Chapter,  Paragraph

 1  0,1   | afslutningen af det store jubilæum, hvor vi fejrede den to-tusinde
 2  0,1   |         års-dag for Jesu fødsel, og hvor der begynder et nyt afsnit
 3  0,2   |         forsynet bestemt lejlighed, hvor Kirken femogtredive år efter
 4  0,2   |      Vatikankoncil kunne undersøge, hvor me-get den havde fornyet
 5  I,6   |          marts 2000 i Peterskirken, hvor jeg, idet jeg så op på den
 6  I,7   |             jubelåret været det år, hvor de blev saligkåret eller
 7  I,9   |           det lige fra det øjeblik, hvor jeg bød dem velkommen på
 8  I,9   |            let at glemme denne uge, hvor Rom blev »ung med de unge«.
 9  I,10  |           ved familiernes jubilæum, hvor jeg fremhævede dem for verden
10  I,10  |     virkeligt betydningsfuldt møde, hvor talløse fa-milier fra forskellige
11  I,11  |          store indvielses-handling, hvor jeg i overværelse af størstedelen
12  I,12  |        bestemte rolle som det sted, hvor hver enkelt kirkes og faktisk
13  I,12  |         Sankt Paul uden for Murene, hvor for første gang i historien
14  I,13  |            at besøge Sinaj-bjerget, hvor gaven, pagtens ti bud, blev
15  I,13  |          fortsatte en måned senere, hvor jeg nåede til Nebo-bjerget
16  I,13  |         videre til selve de steder, hvor Forløseren levede, og som
17  I,13  |          ved at kunne ære stederne, hvor han blev født, og hvor han
18  I,13  |              hvor han blev født, og hvor han levede, Betlehem og
19  I,13  |       Nadversalen«, netop det sted, hvor den blev indstiftet, meditere
20  I,13  |       Korsets mysterium på Golgata, hvor han gav sit liv for os.
21  I,14  |            ramme net-op var en tid, hvor samfundet forpligtede sig
22 II,18  |    indholdsrige fra det øjeblik af, hvor den unge galilæer bliver
23 II,18  |            rækken af åben-baringer, hvor disciplene - først rådvilde
24 II,19  | virke-ligheden var det ligegyldigt, hvor meget hans legeme var blevet
25 II,19  |         troens vej, på en vandring, hvor stadierne synes at blive
26 II,24  |             hans mor fortæller ham, hvor bekymret hun og Josef havde
27 II,24  |            i Fade-ren« (Joh 10,38). Hvor velbegrundet det end er
28 II,25  |            af hele bønnens hensigt, hvor psalmisten samler lidelse
29 II,28  |           dans vera cordis gaudia«: hvor lifligt er mindet om Jesus,
30 III,33 |        blive ægte bønnens »skoler«, hvor mødet med Kristus ikke udtrykkes
31 III,34 |            hellige og lede vor dag. Hvor nyttigt ville det ikke være,
32 III,36 |             det privilegerede sted, hvor fællesskab til stadig-hed
33 III,36 |             dag også Kirkens dag,22 hvor den effek-tivt kan spille
34 IV,42  |           det andet vigtige område, hvor der må være engagement og
35 IV,43  |           for pædagogikken, overalt hvor mennesket og den kristne
36 IV,43  |      kristne bliver formet, overalt hvor præster, ordensfolk og pastoralarbejdere
37 IV,43  |            bliver uddannet, overalt hvor familier og fæl-lesskaber
38 IV,45  |   påmindelse til et klosters abbed, hvor han opfordrer abbeden til
39 IV,47  |        kulturelle pres, ligegyldigt hvor udbredte og endda militante
40 IV,48  |            vi længes efter den tid, hvor vi sammen med hver og en
41 IV,48  |        helhjertet vil kunne synge: »Hvor er det godt og herligt,
42 IV,56  |           ydet noget til, men også »hvor meget den selv har modtaget
43 IV,57  |              Kære brødre og søstre! Hvor ligger der dog en stor skat
44 Slut,58|             møde ham i Nadversalen, hvor han om af-tenen »den første