Chapter,  Paragraph

 1  0,1  |           ansigt. Den blev mere end nogen sinde til et pilgrimsfolk,
 2  I,4  |             selv, er så levende som nogen sinde: »I dag er det skriftord,
 3  I,5  |            store horisont – uden på nogen måde at give efter for tusindårs-fantasier.
 4  I,10 |       medierne. Men hvordan skal vi nogen sinde kunne glemme den måde,
 5 II,16 |     rigdomme, er vort blik mere end nogen sinde fast rettet mod Herrens
 6 II,21 |            Søn. De to naturer, uden nogen som helst sammenblanding,
 7 II,21 |       sammenblanding, men også uden nogen som helst adskillelse, er
 8 II,23 |            gamle dage kunne ikke få nogen større og mere forbavsende
 9 III,31|           begyndelse. Kan hellighed nogen sinde »planlæg-ges«? Hvad
10 III,32|            kristendom, som ikke har nogen grund til at frygte fremtiden,
11 III,40|             i det mindste at frelse nogen« (1 Kor 9,22). Når jeg fremfører
12 IV,43 |           jalousi. Lad os ikke nære nogen illusioner: medmindre vi
13 IV,44 |           århundrede se os mere end nogen sinde opsatte på at vurdere
14 IV,52 |        deres kald som lægfolk, uden nogen sinde at give efter for
15 IV,52 | Vatikankoncils lære mere aktuel end nogen sinde: »Det kristne budskab
16 IV,57 |              føler jeg mig mere end nogen sinde forpligtet til at