Chapter, Paragraph
1 0,1 | garnene ud. »Det gjorde de og fangede en stor mængde
2 0,1 | ord lyder til os i dag, og de opfordrer os til at erindre
3 0,1 | så vel som i Jerusalem og de enkelte lokalkirker, gennem
4 0,1 | med fornyet jubel gentage de gamle taksigelsesord: »Tak
5 0,2 | lade være med at takke for de »undere«, som Gud har udrettet
6 0,3 | lokalkirker til at påtage sig. Når de er samlede omkring deres
7 0,3 | omkring deres bi-skop, når de lytter til ordet i broderligt
8 I,6 | hjalp os til at identificere de aspekter, som bidrog til,
9 I,6 | at evangeliet i løbet af de første to årtusinder ikke
10 I,7 | jubelåret været det år, hvor de blev saligkåret eller helgenkå-ret.
11 I,7 | gjort meget for at samle de dyrebare minder om troens
12 I,7 | Sammen med repræsentanter for de andre kirker og kirkelige
13 I,7 | vi dem den 7. maj 2000 i de talende omgivelser i Colosseum,
14 I,8 | apostlenes grave, fordi de ønskede at aflægge vidnesbyrd
15 I,8 | modtage den nåde, som frelser. De menne-skemængder, der har
16 I,8 | fyldt Peterspladsen ved de mange gudstjenester, har
17 I,8 | begivenhed. Hvem kan bedømme de nådens vidundere, der er
18 I,8(5) | De Civitate Dei, XVIII, 51,
19 I,9 | Unge mennesker~ 9. De mange jubilæumsbegivenheder
20 I,9 | jubilæumsbegivenheder har samlet de mest forskellige grupper
21 I,9 | være med især at mindes de unges glade og inspirerende
22 I,9 | erindring, er det sikkert de masser af unge, med hvem
23 I,9 | hvor Rom blev »ung med de unge«. Det vil ikke være
24 I,9 | Vergata. Endnu engang har de unge vist sig at være en
25 I,9 | føler vi, når vi betragter de unge med de problemer og
26 I,9 | vi betragter de unge med de problemer og svagheder,
27 I,9 | at blive pessimistiske. De unges jubilæum ændrede imidlertid
28 I,9 | har en dyb længsel efter de ægte værdier, som finder
29 I,9 | han virkeligt er, oplever de ham som et svar, der er
30 I,9 | der er overbevisende, og de kan da acceptere hans budskab,
31 I,10 | respektere Kristi befaling: »Lad de små børn komme til mig« (
32 I,10 | børnenes fodspor, at alle de forskellige grupper af voksne
33 I,10 | fra gamle mennesker til de syge og de handicappede,
34 I,10 | mennesker til de syge og de handicappede, fra fabriks-
35 I,10 | tjeneste for freden. En af de mest bemærkelsesværdige
36 I,10 | institution. For mig var et af de mest bevægende møder det
37 I,10 | begivenhed. Jeg kunne minde alle de implicerede om deres store
38 I,12 | det var dér, flertallet af de troende var i stand til
39 I,13 | derpå drog videre til selve de steder, hvor Forløseren
40 I,13 | medlemmer, men også fra de israelske og palæstinensiske
41 I,13 | mindes den gerne som en af de smukkeste gaver fra hele
42 I,13 | og retfærdig løsning af de stadigt uløste problemer
43 I,13 | stadigt uløste problemer om de hellige steder, som elskes
44 I,14 | aktiv opmærksomhed over for de fattigdomsproblemer, som
45 I,14 | væsentlig eftergivelse af de fattigste og mest forgæl-dede
46 I,14 | gæld. Det er mit håb, at de respektive regeringer snart
47 I,14 | med multilateral gæld, som de fattigste lande har optaget
48 I,15 | 15. Dette er kun nogle af de mere væsentlige bestanddele
49 I,15 | for-pligtelse. Tværtimod bør de erfaringer, vi har gjort,
50 II,17 | virk-ning (jf. Joh 15,26), som de hellige tekster har deres
51 II,17 | af Kristus, livets Ord: de så ham med deres øjne, hørte
52 II,18 | pålidelige vidnesbyrd, som de samlede (jf. Luk 1,3), og
53 II,18 | samlede (jf. Luk 1,3), og idet de arbejdede med dokumenter,
54 II,18 | førstehånds vidnesbyrd, at de, oplyste ved Helligåndens
55 II,18 | havde kendt Jesus gennem de næsten tredive år, han tilbragte
56 II,18 | jf. Luk 3,23), samlede de kendsgerninger om hans liv
57 II,18 | velkendt (jf. Mark 6,3). De påpe-gede hans religiøse
58 II,18 | opsøger ham og følger ham, af de syge, som højlydt påkalder
59 II,18 | der opstår mellem Jesus og de herskende grupper i hans
60 II,18 | Nazaræeren sejrende over døden. De peger på den tomme grav
61 II,18 | nærvær. Fra ham modtager de Helligånden (jf. Joh 20,
62 II,19 | Disciplene blev glade, da de så Herren« (Joh 20,20).
63 II,19 | Jesu ansigt, og ham havde de levet sammen med i næsten
64 II,19 | Jesu histori-ske liv, i de spørgsmål, som faldt dem
65 II,19 | faldt dem ind, hver gang de følte sig udfordrede af
66 II,19 | folk« siger om ham, og de svarer ham: »Nogle siger
67 II,19 | så fængslende måde, men de er ikke i stand til at sætte
68 II,19 | stand til at sætte ham over de Guds mænd, som havde præget
69 II,20 | giver os en oplysning i de ord, hvormed Jesus tager
70 II,20 | for at bede« (Luk 9,18). De to oplysninger peger i samme
71 II,21 | evige Ord, Faderens Søn. De to naturer, uden nogen som
72 II,23 | guddommeliggørel-se«. Dette sker ved, at de forløste podes ind på Kristus
73 II,24 | styrke af evangelierne. De tilbyder os en række ele-menter,
74 II,24 | fortælle os, når han gengiver de første Jesu-ord, der er
75 II,24 | aldeles tydeligt både i de synoptiske evangelier (jf.
76 II,24 | er at tro - på grund af de menneskelige betingelser,
77 II,24 | blev forkastet og dømt: de forsøgte at dræbe ham, »
78 II,25 | Knuget af forudviden om de prøvelser, der venter ham,
79 II,25 | Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede
80 II,27 | af Kristi bevidsthed, når de fortæller, at selv i sin
81 II,28 | Kirken dem igen, som om de var sket i dag. Med blikket
82 III,29 | men uden at undervurdere de problemer, vi står overfor.
83 III,29 | uddannelse og berigelse af de involverede mennesker, søgen
84 III,29 | involverede mennesker, søgen efter de nødvendige midler. En plan,
85 III,29 | forestående vandring, idet de får hvert enkelt bispedømmes
86 III,30(15)| Cyprian, De Oratione Dominica, 23: PL
87 III,31 | som opnåede hellighed i de mest almindelige livs-forhold.
88 III,31 | i hellighed«, tilpasset de enkelte personers behov.
89 III,31 | Denne pædagogik må integrere de hjælpekilder, der tilbydes
90 III,31 | grup-pehjælp, så vel som de nyere former for støtte,
91 III,32 | mesters egne læber, ligesom de første disciple: »Herre,
92 III,33 | behov, og un-dertiden gør de det på tiltrækkende måder.
93 III,33 | her kunne glemme, blandt de mange strålende eksempler,
94 III,34 | kontemplation, og det er vigtigt, at de udvikler den med særlig
95 III,34 | liv. Især stillet over for de mange prøvelser, som vore
96 III,34 | udsætter troen for, ville de ikke blot være middelmådige
97 III,34 | kristne udsat for fare«. De ville løbe den snigende
98 III,34 | jeg besluttet at hellige de kommende onsdagskatekeser
99 III,36 | endnu stærkere vidnesbyrd om de særlige kendetegn ved deres
100 III,37 | bodens sakramente, som for de troende er den »ordinære
101 III,37 | sakramenterne er blandt de værdifuldeste - kommer fra
102 III,40 | påtager sig dette ansvar. De, der vir-kelig har mødt
103 III,40 | beholde ham for sig selv; de må forkynde ham. Der er
104 III,40 | med opmærksomhed overfor de forskellige kulturer, hvori
105 III,40 | sådan måde, så ingen af de specielle værdier, der findes
106 III,40 | vil den også genspejle de karakteristiske træk hos
107 III,40 | karakteristiske træk hos de forskellige kulturer og
108 III,40 | til børn uden at skjule de mest radikale krav i evangeliets
109 III,40 | unge. Netop med hen-blik på de unge har jubilæet, som jeg
110 III,41 | 41. Gid de strålende eksempler på de
111 III,41 | de strålende eksempler på de mange trosvidner, som vi
112 III,41 | ret fjerne tider, som om de var en kategori fra fortiden,
113 III,41 | især i forbindel-se med de første af den kristne tidsalders
114 III,41 | Ved deres eksempel har de så at sige vist os og banet
115 IV,43 | byrder« (Gal 6,2) og modstå de egoistiske fristelser, som
116 IV,43 | ikke være til megen nytte. De vil blive til mekanismer
117 IV,44 | på at vurdere og udvikle de områder og strukturer, som
118 IV,44 | vi for det første glemme de særlige tjenester for fællesskabet,
119 IV,44 | konstant for at sikre, at de følger deres ægte evangeliske
120 IV,44 | hurtigt og effektivt på de problemer, som Kirken må
121 IV,45 | bevægelser. Til dette formål må de strukturer for delta-gelse,
122 IV,45 | parlamentarisk demokratis regler, for de er rådgivende mere end planlæggende;29
123 IV,45 | det-te betyder dog ikke, at de er mindre betydningsfulde
124 IV,45(29) | Ministry of Priests Ecclesiae de Mysterio (15. august 1997),
125 IV,45 | os lytte til, hvad alle de troende siger, for i enhver
126 IV,45(31) | De omnium fideleum ore pendeamus,
127 IV,46 | andre embeder, hvadenten de er formelt oprettede eller
128 IV,46 | undervisning af unge til de mest forskellige former
129 IV,46 | andre kald, rodfæstede som de er i det nye liv, der er
130 IV,46 | Rige ved at tage sig af de jordiske formål og indrette
131 IV,46 | dem med Gud som mål«;32 de »opfylder i Kirken og i
132 IV,46 | mere traditionel art eller de nyere kirkelige bevægelser,
133 IV,47 | udbredte og endda militante de kan være. Tværtimod er det
134 IV,47 | nødvendigt at sikre, at de kristne familier gennem
135 IV,48 | bøn i Nadversalen - »at de alle må være ét, ligesom
136 IV,48 | i mig og jeg i dig, at de også må være i os« (Joh
137 IV,48 | forskellige måder i alle de elementer af hellighed og
138 IV,48 | og sandhed, der findes i de andre kirker og kirkelige
139 IV,48 | jeg med stort håb hen til de østlige kirker, og jeg be-der
140 IV,48 | legitim forskellighed, idet de accepterer og støtter hinanden
141 IV,48 | anglikanske fællesskab og de kirkelige fællesskaber,
142 IV,49 | kan gå i sin kærlighed til de fattigste. Hvis vi virkeligt
143 IV,49 | Kristus særlig nærværende i de fattige, og det kræver,
144 IV,50 | af fortviv-lelse, fordi de mangler mening med deres
145 IV,50 | mange forskellige måder i de forgangne to årtusinder,
146 IV,50 | at være solidariske med de lidende, så at den hånd,
147 IV,50 | Vi må derfor sikre, at de fattige føler sig hjemme
148 IV,51 | menneskefjendtlige? Eller af de problemer for freden, der
149 IV,51 | fundamentale menneskerettigheder? De nødsituationer, som ethvert
150 IV,51 | tidligt og silde at hævde, at de, der benytter de nyeste
151 IV,51 | hævde, at de, der benytter de nyeste videnskabelige fremskridt,
152 IV,51 | at forklare og forsvare de værdier, der bunder i selve
153 IV,51 | og familien, således at de fundamentale principper,
154 IV,53 | brødre og søstre, for at de kunne blive i stand til
155 IV,53 | dette år er dækkede, vil de penge, der er sparet, blive
156 IV,53 | have alt til fælles, for de fattiges skyld (jf. ApG
157 IV,53(37) | menigheden i Rom, Forord, De apostolske Fædre, Det danske
158 IV,54 | med dette billede ville de vise Kirkens afhængighed
159 IV,55 | det frygtelige genfærd af de religionskrige, der så ofte
160 IV,55(39) | om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner
161 IV,56 | bedre at forstå det budskab, de bringer. Var det ikke med
162 IV,56 | at kunne forstå og tyde de »ægte tegn på Guds nærvær
163 IV,57 | ligger der dog en stor skat i de retningslinier, som Det
164 IV,57 | værdi eller åndelige glans. De bør læses korrekt, blive
165 Slut,58 | og driver os til at dele de allerførste kristnes begej-string:
166 Slut,58 | verdens landeveje. Mange er de veje, som enhver af os og
|