Chapter, Paragraph
1 I,4 | I dag skal du være med mig i Paradis« (Luk 23,43). ~
2 I,8 | gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg er ofte standset for
3 I,8 | hel-lige Dør. Jeg gjorde mig umage for i hver af disse
4 I,8 | pilgrimme at forestille mig en livshistorie sammensat
5 I,9 | der så ofte har bevæget mig, intensiteten i bønnen,
6 I,10 | Lad de små børn komme til mig« (Mark 10,14). Måske betød
7 I,10 | jubilæums-forsamling gav mig også lejlighed til at komme
8 I,10 | som en institution. For mig var et af de mest bevægende
9 I,14 | tilhørte andre. Jeg glæder mig over at konstatere, at i
10 II,24 | Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør
11 II,24 | ingen tvivl: »Faderen er i mig og jeg i Fade-ren« (Joh
12 II,25 | Hvorfor har du forladt mig?« (Mark 15,34). Er det muligt
13 II,25 | Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen
14 II,25 | er nær, og ingen hjælper mig« (Sl 22,5.12). ~
15 II,28 | vejen til Damaskus: »Thi for mig er livet Kristus, og døden
16 III,29 | jubilæum tydeligere har stillet mig for øje. ~
17 III,31 | han i disse år har givet mig mulighed for at salig- og
18 III,32 | fortrolige venner: »Bliv i mig, og jeg bliver i jer« (Joh
19 III,33 | løfte: »Den, der elsker mig, skal elskes af min fader;
20 III,33 | jeg skal elske ham og give mig til kende for ham« (Joh
21 III,40 | opfyldt af, da han udbrød: »Ve mig, hvis jeg ikke forkynder
22 IV,43 | som dem, »der er en del af mig selv«. Dette gør os i stand
23 IV,43 | men også som en »gave til mig«. En fællesskabets spiritualitet
24 IV,48 | ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også
25 IV,49 | Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var
26 IV,49 | jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var
27 IV,49 | var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav
28 IV,49 | jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog
29 IV,49 | var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fæng-sel, og
30 IV,49 | i fæng-sel, og I besøgte mig« (Matt 25,35-37). Denne
31 IV,57 | er afsluttet, føler jeg mig mere end nogen sinde forpligtet
32 Slut,59| han siger: Jeg »strækker mig frem mod det, der ligger
|