Chapter,  Paragraph

 1  I,8  |   aflægge vidnesbyrd om deres tro, bekende deres synder og
 2 II,19 |      Vist var det ikke let at tro. Det var først efter en
 3 II,19 |    vej til Emmaus, kom til at tro (jf. Luk 24,13-35). Apostlen
 4 II,19 |     eller berørt: det var kun tro, der helt kunne trænge ind
 5 II,19 |          Matt 16,15). Kun den tro, der forkyndes af Peter
 6 II,20 |      var Peter nået til denne tro? Og hvad kræves der af os,
 7 II,22 |      nutidens kultur, især er tro på Kristi guddommelighed,
 8 II,22 |   konkrethed. Men for Kirkens tro er det væsentligt og absolut
 9 II,24 |    velbegrundet det end er at tro - på grund af de menneskelige
10 II,28 | prædiken være forgæves og vor tro tom (jf. 1 Kor 15,14). Opstandelsen
11 III,33|      har modtaget den nåde at tro på Kristus, som har åbenbaret
12 III,34| snigende fare for at se deres tro langsomt blive undermineret,
13 III,35| kendsgerning, som den kristne tro bygger på (jf. 1 Kor 15,
14 III,38|       Dette er øjeblikket til tro, til bøn, til samtale med
15 IV,42 |  engles tunger og hvis vi har tro, der kan »flytte bjerge«,
16 IV,50 |     lære at praktisere de-res tro på Kristus ved at fornemme
17 IV,51 |     opfattelse, der bygger på tro, men om at forklare og forsvare