Chapter, Paragraph
1 0,3 | lokalkirker til at påtage sig. Når de er samlede omkring deres
2 0,3 | samlede omkring deres bi-skop, når de lytter til ordet i broderligt
3 I,5 | den sidste« (Åb 22,13). Og når vi betragtede Kristus, tilbad
4 I,8 | afsted på en håbets rejse. Når jeg betragtede den uafbrudte
5 I,9 | Kirken. Undertiden føler vi, når vi betragter de unge med
6 I,13 | oplevelsen af jubelåret. Når jeg tænker tilbage på den
7 I,15 | for Guds rige« (Luk 9,62). Når det drejer sig om Guds Rige,
8 II,17 | uvidenhed om Kristus«.8 Når vi er fast forankrede i
9 II,20 | som viser i samme retning, når han bemærker, at denne samtale
10 II,22 | den samme fremgangsmåde, når han erklærer, at Guds Søn »
11 II,23 | antropologi, som, idet den når ud over sine egne begrænsninger
12 II,24 | Lukas ønsker at fortælle os, når han gengiver de første Jesu-ord,
13 II,25 | Et sorgens ansigt ~25. Når vi betragter Kristi ansigt,
14 II,27 | opfattelse af Kristi bevidsthed, når de fortæller, at selv i
15 III,29 | naive forventning om, at vi, når vi står over for vor tids
16 III,30 | universelle kald til hellighed«. Når nu koncilsfædrene lagde
17 III,40 | frelse nogen« (1 Kor 9,22). Når jeg fremfører disse anbefalinger,
18 IV,46 | væsentlige værdier. Disse når deres opfyldelse i det svar,
19 IV,46 | give på Guds kald, især når kaldet medfører en total
20 IV,47 | omsorg for fa-milien, især når denne grundlæggende institution
21 IV,48 | Desværre medbringer vi, når vi går over tærsklen til
22 IV,48 | er det godt og herligt, når brødre sidder sammen!« (
23 IV,53 | passende fejring af jubilæet. Når udgifterne for dette år
24 IV,54 | som Kristus selv sagde, når han kaldte sig for »verdens
25 IV,56 | tolke »tidens tegn«?41 Selv når den giver sig af med en
26 Slut,58| århundrede må vi gå hurtigere, når vi vandrer ad verdens landeveje.
27 Slut,59| apostlen Paulus' nidkærhed, når han siger: Jeg »strækker
28 Slut,59| levende for øjnene af os. Når Jubilæet nu går til ende
|