1-500 | 501-525
Chapter, Paragraph
501 IV,56 | selv aldrig holde op med at stille spørgsmål, idet den
502 IV,56 | 17), hvis gerning det er, at vejlede den »i hele sandhe-den« (
503 IV,56 | Kristi tilhængere til bedre at forstå det budskab, de bringer.
504 IV,56 | og tillidsfulde åbenhed, at Det andet Vatikankoncil
505 IV,56 | andet Vatikankoncil forsøgte at tolke »tidens tegn«?41 Selv
506 IV,56 | og omhyggelig sondren for at kunne forstå og tyde de »
507 IV,56 | hen-sigt«,42 erkender Kirken, at den ikke blot har ydet noget
508 IV,56 | opgave med stor troskab at følge imod Koncilets lære
509 IV,56 | følge imod Koncilets lære og at gå den vej det har vist. ~
510 IV,57 | til det store Jubilæum, at undersøge, hvordan den selv
511 IV,57 | overvejelse, og jeg håber, at lignende bestræbelser har
512 IV,57 | nogen sinde forpligtet til at pege på Koncilet som den
513 Slut,58 | vi må have vågne øjne for at se dette og frem for alt
514 Slut,58 | et stort hjerte for selv at blive redskaber i hans arbejde.
515 Slut,58 | Fejrede vi ikke jubelåret for at forny vor forbindelse med
516 Slut,58 | elsket, os endnu engang at begive os afsted: »Gå derfor
517 Slut,58 | årtusind og driver os til at dele de allerførste kristnes
518 Slut,58 | i dag tilskynder os til at gå i gang igen, båret af
519 Slut,58 | til ligesom endnu engang at møde ham i Nadversalen,
520 Slut,58 | sig for sine disciple for at blæse sin livgivende Ånd
521 Slut,58 | med det store vovestykke at forkynde evangeliet. På
522 Slut,59 | lukkes nu bag os, men kun for at lade den levende dør, som
523 Slut,59 | foran os. Vi er nødt til at efterligne apostlen Paulus'
524 Slut,59 | vej og gør os i stand til at genkende ham, som disciplene
525 Slut,59 | finde os årvågne, rede til at genkende hans ansigt og
1-500 | 501-525 |