 |          verden. I nogle traditionelt kristne lande er situationen blevet
33 IV,47 |               og udbredt krise. I det kristne syn på ægteska-bet, svarer
34 IV,47 |            nødvendigt at sikre, at de kristne familier gennem en stadigt
35 IV,48 |           synlige fællesskab med alle kristne. I perspektivet af vor fornyede
36 IV,48 |                begge lunger«, anspore kristne i Østen og Vesten til at
37 IV,49 |         aspekt, som må kendetegne det kristne liv, Kirkens hele aktivitet
38 IV,49 |              grad af pligttroskab det kristne fællesskab kan gå i sin
39 IV,50 | diskrimination. I denne sammenhæng må kristne lære at praktisere de-res
40 IV,50 |            næstekærlighed og uden den kristne fattigdoms vidnesbyrd risikerer
41 IV,51 |          ethvert menneske. For at det kristne vidnesbyrd skal være effektivt,
42 IV,52 |            for fristelsen til at gøre kristne fællesskaber til slet og
43 IV,52 |              afgørende element af det kristne vidnesbyrd; vi må afvise
44 IV,52 |          aktuel end nogen sinde: »Det kristne budskab hverken vender menneskene
45 IV,53 |            der flyder ind i den store kristne barmhjertighedsflod, som
46 IV,56 |           religiøs indifferens; og vi kristne er, mens vi deltager i dialog,
47 IV,56 |             teologiske studium af den kristne sandhed, men også for den
48 IV,56 |             sandhed, men også for den kristne dialog med filosofier, kulturer