Chapter,  Paragraph

 1  0,1     |    til fremtiden med tillid: »Jesus Kristus er den samme i går
 2  0,1     |        Marana ta - kom, Herre Jesus« (jf. Åb 22,17.20; 1 Kor
 3  I,5     |      4,30-32). »Ære være dig, Jesus Kristus, for du regerer
 4  I,15    |       i konkrete initiativer. Jesus advarer os selv: »Ingen,
 5  I,15    |      bør vi huske på, hvordan Jesus irettesatte Martha. »Du
 6 II,16    |          16. »Vi vil gerne se Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning
 7 II,18    |   være en komplet biografi af Jesus i overensstemmelse med moderne
 8 II,18    |      Fra dem, der havde kendt Jesus gennem de næsten tredive
 9 II,18    |   spænding, der opstår mellem Jesus og de herskende grupper
10 II,19    |       kan aldrig virkeligt nå Jesus uden ad troens vej, på en
11 II,19    |       af sin gerning, spørger Jesus sine disciple, hvad »folk«
12 II,19    |      præget Israels historie. Jesus er virkelig meget anderledes!
13 II,20    |   oplysning i de ord, hvormed Jesus tager imod Peters bekendelse. »
14 II,20    |      ting på. I tilfældet med Jesus er denne almindelige må-de
15 II,20    |   disciplene fandt sted, mens Jesus »havde trukket sig tilbage
16 II,21    |      i mysteriets dybder. Ja, Jesus er sand Gud og sandt menneske!
17 II,21(10)|    enbårne, Gud, Ord og Herre Jesus Kristus«: DS 301-302.~
18 II,22    |        og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud
19 II,23    |     ud for mennesket selv«.11 Jesus er »det nye menneske« (jf.
20 II,24    |       templet i Jerusalem, da Jesus var knap tolv år gammel?
21 II,24    |  havde ledt efter ham, svarer Jesus uden tøven: »Hvorfor ledte
22 II,24    |    især i Johannesevangeliet. Jesus nærer i sin selvbevidsthed
23 II,24    |       jordiske tilværelse var Jesus bevidst om sin identitet
24 II,24    |       af denne bevidsthed, at Jesus blev forkastet og dømt:
25 II,25    |  alene overfor Faderen, råber Jesus til ham på sin sædvanlige
26 II,25    |  tilbage til mennesket, måtte Jesus ikke blot antage menneskets
27 II,26    | stille det spørgsmål, hvordan Jesus på én og samme tid kunne
28 II,28    |     hvor lifligt er mindet om Jesus, kilden til hjertets glæde!
29 IV,42    |       over os af den Ånd, som Jesus skænker os (sml. Rom 5,5)
30 IV,49    |      Guds Riges sædekorn, som Jesus selv udsåede under sit jordiske
31 Slut,59  |       kalder os til i Kristus Jesus« (Fil 3,13-14). I forening
32 Slut,59  |      Luk 2,51). Den opstandne Jesus ledsager os på vor vej og