Chapter, Paragraph
1 0,1 | fejrede den to-tusinde års-dag for Jesu fødsel, og hvor der
2 0,1 | til at »lægge ud på dybet« for at få fangst: »Duc in altum,
3 0,1 | taksigelsesord: »Tak Herren, for han er god, hans tro-fasthed
4 0,2 | skrive til jer, I kære, for at dele denne lovsang med
5 0,2 | me-get den havde fornyet sig for med ny begejstring at kunne
6 0,2 | opgave. Er dette lykkedes for Jubelåret? Guds blik hviler
7 0,2 | ikke lade være med at takke for de »undere«, som Gud har
8 0,2 | undere«, som Gud har udrettet for os: »Misericordias Domini
9 0,2 | han, at det, der stod os for øje, tages op til fornyet
10 0,2 | overvejelse og på en måde »tydes«, for at høre, hvad Ånden har
11 0,3 | Det er særlig nødvendigt for os at rette vore tanker
12 0,3 | beslutninger og retningslinier for hand-ling. Dette er en opgave,
13 0,3 | og virker«.1 Det er frem for alt i enhver lokalkirkes
14 0,3 | Nu er det derfor tiden for enhver lokalkirke til at
15 0,3 | jubilæums. Det er med tanken for dette, at jeg i dette brev
16 I,4 | jubilæet, gav jeg udtryk for det håb, at den totusindårets
17 I,4 | og et tegn på sandt håb for alle, som ser hen til Kristus
18 I,4 | Denne er udgangspunktet for enhver ægte troens reakti-on
19 I,4 | hans mission, da han over for sine forbavsede bysbørn
20 I,4 | men syndere, der har behov for barmhjertighed - og hvem
21 I,4 | åbnede Guds Riges porte for den angrende røver: »Sandelig
22 I,5 | på Kristi mysterium inden for frelseshistoriens store
23 I,5 | nogen måde at give efter for tusindårs-fantasier. Kristendommen
24 I,5 | være dig, Jesus Kristus, for du regerer i dag og til
25 I,6 | Renselsen af erindringen ~6. For at rense vort syn til at
26 I,6 | tilgivelse. Dette gælder ikke kun for enkeltpersoner, som har
27 I,6 | betragtet deres eget liv nøjere for at bede om nåde og modtage
28 I,6 | særlige gave, men det gælder for hele Kirken, som har besluttet
29 I,6 | mange af dens børns former for utroskab i løbet af historien,
30 I,6 | løbet af historien, former for utroskab, der har kastet
31 I,6 | hellig og har altid brug for renselse«.4 Studiekongresser
32 I,6 | Kirkens navn bad om tilgivelse for alle dens børns synder?
33 I,7 | os i at give Herren ære for, hvad han har gjort i hvert
34 I,7 | af helgener og martyrer. For nogle af dem har jubelåret
35 I,7 | også blevet gjort meget for at samle de dyrebare minder
36 I,7 | Sammen med repræsentanter for de andre kirker og kirkelige
37 I,7 | bør altid være taknemlige for den, og vi bør forny vor
38 I,8 | mig. Jeg er ofte standset for at betragte den lange kø
39 I,8 | Dør. Jeg gjorde mig umage for i hver af disse pilgrimme
40 I,9 | undertiden som en hård prøvelse for både kirkelige og civile
41 I,9 | virkeligt venskab. Hverken for dem selv eller for dem,
42 I,9 | Hverken for dem selv eller for dem, der så dem, vil det
43 I,9 | som er karakteristiske for dem i det nuværende samfund,
44 I,9 | Hvis Kristus fremstilles for unge mennesker, som han
45 I,10 | forskellige grupper af voksne kom for at søge jubilæ-ets nåde:
46 I,10 | til militærfolk, der kom for at bekræfte, at meningen
47 I,10 | militærtjeneste var en tjeneste for freden. En af de mest bemærkelsesværdige
48 I,10 | til at virke beslutsomt for, at man i den økonomi-ske
49 I,10 | deres overvældende sans for festivitas var igen til
50 I,10 | hvor jeg fremhævede dem for verden som »familiens og
51 I,10 | forskellige dele af verden mødtes for at få ny inspiration fra
52 I,10 | 10,6-8; Matt 19,4-6), og for at forpligte sig til at
53 I,10 | forpligte sig til at sørge for, at det lys får ind flydelse
54 I,10 | risikerer at miste synet for selve meningen med ægteskabet
55 I,10 | familien som en institution. For mig var et af de mest bevægende
56 I,10 | men også anger og håb. For dem var jubilæet på en særlig
57 I,10 | implicerede om deres store ansvar for at benytte under-holdningen
58 I,11 | møder på højt plan, men frem for alt i den store indvielses-handling,
59 I,12 | mysterium som et »sakramente ... for hele menneskeslægtens enhed«.7
60 I,12 | om, at der i programmet for Jubelåret blev taget særlig
61 I,12 | basilikaen Sankt Paul uden for Murene, hvor for første
62 I,12 | Paul uden for Murene, hvor for første gang i historien
63 I,12 | nærvær af re-præsentanter for kirker og kirkelige samfund
64 I,12 | Jeg mindes især besøget for nylig af Hans Hellighed
65 I,12 | møder, der var arrangeret for andre grupper. Den økumeniske
66 I,13 | denne rejse i Ur i Kaldæa for at følge, ligesom bogstaveligt,
67 I,13 | vanskeligt at give udtryk for den bevæ-gelse, jeg følte
68 I,13 | Golgata, hvor han gav sit liv for os. På disse steder, der
69 I,13 | stadig er så urolige og igen for nyligt er blevet ramt af
70 I,13 | være med at give udtryk for mit dybtfølte ønske om en
71 I,14 | aktiv opmærksomhed over for de fattigdomsproblemer,
72 I,14 | kreditorstaters parlamenter stemt for en væsentlig eftergivelse
73 I,14 | må håbe, at det må lykkes for disse orga-nisationers medlemsstater,
74 I,14 | orga-nisationers medlemsstater, især for dem, der har større afgørende
75 I,14 | den nødvendige consensus for at opnå en hurtig løsning
76 I,14 | med alvorlige konsekvenser for så mange menneskers økonomi
77 I,15 | ser sig til-bage, er egnet for Guds rige« (Luk 9,62). Når
78 I,15 | en effektiv pastoral plan for tiden efter Jubilæet. Det
79 I,15 | til rastløshed med risiko for »handling for handlingens
80 I,15 | med risiko for »handling for handlingens egen skyld«.
81 I,15 | bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent« (
82 I,15 | praktiske retningslinier for jeres overvejelse, at dele
83 I,15 | det absolutte grundlag for al vor pastorale aktivitet. ~
84 II,16 | Ligesom disse pilgrimme for to tusind år siden, beder
85 II,16 | enhver historisk periode for at få hans ansigt til at
86 II,16 | ansigt til at stråle også for det nye årtusinds generati-oner?
87 II,17 | hellige Skrift, åbner vi os for Åndens virk-ning (jf. Joh
88 II,17 | oprindelse fra, så vel som for apostlenes vidnesbyrd (jf.
89 II,17 | vidnesbyrd (jf. Joh 15,27), for apostlene havde en førstehånds
90 II,18 | dokumenter, som var genstand for omhyggelig kirkelig gransken.
91 II,18 | tømrer«, og hvis plads inden for hans større families sammenhæng
92 II,18 | Evangelierne viser ham for os som en, der vandrer gennem
93 II,20 | havde trukket sig tilbage for at bede« (Luk 9,18). De
94 II,20 | oplysninger peger i samme retning for at gøre det klart, at vi
95 II,22 | hi-storiske konkrethed. Men for Kirkens tro er det væsentligt
96 II,22 | kenosis - en »given afkald« - for Guds Søns vedkommende på
97 II,22 | navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ
98 II,23 | åbenbarer »mennesket fuldt ud for mennesket selv«.11 Jesus
99 II,24 | ele-menter, som gør det muligt for os at trænge ind i mysteriets »
100 II,24 | mand, myndigt giver udtryk for dybden af hans eget mysterium,
101 II,24 | forsøgte at dræbe ham, »for ikke blot brød han sabbatten,
102 II,25 | kaste os tilbedende i støvet for. For vort indre blik står
103 II,25 | tilbedende i støvet for. For vort indre blik står Herrens
104 II,25 | sædvanlige måde, der er udtryk for kærlig tillid; »Abba, Fader«.
105 II,25 | til at ænse Sønnens råb. For at give Faderens ansigt
106 II,25 | har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive
107 II,25 | han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed
108 II,25 | dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper
109 II,26 | på korset er ikke udtryk for angsten af et menneske der
110 II,26 | ofrer sit liv til Faderen, for alles frelse. I selve det
111 II,27 | beretninger et grundlag for Kirkens opfattelse af Kristi
112 II,27 | mens han bad om tilgivelse for sine bødler (jf. Luk 23,
113 II,27 | 23,34), og idet han over for Faderen gav udtryk for sin
114 II,27 | over for Faderen gav udtryk for sin sønlige hengivelse indtil
115 II,28 | døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han
116 II,28 | han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham« (
117 II,28 | vejen til Damaskus: »Thi for mig er livet Kristus, og
118 II,28 | endnu engang på sin vej for at forkynde Kristus til
119 III,29 | at vi, når vi står over for vor tids store udfordringer,
120 III,29 | kommunikation. Dette program for alle tider er vort program
121 III,29 | alle tider er vort program for det tredje årtusind. Men
122 III,29 | vandring, der er fælles for hele Kirken, en kateke-tisk
123 III,29 | begivenhed. Jeg er taknemlig for den uforbeholdne og udbredte
124 III,29 | som vil gøre det muligt, for forkyndelsen af Kristus
125 III,29 | skabte vigtige rettesnore for nutidens forkyndelse af
126 III,29 | vejledning og opmuntring for alle vil jeg pege på visse
127 III,29 | tydeligere har stillet mig for øje. ~
128 III,30 | nåde skænket af Kri-stus, for at enhver døbts liv kunne
129 III,30 | dette punkt, var det ikke for at udsmykke ekklesiologien
130 III,30 | åndelig politur, men snarere for at få kaldet til hellighed
131 III,30 | 6,3). At erklære Kirken for hellig betyder at fremhæve
132 III,30 | som han gav sig selv hen for, netop for at gøre den hellig (
133 III,30 | sig selv hen for, netop for at gøre den hellig (jf.
134 III,30 | forme hele det kristne liv: »For dette er Guds vilje, at
135 III,31 | elementære sandhed som grundlaget for den pastorale planlægning,
136 III,31 | ekstraordinært liv, som kun er muligt for få »usædvanligt heltemodige«
137 III,31 | kald. Jeg takker Herren for, at han i disse år har givet
138 III,31 | år har givet mig mulighed for at salig- og helgenkåre
139 III,31 | enhver denne høje standard for det almindelige kristne
140 III,31 | både traditionelle former for individuel og grup-pehjælp,
141 III,31 | vel som de nyere former for støtte, der tilbydes i foreninger
142 III,32 | et kristent liv, der frem for alt er kendetegnet af bønnens
143 III,32 | alle, at bøn ikke kan tages for given. Vi må alle lære at
144 III,32 | kristne liv, og betingelsen for alt virkeligt pastoralt
145 III,32 | denne trinitariske form for kristen bøn og praktisere
146 III,33 | åndelighed, et ønske, der for en stor del kommer til udtryk
147 III,33 | udtryk som et fornyet behov for bøn? Andre religioner, som
148 III,33 | ham og give mig til kende for ham« (Joh 14,21). Der er
149 III,33 | fra vor forpligtelse over for historien: ved at åbne vort
150 III,33 | ved at åbne vort hjerte for kærligheden til Gud, åbnes
151 III,33 | til Gud, åbnes det også for kærlighed til vore brødre
152 III,33(18)| Sml. Kongregationen for Troslæren, Skrivelse om
153 III,34 | indvielse dem mere åbne for erfaringen af kontemplation,
154 III,34 | deres liv. Især stillet over for de mange prøvelser, som
155 III,34 | da-ges verden udsætter troen for, ville de ikke blot være
156 III,34 | kristne, men »kristne udsat for fare«. De ville løbe den
157 III,34 | ville løbe den snigende fare for at se deres tro langsomt
158 III,34 | ende med at bukke under for tiltrækningen ved »surrogater«,
159 III,34 | meget unatur-lige former for overtro. Det er derfor væsentligt,
160 III,34 | i sogne blev gjort mere for at sikre et alt gennemtrængende
161 III,34 | specielt i liturgisk bøn. For en kristent fællesskabs
162 III,34 | at kombinere mange former for pastoralt liv og vidnesbyrd
163 III,34 | består af lægfolk, er bevis for det. ~
164 III,36 | bør være søndagens centrum for ethvert døbt menneske. Det
165 III,36 | skal opfyldes ikke blot for at overholde et påbud, men
166 III,36 | opfattes som væsentligt for et virkeligt oplyst og konsekvent
167 III,36 | Dette stiller dem over for den udfordring, ofte i isolerede
168 III,37 | alt, hvad der var muligt, for at imødegå »syndsbevidsthedens«
169 III,37 | gennem bodens sakramente, som for de troende er den »ordinære
170 III,37 | tilgivelse og syndsforladelse for alvorlige synder, der er
171 III,37 | præstedømmet, vi må ikke give efter for forbigående kriser! Herrens
172 III,38 | alle vore evners midler for at tjene Guds Riges sag.
173 III,38 | bøn, til samtale med Gud for at åbne vore hjerter for
174 III,38 | for at åbne vore hjerter for nådens strøm og tillade
175 III,39 | nyt liv fra inte-ressen for Guds ord. Kære brødre og
176 III,40 | ernære sig selv med ordet for at blive »ordets tjenere«
177 III,40 | lande, der er evangeliserede for mange århundreder siden,
178 III,40 | Dette gør jeg nu igen, især for at holde fast ved, at vi
179 III,40 | undlade at vække en ny sans for mission i Kirken, og denne
180 III,40 | Kristus, kan ikke beholde ham for sig selv; de må forkynde
181 III,40 | forkynde ham. Der er behov for en ny apostolisk dimension,
182 III,40 | imidlertid gøres med respekt for hvert menneskes ofte forskelligartet
183 III,40 | effektivt på dette behov for inkulturation. Samtidig
184 III,40 | tillidsfuldt fremstille Kristus for alle folkeslag. Vi skal
185 III,40 | Paulus' eksempel tage højde for hver enkelts behov med hensyn
186 III,40 | sprog: »Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at
187 III,40 | Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse
188 III,40 | på den pastorale omsorg for unge. Netop med hen-blik
189 III,41 | initiativrige og kreative sans for mission. For Kirken har
190 III,41 | kreative sans for mission. For Kirken har martyrerne altid
191 III,41 | begynder? Måske var vi blevet for vante til at tænke på martyrerne
192 IV,42 | engagement og planlægning for den universelle kirkes og
193 IV,42 | er frugten af og beviset for den kærlighed, der vokser
194 IV,42 | skænker os (sml. Rom 5,5) for at gøre os alle til »ét
195 IV,42 | som »tegn og red-skab for den inderlige forening med
196 IV,42 | inderlige forening med Gud og for hele menneskeslægtens enhed«.26
197 IV,42 | Herrens ord om denne sag er for præcise, til at vi kan reducere
198 IV,42 | ting, der er nødven-dige for Kirkens vandring gennem
199 IV,43 | Kirken til hjemmet og skolen for fællesskab: det er den store
200 IV,43 | til det ledende princip for pædagogikken, overalt hvor
201 IV,43 | og søstre i troen inden for det mysti-ske legemes dybe
202 IV,43 | andre, til at være glad for det og sætte pris på det
203 IV,43 | hvordan man »gør plads« for vore brødre og søstre, at
204 IV,44 | fællesskabet. Hvordan kan vi for det første glemme de særlige
205 IV,44 | glemme de særlige tjenester for fællesskabet, som er Petrus-embedets,
206 IV,44 | indhold fra Kristi egen plan for Kirken,28 men som må studeres
207 IV,44 | som må studeres konstant for at sikre, at de følger deres
208 IV,44 | også blevet gjort meget for at reformere den romerske
209 IV,44 | meget mere, som skal gøres for at virkeliggøre mulighe-derne
210 IV,44 | mulighe-derne i alle disse redskaber for fællesskabet, hvad der er
211 IV,44 | i betragtning af behovet for at reagere hurtigt og effektivt
212 IV,45 | formål må de strukturer for delta-gelse, der er forudset
213 IV,45 | parlamentarisk demokratis regler, for de er rådgivende mere end
214 IV,45 | overensstemmelse i sager, der er åbne for diskussion. Med dette for
215 IV,45 | for diskussion. Med dette for øje må vi tilegne os den
216 IV,45(29) | Sml. Kongregationen for Gejstligheden et al., Instruction
217 IV,45 | hvad alle de troende siger, for i enhver af dem ånder Guds
218 IV,45 | ved at give præcise regler for deltagelse bekræfter Kirkens
219 IV,46 | fællesskabs evne til at give plads for alle Åndens gaver. Kirkens
220 IV,46 | bevidste om deres aktive ansvar for Kir-kens liv. Sammen med
221 IV,46 | anerkendte, trives til gavn for hele fællesskabet, og støtte
222 IV,46 | mest forskellige former for kærlighedsgerninger. Der
223 IV,46 | Der er i sandhed behov for et storsindet engagement -
224 IV,46 | storsindet engagement - frem for alt gennem vedholdende bøn
225 IV,46 | Matt 9,38) - ved at virke for kald til præstedømmet og
226 IV,46 | spørgsmål af stor betydning for Kirkens liv i alle dele
227 IV,46 | er et presserende behov for at gennemføre en omfattende
228 IV,46 | gennemføre en omfattende plan for at fremme kald ved at bygge
229 IV,46 | sig selv og ens kræfter for Guds Riges sag. Det er i
230 IV,46 | menneskene«.33 Lige så vigtigt for fællesskabs-aspektet er
231 IV,46 | fællesskabs-aspektet er arbejdet for dannelse af forskellige
232 IV,46 | arbejde i fuld harmoni inden for både den universelle kirke
233 IV,47 | på den pastorale omsorg for fa-milien, især når denne
234 IV,47 | hårdhed«, men som Kristus kom for at gengive dens oprindelig
235 IV,47 | kan Kirken ikke give efter for kulturelle pres, ligegyldigt
236 IV,47 | og med det virkeligt gode for mennesket - for ægtefællerne,
237 IV,47 | virkeligt gode for mennesket - for ægtefællerne, og for børnene,
238 IV,47 | mennesket - for ægtefællerne, og for børnene, der er mere skrøbelige.
239 IV,47 | i Kir-ken og i samfundet for at sikre børnenes rettigheder. ~
240 IV,48 | mere levende fornemmelse for Kirken som et enhedens mysterium. »
241 IV,48 | en gavnlig irettesættelse for vor langsomhed og hårdhjertethed.
242 IV,48 | østlige kirker, og jeg be-der for, at den gensidige udveksling
243 IV,48 | gaver, som var til berigelse for Kirken igennem det første
244 IV,48 | troens enhed og med respekt for legitim forskellighed, idet
245 IV,48 | karitativt arbejde og frem for alt den store hellighedens
246 IV,49 | inspirerer os til et engagement for praktisk og konkret hjælp
247 IV,49 | der nu begynder, har brug for at se - og forhåbentlig
248 IV,49 | udelukkes fra vor kærlighed, for »ved sin menneskevordelse
249 IV,49 | gang han reagerede over for dem, der kom til ham med
250 IV,50 | afhængige af »stoffer«, frygter for ensomhed i alderdommen eller
251 IV,50 | ensomhed i alderdommen eller for sygdom, for marginalisering
252 IV,50 | alderdommen eller for sygdom, for marginalisering eller social
253 IV,50 | budskab? Uden denne form for evangelisering gennem næstekærlighed
254 IV,50 | selv er den første form for næstekærlighed, at blive
255 IV,50 | masse-kommunikationssamfund dagligt udsætter os for. Kærlighedens gerninger
256 IV,51 | menneskefjendtlige? Eller af de problemer for freden, der så ofte er truet
257 IV,51 | spøgelse? Eller af foragt for så mange menneskers, især
258 IV,51 | er utallige. Der er behov for et særligt engagement med
259 IV,51 | pligten til at gøre en indsats for respekten for ethvert men-neskeliv,
260 IV,51 | en indsats for respekten for ethvert men-neskeliv, fra
261 IV,51 | Ligeledes får tjenesten for menneskeheden os til tidligt
262 IV,51 | videnskabelige fremskridt, især inden for bioteknologien, aldrig må
263 IV,51 | tilkommer ethvert menneske. For at det kristne vidnesbyrd
264 IV,51 | sig særlig anstrengelse for virkeligt at forklare grundene
265 IV,51 | nødvendigvis blive til gavn for kulturen, det politiske
266 IV,52 | stede på disse områ-der for at udføre den opgave, der
267 IV,52 | nogen sinde at give efter for fristelsen til at gøre kristne
268 IV,52 | det tyvende århundrede, for at tolke sociale realiteter
269 IV,52 | næstekærlighedens krav, for slet ikke at tale om, hvad
270 IV,53 | Et praktisk tegn ~53. For at give et tegn på denne
271 IV,53 | fattigere brødre og søstre, for at de kunne blive i stand
272 IV,53 | gave, og mange ledere inden for den finan-sielle sektor
273 IV,53 | jubilæet. Når udgifterne for dette år er dækkede, vil
274 IV,53 | at have alt til fælles, for de fattiges skyld (jf. ApG
275 IV,53 | den kærlighed, som er lagt for dagen ved katolicismens
276 IV,54 | sagde, når han kaldte sig for »verdens lys« (Joh 8,12)
277 IV,54 | til Kristi lys og åbner os for den nåde, der gør os til
278 IV,54(38) | Således for eksempel, AUGUSTIN: »Luna
279 IV,55 | dialog vil være særlig vigtig for at etablere et sikkert grundlag
280 IV,55 | etablere et sikkert grundlag for fred og værge os mod det
281 IV,56 | 15). Vi bør ikke frygte for, at det, som er en glad
282 IV,56 | med den største respekt for den enkeltes frihed, vil
283 IV,56 | dette ikke være genstand for dialog, forstået som diskussion,
284 IV,56 | Det er den primære opgave for missio ad gentes at forkynde,
285 IV,56 | muligheder og konsekvenser for det menneskelige liv og
286 IV,56 | fundamentalt princip ikke blot for det uudtømmelige teologiske
287 IV,56 | kristne sandhed, men også for den kristne dialog med filosofier,
288 IV,56 | vil« (Joh 3,8), til trods for alle menneskelige begrænsninger,
289 IV,56(40) | Kongregationen for Folkeslagenes Evangelisering
290 IV,56(40) | Evangelisering og Det pavelige Råd for Dialogen mellem Religio-nerne,
291 IV,56 | aktiv og omhyggelig sondren for at kunne forstå og tyde
292 IV,57 | normative tek-ster inden for Kirkens tradition. Nu da
293 Slut,58 | Et nyt årtusind åbner sig for Kirken ligesom et umådeligt
294 Slut,58 | Kristi hjælp. Guds Søn, som for to tusinde år siden blev
295 Slut,58 | dag: vi må have vågne øjne for at se dette og frem for
296 Slut,58 | for at se dette og frem for alt et stort hjerte for
297 Slut,58 | for alt et stort hjerte for selv at blive redskaber
298 Slut,58 | Fejrede vi ikke jubelåret for at forny vor forbindelse
299 Slut,58 | ugen« (Joh 20,19) viste sig for sine disciple for at blæse
300 Slut,58 | viste sig for sine disciple for at blæse sin livgivende
301 Slut,58 | Jomfru Maria, til hvem jeg for få måneder siden i nærvær
302 Slut,58 | egne ord og giver udtryk for hele Kirkens barnlige kærlighed,
303 Slut,59 | lukkes nu bag os, men kun for at lade den levende dør,
304 Slut,59 | efterligne Marias betragtning, for da hun var vendt hjem til
305 Slut,59 | Forløsers mysterium levende for øjnene af os. Når Jubilæet
306 Slut,59 | Vatikanet, 6. januar, festen for Herrens åbenbarelse, i året
|