Chapter, Paragraph
1 0,1 | dybet! Disse ord lyder til os i dag, og de opfordrer os
2 0,1 | os i dag, og de opfordrer os til at erindre fortiden
3 0,1 | blevet kundgjort og givet os i Kristus. Henimod afslut-ningen
4 0,2 | som Gud har udrettet for os: »Misericordias Domini in
5 0,2 | vil han, at det, der stod os for øje, tages op til fornyet
6 0,3 | er særlig nødvendigt for os at rette vore tanker mod
7 0,3 | fremtid, der ligger foran os. Gennem disse måneder har
8 I,4 | dage-nes ende ... talt til os gennem sin søn« (Heb 1,1-
9 I,4 | ende! Ja, jubilæet har fået os til at forstå, at to tusinde
10 I,5 | hvori Guds Rige kom til os (sml. Mark 1,15), ja endog
11 I,6 | lang tid har vi forberedt os til denne samvittighedsransagelse
12 I,6 | Studiekongresser hjalp os til at identificere de aspekter,
13 I,6 | mod fremtiden og har gjort os mere ydmyge og årvågne i
14 I,7 | imidlertid ikke forhindret os i at give Herren ære for,
15 I,7 | som vi lige har lagt bag os, ved at skænke sin kirke
16 I,9 | imidlertid dette ved at vise os, at unge, lige me-get hvilke
17 I,9 | ophøjede ven og den, der lærer os alt virkeligt venskab? Hvis
18 I,11 | gøres nærværende blandt os, hvordan skulle så hans
19 I,13 | hvor han gav sit liv for os. På disse steder, der stadig
20 I,15 | fejring. Det har efterladt os med mange min-der. Men hvis
21 I,15 | store arv, det efterlader os, vil jeg ikke tøve med at
22 I,15 | retfærdiggøre, at vi hengiver os til selvtilfredshed, og
23 I,15 | endnu mindre bør det få os til at slække på vor for-pligtelse.
24 I,15 | erfaringer, vi har gjort, indgive os nye kræfter og tilskynde
25 I,15 | nye kræfter og tilskynde os til at investere den begej-string,
26 I,15 | initiativer. Jesus advarer os selv: »Ingen, der lægger
27 I,15 | Der forventes meget af os, og derfor må vi gå i gang
28 II,16 | jubilæum har absolut hjulpet os til at gøre dette. Ved afslutningen
29 II,17 | hellige Skrift, åbner vi os for Åndens virk-ning (jf.
30 II,17 | formål, giver videre til os på en fuldstændig troværdig
31 II,18 | Evangelierne viser ham for os som en, der vandrer gennem
32 II,19 | stadierne synes at blive vist os af evangeliet selv i den
33 II,20 | tro? Og hvad kræves der af os, hvis vi ønsker at følge
34 II,20 | overbevisning? Matthæus giver os en oplysning i de ord, hvormed
35 II,20 | sammesteds). Lukas giver os et fingerpeg, som viser
36 II,20 | vi tillader nåden at tage os ved hånden. Kun erfaringen
37 II,20 | kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed,
38 II,21 | hans tagen bolig iblandt os! Det er i disse to aspekters
39 II,21 | dogmatiske indhold og gør os det muligt, omend med skælven,
40 II,23 | Gud har virkelig velsignet os i ham og ladet »sit ansigt
41 II,23 | ladet »sit ansigt lyse over os« (Sl 67,1). Fordi han samtidigt
42 II,23 | menneske, åbenbarer han os også menneskets sande ansigt,
43 II,24 | evangelierne. De tilbyder os en række ele-menter, som
44 II,24 | som gør det muligt for os at trænge ind i mysteriets »
45 II,24 | Lukas ønsker at fortælle os, når han gengiver de første
46 II,25 | ikke kan andet end kaste os tilbedende i støvet for.
47 II,25 | har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds
48 II,27 | teologi«. Helgenerne giver os en værdifuld indsigt, der
49 II,27 | værdifuld indsigt, der gør os i stand til lettere at forstå
50 III,29 | opstand-ne Herres nærvær iblandt os, stiller vi i dag os selv
51 III,29 | iblandt os, stiller vi i dag os selv det samme spørgsmål,
52 III,29 | vi står overfor. Vi lader os bestemt ikke friste af den
53 III,29 | af det tilsagn, han giver os: Jeg er med jer! Det drejer
54 III,29 | omstændigheder. Jubilæet har givet os den enestående lejlighed
55 III,29 | praksis. Det, der venter os, er derfor et spændende
56 III,29 | arbejde, der involverer os alle. Som vejledning og
57 III,32 | første disciple: »Herre, lær os at bede!« (Luk 11,1). Bøn
58 III,32 | samtale med Kristus, som gør os til hans fortrolige venner: »
59 III,32 | pastoralt liv. Bevirket i os af Helligånden åbner denne
60 III,32 | åbner denne gensidighed os, gennem Kristus og i Kristus,
61 III,33 | bøn, ja, men det bortleder os ikke fra vor forpligtelse
62 III,33 | brødre og søstre og gør os i stand til at forme historie
63 III,34 | officielle bøn indbyder os til at hellige og lede vor
64 III,35 | nye årtusind gemmer til os, men vi er visse på, at
65 III,37 | mysterium]. I Kristus viser Gud os sit medlidende hjerte og
66 III,37 | medlidende hjerte og forsoner os helt med sig selv. Det er
67 III,37 | bodens sakramente, har givet os et opmun-trende budskab,
68 III,38 | planlægning, der venter os, forpligter os mere tillidsfuldt
69 III,38 | der venter os, forpligter os mere tillidsfuldt til en
70 III,38 | rigtig, at Gud indbyder os virkeligt til at samarbejde
71 III,38 | med hans nåde og opfordrer os derfor til at investere
72 III,38 | Det er bøn, som forankrer os i denne sandhed. Den minder
73 III,38 | denne sandhed. Den minder os bestandigt om Kristi forrang,
74 III,38 | ud i sandet og efterlader os med en nedslående følelse
75 III,38 | Kristi ord at gennemtrænge os i al deres magt: Duc in
76 III,39 | levende Guds ord, som stiller os spørgsmål, leder os og former
77 III,39 | stiller os spørgsmål, leder os og former vort liv. ~
78 III,40 | dag må vi modigt stille os ansigt til ansigt med en
79 III,40 | holde fast ved, at vi i os selv må genopvække begyndelsens
80 III,40 | begyndelsens drivkraft og lade os blive fyldte med den glød,
81 III,40 | prædiken efter pinse. Vi må i os selv genoplive den brændende
82 III,40 | på en særlig måde glædet os over skøn-heden i Kirkens
83 III,40 | er ved at forberede til os. Vi må tillidsfuldt fremstille
84 III,40 | folkeslag. Vi skal henvende os til voksne, til familier,
85 III,40 | tidligere har sagt, givet os et opmuntrende bevis på
86 III,40 | 15), som Herren har givet os i hænde, så vi kan få et
87 III,41 | jubilæet, må støtte og lede os i denne tillidsfulde, initiativrige
88 III,41 | Jubilæets erindring har skænket os et forbavsende udblik ved
89 III,41 | forbavsende udblik ved at vise os, at vor tid er særlig rig
90 III,41 | eksempel har de så at sige vist os og banet vejen til fremti-den.
91 IV,42 | det »nye bud«, som han gav os: »I skal elske hinanden,
92 IV,42 | Faders hjerte og udgydes over os af den Ånd, som Jesus skænker
93 IV,42 | den Ånd, som Jesus skænker os (sml. Rom 5,5) for at gøre
94 IV,42 | sml. Rom 5,5) for at gøre os alle til »ét hjerte og sind« (
95 IV,42 | hymnen til kærligheden minder os: selv om vi taler med menneskers
96 IV,43 | store udfordring, der møder os i det årtusind, som nu begynder,
97 IV,43 | Treenighe-dens mysterium, som bor i os, og hvis lys vi også må
98 IV,43 | af mig selv«. Dette gør os i stand til at dele deres
99 IV,43 | fristelser, som bestandigt plager os og fremkalder kappestrid,
100 IV,43 | mistro og jalousi. Lad os ikke nære nogen illusioner:
101 IV,44 | vil det nye århundrede se os mere end nogen sinde opsatte
102 IV,45 | dette for øje må vi tilegne os den gamle pastorale visdom,
103 IV,45 | beder ind-stændigt: »Lad os lytte til, hvad alle de
104 IV,48 | arv. Jubilæet har givet os nogle virkeligt bevægende
105 IV,48 | det store jubilæum givet os en mere levende fornemmelse
106 IV,48 | dig, at de også må være i os« (Joh 17,21) - er både åbenbaring
107 IV,48 | bønfaldelse. Denne bøn åbenbarer os Kristi enhed med Faderen
108 IV,48 | enhed.34 Kristi bøn minder os om, at denne gave er nødt
109 IV,48 | en styrke, der støtter os, og en gavnlig irettesættelse
110 IV,49 | universel; den inspirerer os til et engagement for praktisk
111 IV,49 | evangeliets utvety-dige ord minder os om, Kristus særlig nærværende
112 IV,50 | masse-kommunikationssamfund dagligt udsætter os for. Kærlighedens gerninger
113 IV,51 | tjenesten for menneskeheden os til tidligt og silde at
114 IV,52 | Mens denne forventning gør os bevidste om historiens relative
115 IV,54 | svaghed, der så ofte gør os sløve og kaster skyg-ger
116 IV,54 | og kaster skyg-ger over os. Men det er en opgave, vi
117 IV,54 | kan udføre, hvis vi vender os til Kristi lys og åbner
118 IV,54 | til Kristi lys og åbner os for den nåde, der gør os
119 IV,54 | os for den nåde, der gør os til en ny skabning. ~
120 IV,55 | grundlag for fred og værge os mod det frygtelige genfærd
121 IV,56 | snarere en nåde, der fylder os med glæde, et budskab, som
122 IV,56 | missionsmæssige pligt forhindrer os dog ikke i at gå i gang
123 IV,57 | Vatikankoncil har givet os! Derfor bad jeg Kirken om,
124 IV,57 | hvormed vi kan orientere os i det århundrede, der nu
125 Slut,58| 58. Lad os gå fremad fulde af håb!
126 Slut,58| ocean, som vi skal vove os ud på, idet vi stoler på
127 Slut,58| har betragtet og elsket, os endnu engang at begive os
128 Slut,58| os endnu engang at begive os afsted: »Gå derfor hen og
129 Slut,58| Missionsbefalingen følger os ind i det tredje årtusind
130 Slut,58| tredje årtusind og driver os til at dele de allerførste
131 Slut,58| stadigt i dag tilskynder os til at gå i gang igen, båret
132 Slut,58| er de veje, som enhver af os og enhver af vore kirker
133 Slut,58| opfordrer den opstandne Kristus os til ligesom endnu engang
134 Slut,59| dørs symbol lukkes nu bag os, men kun for at lade den
135 Slut,59| der stadig ligger foran os. Vi er nødt til at efterligne
136 Slut,59| som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus« (Fil
137 Slut,59| opstandne Jesus ledsager os på vor vej og gør os i stand
138 Slut,59| ledsager os på vor vej og gør os i stand til at genkende
139 Slut,59| 24,35). Måtte han finde os årvågne, rede til at genkende
140 Slut,59| mysterium levende for øjnene af os. Når Jubilæet nu går til
141 Slut,59| nu går til ende og viser os en fremtid fuld af håb,
|