Chapter,  Paragraph

 1  I,4  |     menneskevordelsens mysterium ville blive levet som »en uophørlig
 2  I,13 |          hellige Lands veje? Jeg ville gerne have begyndt denne
 3  I,14 |       gestus overfor disse lande ville være i jubelårets ånd, som
 4 II,16 |   generati-oner? Vort vidnesbyrd ville imidlertid være håbløst
 5 II,28 |         Hvis det ikke var sådan, ville vor prædiken være forgæves
 6 III,31|      Kristus og hans Ånds iboen, ville det være selvmodsigende
 7 III,34|         med særlig omhu. Men det ville være forkert at mene, at
 8 III,34|       verden udsætter troen for, ville de ikke blot være middelmådige
 9 III,34|      kristne udsat for fare«. De ville løbe den snigende fare for
10 III,34|  langsomt blive undermineret, og ville måske ende med at bukke
11 III,34|       lede vor dag. Hvor nyttigt ville det ikke være, hvis der
12 IV,43 |          skal foretages, men det ville ikke være den rigtige tilskyndelse
13 IV,50 |     ethvert kristent fællesskab. Ville ikke denne indstilling være
14 IV,54 | kontemplation; med dette billede ville de vise Kirkens afhængighed