Chapter, Paragraph
1 0,1 | årtusind og ved afslutningen af det store jubilæum, hvor
2 0,1 | der begynder et nyt afsnit af Kirkens pilgrimsgang, lyder
3 0,1 | til et pilgrimsfolk, ledet af ham, som er »fårenes store
4 0,1 | usædvanlig energi gik så mange af dens medlemmer, Guds folk
5 0,1 | umuligt at måle resultatet af denne nåde, som i årets
6 0,1 | Kristus. Henimod afslut-ningen af dette år kan vi med fornyet
7 0,2 | med jer. Fra begyndelsen af mit pontifikat har mine
8 0,2 | Jeg tænkte på fejringen af det som en af forsynet bestemt
9 0,2 | fejringen af det som en af forsynet bestemt lejlighed,
10 0,3 | nødvendigt, at vi drager fordel af den nåde, vi har modtaget,
11 0,3 | afspejler denne rodfæstelse af Kirken i tid og sted selve
12 0,3 | dette brev ved afslut-ningen af det store jubilæum ønsker
13 I,4 | den totusindårets fejring af menneskevordelsens mysterium
14 I,4 | en uophørlig lovprisning af Treenigheden«2 og tillige
15 I,4 | har også været en erfaring af disse væsentlige aspekter
16 I,4 | øjeblikke, der var så fulde af intensitet, så vi fornemmede
17 I,4 | kontakt med det nådige nærvær af Gud, fra hvem »alle gode
18 I,4 | det underværk, der udføres af en Gud, der ikke er tilfreds
19 I,4 | år, men Jesu proklamation af hans mission, da han over
20 I,5 | sammenfald med begyndelsen af et nyt årtusinde har i sandhed
21 I,5 | forberede Sønnens fødsel af Marias moderskød, »da tidens
22 I,5 | denne sang gentaget tusinder af gange har vi betragtet Kristus
23 I,6 | Renselsen af erindringen ~6. For at rense
24 I,6 | jubelår været stærkt præget af bønnen om tilgivelse. Dette
25 I,6 | besluttet at minde om så mange af dens børns former for utroskab
26 I,6 | former for utroskab i løbet af historien, former for utroskab,
27 I,6 | til, at evangeliet i løbet af de første to årtusinder
28 I,6 | synder? Denne »renselse af mindet« har styrket vore
29 I,6 | årvågne i vor fastholden af evangeliet. ~
30 I,7 | 7. Denne levende følelse af anger har imidlertid ikke
31 I,7 | sin kirke en stor skare af helgener og martyrer. For
32 I,7 | helgener og martyrer. For nogle af dem har jubelåret været
33 I,7 | det ene el-ler det andet af klodens kontinenter, er
34 I,7 | den levende genspejling af Kristi åsyn. I anledning
35 I,7 | Kristi åsyn. I anledning af det hellige år er der også
36 I,8 | helgenernes fodspor er talløse af Kirkens sønner og døtre
37 I,8 | at betragte den lange kø af pilgrimme, der tålmodigt
38 I,8 | gjorde mig umage for i hver af disse pilgrimme at forestille
39 I,8 | en livshistorie sammensat af glæder, bekymringer, lidelser,
40 I,8 | historie, der er oplevet af en, som Kristus har mødt,
41 I,8 | betragtede den uafbrudte strøm af pilgrimme, så jeg dem som
42 I,8 | en slags konkret billede af Pilgrimskirken, den kirke,
43 I,8 | til at iagttage det ydre af denne enestående begivenhed.
44 I,9 | mest forskellige grupper af mennesker, og deltagerantallet
45 I,9 | er det sikkert de masser af unge, med hvem jeg har kunnet
46 I,9 | helt særlig dialog, fuld af indbyrdes kærlighed og dyb
47 I,9 | det er krævende og mærket af korset. Derfor tøvede jeg
48 I,10 | Mangfoldigheden af pilgrimme ~10. Naturligvis
49 I,10 | detaljer med hver enkelt af jubilæets begivenheder.
50 I,10 | jubilæets begivenheder. Hver af dem havde sit særlige præg
51 I,10 | alle de forskellige grupper af voksne kom for at søge jubilæ-ets
52 I,10 | tjeneste for freden. En af de mest bemærkelsesværdige
53 I,10 | fa-milier fra forskellige dele af verden mødtes for at få
54 I,10 | institution. For mig var et af de mest bevægende møder
55 I,11 | menneskevordelse? Dette år havde af denne grund netop til hensigt
56 I,11 | var til stede i fejringen af jubilæet, ikke kun som et
57 I,11 | hvor jeg i overværelse af størstedelen af verdens
58 I,11 | overværelse af størstedelen af verdens biskopper betroede
59 I,12 | det var dér, flertallet af de troende var i stand til
60 I,12 | i Rom med store grupper af troende. Den evi-ge Stad
61 I,12 | således endnu engang vist sin af forsynet bestemte rolle
62 I,12 | anledning end fejringen af Kristi fødsel kunne være
63 I,12 | med henblik herpå, og et af højdepunkterne var det økumeniske
64 I,12 | en hellig dør blev åbnet af Peters efterfølger, en anglikansk
65 I,12 | ærkebiskop og en metropolit af Konstantinopels økumeniske
66 I,12 | økumeniske patriarkat i nærvær af re-præsentanter for kirker
67 I,12 | ortodokse pa-triarker og lederne af andre kristne trossamfund.
68 I,12 | mindes især besøget for nylig af Hans Hellighed Karekin II,
69 I,12 | Desuden deltog mange medlemmer af andre kirker og kirkesamfund
70 I,12 | være lang, men vi opmuntres af det håb, der kommer af at
71 I,12 | opmuntres af det håb, der kommer af at blive ledet af Den Opstandnes
72 I,12 | kommer af at blive ledet af Den Opstandnes nærvær og
73 I,13 | for nyligt er blevet ramt af vold, fik jeg en usædvanlig
74 I,13 | pilgrimsfærd var et øjeblik fyldt af broderlighed og fred, og
75 I,13 | mindes den gerne som en af de smukkeste gaver fra hele
76 I,13 | gaver fra hele oplevelsen af jubelåret. Når jeg tænker
77 I,13 | hurtig og retfærdig løsning af de stadigt uløste problemer
78 I,13 | hellige steder, som elskes af både jøder, kristne og muslimer. ~
79 I,14 | var også en stor oplevelse af næstekærlighed - og det
80 I,14 | indbefattet tilbagegivelse af alt, hvad der tilhørte andre.
81 I,14 | en væsentlig eftergivelse af de fattigste og mest forgæl-dede
82 I,14 | løsning på dette spørgsmål, af hvis løsning mange landes
83 I,15 | kræfter 15. Dette er kun nogle af de mere væsentlige bestanddele
84 I,15 | mere væsentlige bestanddele af jubelårets fejring. Det
85 I,15 | beskrive den som betragtningen af Kristi åsyn. Kristus betragtet
86 I,15 | dovenskab. Der forventes meget af os, og derfor må vi gå i
87 II,16 | rettet til apostlen Filip af nogle grækere, der havde
88 II,16 | til Jerusalem i anledning af påsken, genlød åndeligt
89 II,16 | talt i vore øren i løbet af dette jubelår. Ligesom disse
90 II,16 | dette. Ved afslutningen af jubilæet, mens vi vender
91 II,17 | vidnesbyrd ~17. Betragtningen af Kristi ansigt må nødvendigvis
92 II,17 | nødvendigvis blive inspireret af alt det, vi har fået fortalt
93 II,17 | til sidst er gennemtrængt af hans mysterium, som er bebudet
94 II,17 | en førstehånds erfaring af Kristus, livets Ord: de
95 II,18 | være en komplet biografi af Jesus i overensstemmelse
96 II,18 | Nazaræerens ansigt frem af dem på et solidt historisk
97 II,18 | beskrive ham på grundlag af pålidelige vidnesbyrd, som
98 II,18 | gransken. Det var på grundlag af sådanne førstehånds vidnesbyrd,
99 II,18 | kendsgerning, at Je-sus var født af en jomfru, af Maria, Josefs
100 II,18 | Je-sus var født af en jomfru, af Maria, Josefs hustru. Fra
101 II,18 | indholdsrige fra det øjeblik af, hvor den unge galilæer
102 II,18 | galilæer bliver døbt i Jordan af Johannes Døber. Styrket
103 II,18 | Johannes Døber. Styrket af vidnesbyrdet fra det høje
104 II,18 | byer og landsbyer, fulgt af tolv apostle, som han har
105 II,18 | udvalgt (jf. Mark 3,13-19), af en gruppe kvinder, som går
106 II,18 | til hånde (jf. Luk 8,2-3), af skarer, der opsøger ham
107 II,18 | opsøger ham og følger ham, af de syge, som højlydt påkalder
108 II,18 | hans helbredende kraft, af mennesker, som lytter til
109 II,18 | mør-kets time, som efterfølges af et nyt, strålende og definitivt
110 II,18 | ham i perioden med rækken af åben-baringer, hvor disciplene -
111 II,19 | de følte sig udfordrede af hans handlinger og hans
112 II,19 | stadierne synes at blive vist os af evangeliet selv i den velkendte
113 II,19 | foretager en første vurdering af sin gerning, spørger Jesus
114 II,19 | Jeremias eller en anden af profeterne« (Matt 16,14).
115 II,19 | der gælder det dybere plan af hans væsen, som han venter
116 II,19 | Kun den tro, der forkyndes af Peter og med ham af Kirken
117 II,19 | forkyndes af Peter og med ham af Kirken til alle tider, går
118 II,20 | tro? Og hvad kræves der af os, hvis vi ønsker at følge
119 II,20 | til den fulde betragtning af Herrens ansigt alene ved
120 II,20 | ved hånden. Kun erfaringen af stilhed og bøn giver det
121 II,20 | milieu til vækst og udvikling af en virkelig, trofast og
122 II,20 | sammenhængende erkendelse af det mysterium, som finder
123 II,20 | har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed« (Joh 1,
124 II,21 | opfordres Kir-ken bestandigt af Kristus til at berøre hans
125 II,22 | vidunderlige beskrivelse af Kristi mysterium bekræftes
126 II,22 | Kristi mysterium bekræftes af hele Det nye Testamente.
127 II,22 | som menneske er kommet af Davids slægt« (jf. Rom 1,
128 II,22 | det i vore dage på grund af den rationalisme, der findes
129 II,22 | rationalisme, der findes i så meget af nutidens kultur, især er
130 II,22 | blev kød« og antog ethvert af menneskehedens aspekter,
131 II,22 | den fulde forherligel-se af Kristus, også i hans menneskelighed: »
132 II,23 | opfyldelse end betragtningen af Kristi ansigt. Gud har virkelig
133 II,23 | soteriologiske dimension af menneskevordelsens mysterium:
134 II,24 | identitet fremgår med styrke af evangelierne. De tilbyder
135 II,24 | grænsezone«, der repræsenteres af Kristi viden om sig selv.
136 II,24 | giver udtryk for dybden af hans eget mysterium, som
137 II,24 | end er at tro - på grund af de menneskelige betingelser,
138 II,24 | syvende og sidst var på grund af denne bevidsthed, at Jesus
139 II,25 | mest paradoksale aspekt af hans mysterium, som det
140 II,25 | i Getsemane Have. Knuget af forudviden om de prøvelser,
141 II,25 | ophøre med at udforske dybden af dette mysterium. Hele paradoksets
142 II,25 | men det er også oplyst af hele bønnens hensigt, hvor
143 II,25 | i en bevægende blanding af følelser. Salmen fortsætter
144 II,26 | ikke udtryk for angsten af et menneske der fortvivler,
145 II,26 | med vor synd, »forladt« af Faderen, »overlader« han
146 II,26 | Faderen. Netop på grund af den viden om og erfaring
147 II,26 | den viden om og erfaring af Faderen, som han alene har,
148 II,26 | alvor og lider på grund af den. Kun han, der ser Faderen
149 II,26 | synd. Mere end en oplevelse af fysisk smerte er hans lidelse
150 II,26 | forladthedsråbet. Denne samtidighed af disse to tilsyneladende
151 II,27 | vi godt hjulpne ikke blot af teologisk forskning men
152 II,27 | teologisk forskning men også af den store arv, som er helgenernes »
153 II,27 | særlige indsigt, som nogle af dem har modtaget fra Helligånden,
154 II,27 | deres personlige oplevelse af disse frygtelige prøvelsers
155 II,27 | i den paradokse blanding af lyksalighed og pine. I Dialogen
156 II,27 | viser Gud Fader Katarina af Siena, hvordan glæde og
157 II,27 | samme tid: bedrøvet på grund af dens næstes synder, lyksalig
158 II,27 | synder, lyksalig på grund af den forening og hengi-venhed
159 II,27 | forening og hengi-venhed af kærlighed, som den har modtaget.
160 II,27 | måde gennemlevede Thérèse af Lisieux sin dødskamp i forening
161 II,27 | forsikrer jer, at på basis af, hvad jeg selv føler, kan
162 II,27 | føler, kan jeg forstå noget af det«.14 Hvilket oplysende
163 II,27 | grundlag for Kirkens opfattelse af Kristi bevidsthed, når de
164 II,28 | verden. Men dens betragtning af Kristi ansigt kan ikke standse
165 II,28 | ikke standse ved billedet af den korsfæstede. Han er
166 II,28 | måtte han lære lydighed af det, han led, og da han
167 II,28 | hjertets glæde! Opmuntret af denne erfaring begiver Kirken
168 III,29 | vore hjerter ved fejringen af jubilæet. Derfra må vi opnå
169 III,29 | lader os bestemt ikke friste af den naive forventning om,
170 III,29 | vi vil ikke blive frelste af en formular, men af en person
171 III,29 | frelste af en formular, men af en person og af det tilsagn,
172 III,29 | formular, men af en person og af det tilsagn, han giver os:
173 III,29 | hensyn til tid og kultur af hensyn til sand dialog og
174 III,29 | Treenigheden som tema, ledsaget af særlige pastorale initiativer,
175 III,29 | uforbeholdne og udbredte modtagelse af, hvad jeg fo-reslog i min
176 III,29 | krævende udfordring i form af normal pastoral aktivitet.
177 III,29 | uddannelse og berigelse af de involverede mennesker,
178 III,29 | muligt, for forkyndelsen af Kristus at nå mennesker,
179 III,29 | med hjælp fra alle udsnit af Guds folk tillidsfuldt at
180 III,29 | tillidsfuldt at planlægge stadierne af den forestående vandring,
181 III,29 | vil bestemt blive lettet af det kollegiale arbejde,
182 III,29 | for nutidens forkyndelse af evangeliet i så mange forskel-lige
183 III,29 | kulturer? Denne rige arv af overvejelser må ikke få
184 III,30 | som en særlig nåde skænket af Kri-stus, for at enhver
185 III,30 | Det er mit håb, at mange af dem, der har deltaget i
186 III,30 | jubilæet, har nydt godt af denne nåde i fuld bevidsthed
187 III,30 | den praktiske betydning af kapitel 5 i Konstitutionen
188 III,30 | om Kirken. Genopdagelsen af Kirken som »mysteri-um«
189 III,30 | føre til en genopdagelse af Kirkens »hellighed«, forstået
190 III,30 | grundlæggende betydning af at høre til ham, der i sit
191 III,31 | planlægning, som vi er optaget af ved det nye årtusinds begyndelse.
192 III,31 | hellighed et valg fuldt af konsekvenser. Det indebærer
193 III,31 | middelmådigt liv, kendetegnet af en minimalistisk etik og
194 III,31 | bevægelser, der er anerkendt af Kirken. ~
195 III,32 | frem for alt er kendetegnet af bønnens kunst. Jubel-året
196 III,32 | Jubel-året har været et år præget af mere intense bøn, både personlig
197 III,32 | pastoralt liv. Bevirket i os af Helligånden åbner denne
198 III,32 | liturgien, højdepunktet af og kilden til Kirkens liv,17
199 III,33 | 33. Er det ikke et af »tidens tegn«, at i vore
200 III,33 | mennesket tages i besiddelse af den gud-dommelige elskede,
201 III,33 | gud-dommelige elskede, bevæget af Helligåndens berøring, hvilende
202 III,33 | Dette er den levede erfaring af Kristi løfte: »Den, der
203 III,33 | elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal
204 III,33 | om en rejse totalt båret af nåde, men som ikke desto
205 III,33 | uudsigelige glæde, som erfares af mystikerne som »ægteskabelig
206 III,33 | eksempler, den hellige Johannes af Korsets og den hellige Teresa
207 III,33 | Korsets og den hellige Teresa af Avi-las lære? Ja, kære brødre
208 III,33(18)| Skrivelse om visse aspekter af kristen meditation Orationis
209 III,34 | mere åbne for erfaringen af kontemplation, og det er
210 III,34 | overfladisk bøn, der er ude af stand til at fylde hele
211 III,34 | bliver en central bestanddel af al pastoral planlæg-ning.
212 III,34 | i verden med fejrin-gen af eukaristien og måske med
213 III,34 | og måske med recitationen af laudes og vesper. Den erfaring,
214 III,34 | Den erfaring, der er gjort af mange kristne grup-per,
215 III,34 | mange kristne grup-per, også af dem, der hovedsageligt består
216 III,34 | der hovedsageligt består af lægfolk, er bevis for det. ~
217 III,35 | en begivenhed i centrum af tidens mysterium, som bebuder
218 III,36 | tegn på at være kendetegnet af en sammenblanding af kulturer
219 III,36 | kendetegnet af en sammenblanding af kulturer og religioner selv
220 III,36 | eukaristien hver søn-dag er et af dem. Søndagens eukaristi,
221 III,37 | den daglige undervisning af kristne menigheder overbe-visende
222 III,37 | tilbyder praktiseringen af forsoningens sakramente.
223 III,37 | indbyde til en genopdagelse af Kristus som mysterium pietatis [
224 III,37 | krise, især i nogle dele af verden. Årsagerne til krisen
225 III,37 | har været særlig præget af en tilbagevenden til bodens
226 III,37 | mennesker, har haft gavn af at nærme sig dette sakramente,
227 III,38 | at resulta-terne afhænger af vor dygtighed til at handle
228 III,38 | med en nedslående følelse af frustration? Så deler vi
229 III,39 | Skrift med værdifuld hjælp af teologiske og bi-belske
230 III,39 | tradition med lectio divina, der af den bibelske tekst uddrager
231 III,40 | med »globaliseringen« og af den deraf følgende nye og
232 III,40 | og omskiftelige blanding af mennesker og kulturer. Gennem
233 III,40 | som Paulus var opfyldt af, da han udbrød: »Ve mig,
234 III,40 | medføre, at alle medlemmer af Guds folk påtager sig dette
235 III,40 | en sådan måde, så ingen af de specielle værdier, der
236 III,40 | troskab overfor forkyndelsen af evangeliet og Kirkens tradition,
237 III,40 | akkurat skitseret billede af den fremtid, som Guds Ånd
238 III,41 | denne berømte formulering af Tertullian har vist sig
239 III,41 | forbindel-se med de første af den kristne tidsalders århundreder.
240 IV,42 | nødvendigvis blive inspireret af det »nye bud«, som han gav
241 IV,42 | mysterium. Fællesskab er frugten af og beviset for den kærlighed,
242 IV,42 | hjerte og udgydes over os af den Ånd, som Jesus skænker
243 IV,42 | Kirkens »hjerte«, som Thérèse af Lisieux så rigtigt forstod
244 IV,42 | dette hjerte var optændt af kærlighed. Jeg forstod,
245 IV,43 | på hjertets betragtning af Treenighe-dens mysterium,
246 IV,43 | som dem, »der er en del af mig selv«. Dette gør os
247 IV,44 | nødvendigt i dag i betragtning af behovet for at reagere hurtigt
248 IV,45 | dag og på ethvert niveau af hver kirkes liv. Her må
249 IV,45 | delta-gelse, der er forudset af Den kanoniske Lov, som præsterådet
250 IV,45 | uden at være forudindta-get af deres autoritet, at lytte
251 IV,45 | med selv det yngste medlem af kommunitetet: »Takket være
252 IV,45 | er bedst«.30 Og Paulinus af Nola beder ind-stændigt: »
253 IV,45 | troende siger, for i enhver af dem ånder Guds Ånd«.31 Mens
254 IV,45 | overensstemmelse med ethvert af Guds folks med-lemmers værdighed
255 IV,46 | en organisk integration af legitime forskelligheder.
256 IV,46 | liturgi, fra undervisning af unge til de mest forskellige
257 IV,46 | liv. Dette er et spørgsmål af stor betydning for Kirkens
258 IV,46 | Kirkens liv i alle dele af verden. I nogle traditionelt
259 IV,46 | blevet dramatisk som følge af ændrede sociale forhold
260 IV,46 | religiøs interesse som resultat af en verdslig forbrugermentalitet.
261 IV,46 | mere opmærksom overvejelse af livets væsentlige værdier.
262 IV,46 | perspektiv, at vi ser værdien af alle andre kald, rodfæstede
263 IV,46 | Guds Rige ved at tage sig af de jordiske formål og indrette
264 IV,46 | i verden deres egen del af hele Guds folks sendelse ...
265 IV,46 | er arbejdet for dannelse af forskellige slags sammenslutninger,
266 IV,46 | sammenslutninger, enten af mere traditionel art eller
267 IV,47 | løb er blevet formørket af vort »hjertes hårdhed«,
268 IV,48 | Kirkens børn som et resultat af menne-skelig svaghed i den
269 IV,48 | måder i alle de elementer af hellighed og sandhed, der
270 IV,48 | kristne. I perspektivet af vor fornyede pilgrimsfærd
271 IV,48 | den gensidige udveksling af gaver, som var til berigelse
272 IV,48 | forpligtelse burde føre til fremme af den økumeniske dialog med
273 IV,48 | fællesskaber, der er udsprunget af Reformationen. Teologisk
274 IV,48 | vi sammen med hver og en af Kristi disciple helhjertet
275 IV,49 | klarhed - til hvilken grad af pligttroskab det kristne
276 IV,49 | ny ud fra betragtningen af Kristus, må vi lære at se
277 IV,49 | jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fæng-sel,
278 IV,49 | kristologien, som kaster stråler af lys på Kristi mysterium.
279 IV,50 | det nye årtusind bebyrdet af modsigelserne i et økonomisk,
280 IV,50 | det minimum, der kræves af menneskelig værdighed. Hvordan
281 IV,50 | dag er mennesker, som dør af sult? Fordømte til an-alfabetisme?
282 IV,50 | ikke desto mindre trues af fortviv-lelse, fordi de
283 IV,50 | deres liv, er afhængige af »stoffer«, frygter for ensomhed
284 IV,50 | mest effektive fremstilling af Guds Riges glade budskab?
285 IV,50 | vidnesbyrd risikerer forkyndelsen af evangeliet, der i sig selv
286 IV,51 | gøre udstrakte om-råder af vor planet ubeboelige og
287 IV,51 | menneskefjendtlige? Eller af de problemer for freden,
288 IV,51 | freden, der så ofte er truet af kata-strofale kriges spøgelse?
289 IV,51 | kata-strofale kriges spøgelse? Eller af foragt for så mange menneskers,
290 IV,51 | hensyn til visse aspekter af evangeliets radikale budskab,
291 IV,51 | desto mindre må være en del af dens opgave med næstekærlighed.
292 IV,52 | udføre den opgave, der følger af deres kald som lægfolk,
293 IV,52 | tilbyde sit bidrag til løsning af det sociale spørgsmål, der
294 IV,52 | etiske og sociale aspekt af spørgsmålet er et afgørende
295 IV,52 | er et afgørende element af det kristne vidnesbyrd;
296 IV,53 | jubelåret foruden den store høst af næstekærlighed, som det
297 IV,53 | der er givet til så mange af vore fattigere brødre og
298 IV,53 | måde skulle være frugten af og seglet på den kærlighed,
299 IV,53 | kærlighed, der er udløst af jubilæet. Mange pilgrimme
300 IV,53 | sikre en passende fejring af jubilæet. Når udgifterne
301 IV,53 | hvad der bliver tilovers af penge, vil blive brugt til
302 IV,53 | ikke-kristne det bevægende syn af en spontan udveksling af
303 IV,53 | af en spontan udveksling af ga-ver, lige til at have
304 IV,53 | strøm: fordi verden på grund af jubilæet har set hen til
305 IV,53(37) | Ignatius af Antiokia, Brevet til menigheden
306 IV,54 | at være en »genspejling« af det. Dette er det mysterium
307 IV,54 | der var en så skat-tet del af kirkefædrenes kontemplation;
308 IV,54 | vise Kirkens afhængighed af Kristus, solen, hvis lys
309 IV,55 | mod det frygtelige genfærd af de religionskrige, der så
310 IV,56 | er en glad forkyndel-se af en gave, der er tiltænkt
311 IV,56 | betragtet som en krænkelse af andres identitet. Der er
312 IV,56 | gave, som er åbenbaringen af den Gud, der er kærlighed,
313 IV,56 | med dialog med en holdning af dyb villighed til at lytte.
314 IV,56 | mysterium, så uendelig fuldt af muligheder og konsekvenser
315 IV,56 | uudtømmelige teologiske studium af den kristne sandhed, men
316 IV,56 | Selv når den giver sig af med en aktiv og omhyggelig
317 IV,56 | meget den selv har modtaget af menne-skeslægtens historie
318 IV,56 | omhyggelig sondren, benyttet af Koncilet også i forhold
319 IV,57 | dokumenter ikke mistet noget af deres værdi eller åndelige
320 Slut,58 | Lad os gå fremad fulde af håb! Et nyt årtusind åbner
321 Slut,58 | tusinde år siden blev menneske af kærlighed til menneskeheden,
322 Slut,58 | at gå i gang igen, båret af det håb, der ikke »gør til
323 Slut,58 | Rom 5,5). Ved begyndelsen af dette nye århundrede må
324 Slut,58 | Mange er de veje, som enhver af os og enhver af vore kirker
325 Slut,58 | som enhver af os og enhver af vore kirker må tilbagelægge,
326 Slut,58 | vandring er vi ledsagede af Den salige Jomfru Maria,
327 Slut,58 | få måneder siden i nærvær af man-ge biskopper, der var
328 Slut,58 | tredje årtusind. I løbet af disse år har jeg ofte påkaldt
329 Slut,58 | morgengry og den sikre leder af vor vej. Idet jeg gentager
330 Slut,59 | så meget ønskede resultat af jubilæet år 2000, det jubilæum,
331 Slut,59 | engang har stillet Jesu af Nazarets, Guds Søns og menneskets
332 Slut,59 | mysterium levende for øjnene af os. Når Jubilæet nu går
333 Slut,59 | viser os en fremtid fuld af håb, måtte da hele Kirkens
334 Slut,59 | året 2001, det treogtyvende af mit pontificat. ~ ~
|